Blind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Igang
Mød Sophie som er en ganske normal pige på 17 år. Følg hendes kamp om at blive accepteret, både af alle de mennesker hun elsker, men også af hende selv. (Dette bliver en kort novelle, valgmulighed 2)

7Likes
40Kommentarer
1155Visninger
AA

3. kapitel 2

Jeg mærkede svagt en kilden på min kind. Jeg prøvede at ignorere det, men hver gang jeg vendte mig om på den anden side, kom det bare igen.

”Arh.” stønnede jeg. Jeg åbnede svagt mine øjne, og så direkte ind i Lauras ansigt.

”Hvad fanden laver du?” spurgte jeg lavt.

Laura kiggede bare drillende på mig.

”Jeg kedede mig.” svarede hun og trak på skulderen. Typisk Laura. Hun vågner altid alt for tidligt.

Jeg satte mig halvt op i sengen. Jeg havde det vildt dårligt. Min hovedpine var slem. Jeg måtte virkelig have drukket meget. Jeg kunne huske, at jeg havde danset med Laura. Det må have set vildt dumt ud.

I ved, når man er fuld, er det som om, man er udødelig og ser godt ud lige meget hvad, desværre er det ikke heeelt sådan.

”Laura?”

”Jahh?” svarede hun drillende.

”Hvad lavede jeg i går?”

”Hahaha, godt spørgsmål! Jeg efterlod dig jo med ham hottien.. og så så jeg ikke dig rigtig resten af aftenen..” hun grinte svagt. ”Men altså, vi skulle jo hjem ved to-tiden. Så jeg fandt dig ude på toiletterne, hvor dig og hottien var ved at æde hinanden” svarede hun, og kunne ikke holde sit drillende smil tilbage.

Jeg slog mig selv i hovedet. Forhelvede Sophie!

”Jeg kan slet ikke huske det.. Jeg kan intet huske, efter vi dansede til Nik og Jay.” svarede jeg og sukkede dybt.

”Hvad hed han egentlig?”

”Pas.” jeg rystede kort med hovedet.

”Han var i hvert fald lækker!” svarede Laura og rejste sig.

”Jeg laver morgenmad. Her.” sagde hun, og kastede fjernbetjeningen til mig. Jeg kiggede taknemmeligt på hende. Hun er virkelig den bedste, når hun vil!

Flere timer senere, sad vi bare og så Netflix. Lauras forældre var taget i sommerhus på forlænget weekend, så vi skulle være sammen hele weekenden hjemme ved hende. Pludselig sagde min telefon en lyd. Jeg havde fået en venne-anmodning på facebook fra en hvis ”Patrick Sørensen”

”Laura! Se lige! Jeg tror, det er ham fra i går!” jeg klikkede hurtigt ind på hans profilbillede, og prøvede at genkende ham. Jeg havde ikke fået 100% af min hukommelse tilbage fra i går aftes, men kunne svagt huske nogle ting. Han havde i hvert fald mørkt hår, og kyssede godt. Og så, havde vi siddet udenfor på et tidspunkt.

”Hey!” Laura havde revet telefonen ud af mine hænder, og var scrollet igennem hans billeder.

”Yes, det er helt klart ham fra i går! Han ser endnu bedre ud ædru! Godt scoret!” hun kiggede anerkendende på mig. Jeg rødmede svagt.

”Nu gør jeg dig en chance!” sagde hun, og viste mig min telefon skærm. Hun tog sin pegefinger, og rakte den hurtigt, og sikkert hen imod ”accepter ven.” inden jeg kunne nå at sige noget, havde hun allerede gjort det.

”Ej.. HVAD FANDEN LAVER DU?” udbrød jeg frustreret.

”Sorry babe, det var for dit eget bedste.” hun rejste sig, og kyssede mig svagt på panden.

”Helt ærligt. Prøv at tænk på, hvis han er en eller anden klam stalker! Altså, hvordan har han lige fundet mig?!” jeg kiggede ondt på hende.

”Slap nu af.” grinede hun.

”Jeg kan jo se, jeg er venner med ham på facebook. Han har nok bare genkendt mig, og så søgt på ”Sophie” blandt mine venner.”

”Du ved jeg aldrig kunne finde på at gøre det, hvis det ikke var for dit eget bedste, ik? Du fortjener en sød fyr, som ser dig ligeså fantastisk som jeg gør!” hun kiggede kærligt på mig.

Jeg vil ikke lyve. Jeg blev lidt sur på hende. Der sad hun, med rander under øjnene og pjusket hår, som var sat op i en løs knold. MEN hun så stadig pisse godt ud. Det måtte være vildt nemt, at sige sådan noget, når hun selv så så godt ud, lige meget hvad.

”Han har skrevet til dig!” udbrød Laura og afbrød min tankestrøm.

”Hvad? hvad har han skrevet?”

”Bare hej, jeg svarer ham lige.” hun kiggede opmærksomt på MIN telefon.

”Laur...”

”SCHH! jeg koncentrerer mig lige.” sådan fortsatte det i fem minutter. Hun kiggede smilende på min telefon, imens hun skrev med Patrick.

”Her.” svarede hun med et lumsk smil, og kastede telefonen hen til mig.

Jeg tog imod den med bange anelser, og kiggede på min telefon.

Patrick Sørensen

           Hey :)

                                                                                                                                                 Hej! ;)

                    Hvordan har hovedet det?

                    Du var rimelig wasted i går

                                                                                                       Det har det helt fint, heh

                                  3. min senere.

                    Øhh, okay. Ved godt det her er

                    rimelig mærkeligt, men holder

                    fest i aften, og vil gerne have

                    sjove personer med. Vil du joine?

                    Du må gerne tage din veninde med;)

                                                                                                                                                Ja, klart! Vi kommer begge!

                                                                                                                                                  Ses senere Patrick ;)

 

”Hvad har du gjort?!” udbrød jeg med svag panik i stemmen.

”Vi skal vist til fest igen i aften!” svarede hun og blinkede frækt til mig.

”Tag min korte kjole på! Så bliver Patrick glad” svarede hun og flækkede af grin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...