Broken Angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Angel Bennett mistede sin kæreste, da en fuld bilist kørte hende og hendes kæreste ned. Angel slap af sted med kun mindre skrammer, men hendes kæreste døde på stedet. 1 år senere flytter den 19 årige Angel væk fra sin hjemby for at gå på college, og for at starte på en frisk. Til en fest møder Angel den flotte og charmerende James Miller. James viser straks interesse for Angel, der ikke er interesseret, da hendes hjerte stadig tilhøre hendes afdøde kæreste. Det skal dog vise sig, at være sværere at slippe af med Angels nye beundre ind hun lige troede, da James går i hendes klasse.

1Likes
2Kommentarer
132Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

”Mitch!! Stop!! Jeg kan ikke mere! Giv slip!”. Det lykkedes mig endelig, at slippe ud af Mitchs arme, og rejse mig fra sengen, så han ikke kunne gribe fat i mig igen.

”Du ved, jeg hader at blive kildet”, sagde jeg, mens jeg stirrede irriteret på ham og hans kildende hænder.

”Haha! Undskyld skat, men du ser så sød ud, når du griner”.

Inden jeg kunne nå at svare igen, havde Mitch allerede grebet fat i min hånd og trukket mig ned ved siden af ham i sengen igen. Hans mørkebrune øjne stirrede lige ind i mine.

”Hvor er du dum”, sagde jeg og rakte tunge af ham. Han grinte bare med den dejlige latter han har.

Mitch og jeg har kendt hinanden siden børnehaven, og endda gået i klasse sammen lige siden. Det var dog først, da vi var 15 år, at Mitch spurgte om vi skulle være kærester. Og selvfølgelig sagde jeg ja. Har jo været forelsket i ham siden 4 klasse. Vi har nu været kærester i 3 år, og vores følelser for hinanden er kun blevet stærkere. Vi er nu begge 18 år, og går på vores sidste år på high school. Vi er i slutningen af eksamensperioden, hvilket er skyld i, at Mitch og jeg ikke har set hinanden i 2 uger. Men den sidste eksamen er først om 4 dage, så vi holder begge en velfortjent pause i dag.

”Glæder du dig til at starte på college?”, spurgte Mitch, hvilket fik mig tilbage til virkeligheden.

”Jeg troede, at vi holdte en pause for studier og skole i dag”, svarede jeg.

”Sandt nok. Men vil frøkenen så til gengæld svare mig på, hvad klokken er?”.

”Hvor du dog lyder som en sand gentleman”, drillede jeg, mens jeg vendte mig om, for at tag telefonen der lå på sengebordet. Mit baggrundsbillede var det første, der fangede min opmærksomhed. Det er et lidt sløret billede af Mitch, der har solen oppe i højre hjørne. Han smiler charmerende til kameraet. Hans mørke hår sidder perfekt, og fremhæver hans brune øjne. Jeg elsker det billede!

”Vi er ved at komme for sent!”, udbrød jeg, da jeg så hvad klokken var. Jeg rejste mig hurtigt fra sengen, og det samme gjorde Mitch. Vi havde aftalt, at tage i biografen med nogle venner. Mange af vores venner skulle flytte væk, for at starte på college efter ferien, så vi ville lave noget sammen som en gruppe inden da.

Vi kom hurtigt i tøjet, og fik sagt farvel til Mitchs forældre og lillesøster, der sad inde i stuen.

Side om side og hånd i hånd gik vi stille og roligt ned mod biografen, der kun ligger 10 minutter væk. Selvom det var aften var vejret stadig perfekt. Solen var varm og skinnede, som var det midt på dagen. Der var ikke en sky på den lyseblå himmel, og kun en mild vind, som legede blidt med mit lange røde hår.

”Perfekt vejr til en perfekt aften, ikke sandt?”, spurgte Mitch, og afbrød stilheden.

”Præcis hvad jeg tænkte. Det er virkelig et skønt vejr. Jeg håber, at det vil fortsætte sådan hele sommeren”, svarede jeg, og kiggede op på den blå himmel, ”hvornår er det nu du skal begynde på dit sommerarbejde?”.

”Hov, jeg troede ikke at vi skulle snakke om den slags”, sagde Mitch, og gav mig et let skub til siden.

”Nej, vi skulle ikke snakke om skole og studier”, drillede jeg, og gav ham et skub tilbage.

”Ej, det er ikke fair”, grinede han, ”men jeg skal starte på mandag om 2 uger”.

”Allerede der? Så får vi da ikke rigtig set hinanden i ferien”, sagde jeg trist. Vi skal begge gå på college her i byen, så der er ingen af os der flytter, men jeg håbede på, at lave noget med ham i ferien. Han har fået et sommerjob hos et flyttefirma, som skal hjælpe alle de studerende med at flytte, så det kommer til at tage rigtig meget af hans tid.

Jeg kiggede trist ned på asfalten, og kunne mærke Mitch kigge på mig. Han stoppede pludselig op, og begyndte at rode i sine lommer.

”Mitch, vi skal skynde os. Vi skulle mødes med de andre for 5 minutter siden”, sagde jeg forvirret. Han svarede mig ikke, men trak en flot indpakket pakke op af lommen. Han tog min hånd og lagde pakken i den, mens han kiggede mig i øjnene.

”Jeg ville have givet dig den efter vores sidste eksamen, men jeg tror du har brug for den nu”, sagde han, og gav slip på min hånd, som et tegn til at jeg skulle pakke den op. Jeg pakkede gaven op, og stod nu med en smykkeæske i hånden. Jeg åbnede den forsigtigt, og indeni æsken lå den flotteste medaljon jeg nogensinde har set. Den er simpel, blank og i guld. Jeg åbnede for medaljonen og indeni er det billede jeg bruger som baggrundsbillede på min telefon. Billedet af Mitch. Jeg kunne mærke, hvordan min krop blev fyldt med glæde, og jeg kunne slet ikke styre det. Jeg hvinede som en lille pige, og hoppede op af Mitch, så han var ved at miste balancen.

”Tusind tak! Jeg elsker den!”, takkede jeg, mens jeg hoppede op og ned. Jeg ved, at min reaktion måske er en overdrivelse, men jeg bliver altid fyldt med glæde, når jeg får en gave fra Mitch. Han køber altid det helt rigtige, som om han kan læse mine tanker. Og så selvfølgelig, fordi at det kommer fra ham. Fyren som jeg elsker mere end noget andet i verdenen.

”Jeg tænkte nok, at du ville kunne lide den. Tillad mig”. Han tog medaljonen fra mig, og åbnede for låsen. Jeg samlede alt mit hår, så han nemmere kunne komme til, da han gav mig medaljonen på. Kæden havde en god længde, så medaljonen hang mellem mine bryster.

”Jeg får det helt skidt. Jeg har ikke købt noget til dig”, sagde jeg. Jeg har haft så travlt med studierne, at jeg slet ikke har tænkt på at købe en gave til når Mitch bliver student.

”Så længe jeg har dig ved min side, behøver jeg ikke andet, Angel. Jeg elsker dig”, sagde han og sendte mig sit drengede smil. Han trak mig ind til sig, og krammede mig. Jeg krammede ham tilbage. Jeg ved ikke, hvor længe vi stod sådan, men er også ligeglad. Verdenen forsvandt omkring os, og han strammede sit greb om mig.

”Jeg elsker også dig, Mitch. Det vil jeg altid gøre”, hviskede jeg højt nok til at han kunne høre det.

Det sidste jeg husker fra den dag er lyden af hvinende dæk, glas der går i stykker, og lugten af brændt gummi. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...