Blind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Igang
Mød Sophie som er en ganske normal pige på 17 år. Følg hendes kamp om at blive accepteret, både af alle de mennesker hun elsker, men også af hende selv. (Dette bliver en kort novelle, valgmulighed 2)

7Likes
40Kommentarer
1151Visninger
AA

6. kapitel 5

Jeg åbnede stille øjnene. Mit hoved dunkede, og min hals var helt tør. Jeg kiggede undrende omkring mig, hvor fanden var jeg? Pludselig opdagede jeg, der lå en bag mig. Mine øjne havde ikke helt vænnet sig til lyset, men jeg vidste instinkt, det var Patrick. Ovre på kommoden stod et ur. Pis, klokken var 07:16. Jeg rejste mig stille op fra sengen, og listede ud på gangen.

”Min kjole..” hviskede jeg stille. Jeg gik ud på badeværelset, og fandt den i bruseren. Derefter gik jeg ind i stuen, jeg var rimelig sikker på min telefon stadig lå på bordet. ”4 ubesvarede opkald” og ”7 ulæste beskeder” stod der på skærmen. Jeg klikkede ind på opkaldene, og kunne se de alle sammen var fra Laura. Det samme med beskederne.

 

Laura

”SOPHIE, HVOR ER DU?!”

”HALLO?”

”ER VED AT BLIVE RET BEKYMRET HER!!”

”TAKE YOUR PHONE!”

Jeg blev afbrudt, da en stemme rømmede sig bag mig. Jeg spjættede helt af chok.

”Ved at smutte?” grinte en pige stemme, som jeg hurtigt regnede ud, var Majs.

”Ja, Laura var vist ved at blive ret bekymret..” smilte jeg træt tilbage. Hun så udmattet ud, og satte sig hen i sofaen. Hun sendte mig hurtigt elevator blikket, og smilte bredt.

”Jeg.. øh.. Patrick brækkede sig ud over min kjole..” stammede jeg, og kunne mærke, hvordan alt blodet steg til mit hoved.

”Hmm. Så siger vi det.” grinte hun, og sendte mig et blik, jeg ikke kunne analysere. Hendes mund smilte, men hendes øjne så lidt triste ud.

”Jeg har noget tøj, du gerne må låne?” sagde hun, og kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede, og fulgte efter hende ud på badeværelset. Hun åbnede en skuffe, og trak et par loose-fit bukser frem, og en sort almindelig t-shirt frem.

”Jeg er her så tit, at jeg har min egen skuffe.” grinte hun, da hun så mit undrende blik. Hun sendte mig et skævt blik, og kastede tøjet hen til mig. Jeg nikkede og tog hurtigt tøjet på, og lagde Patricks tøj i vindueskarmen.

Kender i det der med, at folk dufter forskelligt? Og at deres tøj så også gør? Maj og hendes tøj, duftede i hvert fald helt unik. En blanding mellem blomster, og parfume, jeg ikke har duftet før.

”Du ved tilfældigvis ikke, hvor Laura tog hen, vel?” jeg kiggede spørgende på hende. Hun rystede på hovedet, og jeg sukkede dybt. Jeg var træt, havde ondt i hovedet og ville egentlig bare gerne hjem. Ud af det blå, kom der mange høje lyde fra min mave af!

Dybt pinligt!

Jeg kiggede trist på Maj, og hun grinte bare af mig.

”Hvis det er, kender jeg et sted, rigtig tæt på, hvor man kan købe kakao?” hun kiggede på mig, og jeg nikkede kraftigt med hovedet. Jeg orkerede ikke at ringe til Laura, hun var sikkert taget med en hjem, og jeg ville heller ikke vække hende. Jeg kastede et hurtigt blik på spejlet, og kunne derfor konstatere, præcist hvad jeg havde forudset. Jeg lignede lort. Maj derimod, lignede en gudinde.  Huset lignede også et bombet lokum, og jeg havde lidt dårlig samvittighed over at lade Patrick stå med alt det, men på den anden side, var jeg heller ikke parat til lige at hilse på ham. Vi gik ud af døren, og ned af trappen. Hurtigt var vi ude af lejligheden, og den friske luft kærtegnede mig kærligt. Vi gik stille og roligt ved siden af hinanden, begge med søvndrukne øjne.

”Hvilket sted, har åbent så tidligt om morgenen?” jeg kiggede på hende, og gav hende et skjult elevatorblik. Hun havde de samme bukser på, som i går og havde en hvid bluse, med en V-udskæring.  

”McDonald’s.” grinte hun og pegede hen på det gule neon skilt.

”Så varm kakao og en cheeseburger?” grinte jeg, da vi var kommet ind på McDonald´s.

Imens hun var gået op for at bestille, havde jeg fundet et bord. Jeg havde hurtigt skrevet til Laura, og sagt, at jeg havde sovet med Patrick, og nok skulle tage hen til hende bagefter.

Pludselig var tiden bare fløjet afsted, og Maj og jeg havde siddet på McDonald´s i to timer. Maj var rigtig sjov, og hun havde en dejlig smittende latter.

”Hvad så, Maj. Har du så en kæreste?” Jeg kiggede smilene på hende, og ventede egentlig bare på, hun ville tage sin telefon frem, og vise et billede af hende og en fyr. Men i stedet, nikkede hun på hovedet.

”Nej, kærester er ikke lige noget for mig. Jeg elsker, at leve single livet, du ved.” hun kiggede overbevisende på mig, men jeg købte den ikke rigtig.

Kender i det med, man godt ved, når en anden lyver? Men man er ikke gode nok venner til, at spørge ind til det.

Jeg nikkede på hovedet. Klokken var ved at blive mange, og jeg ville gerne til at hjemad. Men alligevel, havde jeg ikke lyst til at gå. Det er lidt svært, at forklare.

”Så, hvor gammel er du egentlig?” hun kiggede spørgende på mig, jeg havde en trang til at sige 18, men havde ikke lyst til at lyve for hende.

”17. hvad med dig?” i virkeligheden, vidste jeg det allerede godt. Jeg havde også været inde, og se hendes facebook profil, hvor der stod hun var 18.

”18.”

”Skal du så til at have en masse fede tattoos?”

”Nej, jeg har faktisk en septum piercing, og min mor var ved at dø, da hun så det.” grinte hun. Jeg kiggede undrende på hende. Den havde jeg ikke set komme.

”Hvorfor har du den så ikke i?”

”Patrick synes, den er herre grim, og det var jo hans fest. Desuden, jeg følte bare ikke lige for det.”

”Men Sophie, det har været pisse hyggeligt! Men jeg bliver altså nødt til at skride nu.” hun kiggede undskyldende på mig.

”I lige måde! Vi må altså gøre det her igen!”

Hun trak mig ind i et kram, og hviskede i mit øre.

”Ja, det må vi.”

 

 

_____________________________________________________________________________________

jeg elsker, at høre hvad i synes om mine tekster! meget gerne kom med ros og konstruktiv kritik, og egentlig bare hvad i synes om historien! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...