Motorolie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
Motorolie kan ikke beskrives som en historie, men som virkelige hændelser. Hændelser hændt for dens forfatter.

0Likes
0Kommentarer
119Visninger
AA

5. 7. juli

Det er i dag torsdag d. 7 juli kl 20:17

i dag har virket som en helt normal dag, vågnede op, røg en pind, Johnny kom med morgenmad. 13:40 tog vi afsted med toget til Esbjerg, jeg skulle over at se til farmor. I mandags var jeg på arbejde nok for første gang i en måned og skal nu også på arbejde i morgen, lørdag. Det gør ondt for lige nu har jeg at lyst til at sidde ved hende hver time, hvert minut, hver eneste dag. Far tror hendes hjerne har taget skade, hun er begyndt at få de her meget mongolideste tendenser. Smiler når hun ser os eller når vi siger noget sjovt, men virker alligevel fjern, fjern i blikket som om hun er et helt andet sted. Slikker sig om munden og har svært ved at holde hendes savl, prøver at vise os noget med hendes fingre og når vi spørger hende omkring hvad det er forsvinder hun et andet sted igen. Sygeplejerskerne behandler hende som et barn, kommer hen nusser hende på kinden og er rimelig sikker på at hvis hun var en kat ville hun spinde. Min farmor har aldrig kunne lidet at blive nusset, det var for sødt, men en god omgang massage kunne hun aldrig få nok af.

De sidste 2 dage har hun også været oppe i kørestolen, i går sad hun hele 2 timer. Sov dog da jeg kom og sov igen da jeg gik, men vågen en gang i mellem. Lægerne siger hun nok kommer til at få noget posttraumatisk stress og det er også begyndt at kunne mærkes, hendes hænder kan godt begynde at ryste også selvom hun sover. Lægerne laver noget der måler hendes bakterietal, da hun kom ind på hospitalet lå den på 1000. hendes krop var kold og hendes blodårerne var ved at størkne, den havde allerede lagt sig til at dø.

Det er svært at få fortalt, onsdag fik vi at vide vi ikke skulle regne med hun overlevede natten.

Torsdag var det et mirakel hun overlevede natten og om vi så ville putte hendes i kunstig koma med det samme?

Fredag sad hun oppe i sengen og så tv

Føler mit liv er blevet mere og mere urealistisk, føler der ikke noget der længere hedder logik. Alt hvad jeg nogensinde har troet på er forsvundet, man bliver gammel, får det dårligt og så forlader man denne jord.. stille og roligt. Sådan foregik det her bare ikke. Jeg er bange for at hvis vi nu havde puttet hende i kunstig koma ville hun så ikke være blevet så hjerneskadet og stresset? har vi påført hende det her valg? og har vi taget det forkerte valg? ville hun have valgt noget andet? hader hendes gamle jeg den person hun er ved at blive? hvad vil bedstefar sige når han kommer hjem fra Odense og ser hende sådan her? helt hjerneskadet og tosset..

Hun har ikke gået eller snakket i over 2 uger nu, min farmor render altid rundt, snakker hele tiden. Til fester har man altid kunne høre hende, hun har vist sig frem som den dominante. Hun er hele mit liv, selvom du har haft en dårlig ide eller gjort dumme ting, ville hun altid støtte en, for hende var vi nemlig hele hendes liv. Jeg savner hendes stemme selv dengang hvor hende og far havde fundet mit hash og hun sagde hun var så skuffet over mig. Det savner jeg, hendes bløde søde stemme...

Jeg ville ønske jeg havde været der noget mere, efter hun havde fundet mit hash gik hun ned. Jeg var som hendes barn, et barn der havde svigtet hende og jeg tænker hende tiden på og det var det svigt der gjorde hendes krop til sidst fik nok. Om det var det der knækkede hende, hendes rebelske barnebarn. De sidste 2 gange jeg var over ved hende, blev hun ved med at sige at jeg skulle komme mere. At det ville gøre hende glad, at bare fordi jeg havde sagt mit arbejde op i Lintrup og hun derfor ikke længere behøvede at køre mig mere, var jeg altid velkommen. Men jeg kom aldrig og engang en måned efter blev hun indlagt. Jeg ville ønske jeg havde været der mere, vist hende den kærlighed jeg vidste hun også havde til mig.

I tilfælde af hun ikke vidste denne kærlighed, fortæller jeg hende det hver dag. Siger jeg elsker hende, klemmer hendes hånd og efterfølger med et kys. Det er vigtigt for mig hun ved det, hun har kun mig, far og bedstefar tilbage. Ingen venner sjovt eftersom hun bliver elsket af hver person der møder hende, jeg vil ikke have hun forlader denne jord følet uelsket.

Hvis hun så endelig bliver mongol, hvordan ville jeg reagere? hvad skulle jeg lave med hende eller snakke med hende om? for det ville ikke længere være min samme elskede farmor der svare.. Gitte fars kone har altid været efter hende angående hendes Martini, siger hun er en alkoholiker. For mig er det sådan et hårdt ord, måske et af de hårdeste ord man kunne kalde min farmor og hun sagde det igen i dag, fordi hun ville have fjernet farmors Martini flasker. Jeg kunne se meningen var god, men havde stadig lyst til at brække nakken på hende da hun sagde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...