Unbroken heart

Callie flytter hjem til sin barndomsby Aalborg sammen med sine forældfe. Hun er vant til at flytte rundt på grund hendes fars job, men den her gang er de flyttet for at blive. Callie glæder sig til at tilbringe mere tid sammen med sin bedsteven Mads. Callie skal begynde på gymnasiet, hvor Mads også går. Hun kommer til at gå sammen med Mads og hans venne gruppe, men hvad sker der når Mads rival Jakob inviterer Callie ud og hvad med de følelser Callie har for Mads? Kan hun glemme dem? Er følelserne for Jakob større? Kan man være forelsket i to på en gang? Hvad med den kamp der er mellem Mads og Jakobs grupper? Vil Callie finde ud af hvad hun vil, inden Mads og Jakob ødelægger hinanden liv for at få Callies opmærksomhed?

3Likes
0Kommentarer
175Visninger
AA

2. Kapitel 1

Den sorte Mercedes drejede ind på Gammel Hasserisvej og ind i 105, lågen stod åben og vi kørte ind ad indkørslen.  Det var et stort, flot, hvidt hus med sort skinnende tag, en patriciervilla. Kanterne på vinduerne var sorte og gav huset et stilet look.

Mine forældre så på hinanden og smilede.  Vi var endelig tilbage i min barndomsby, Aalborg. Det var her, jeg havde tilbragt de første 5 år af mit liv, lige siden da, har jeg aldrig rigtig haft en base i mit liv. Vi er flyttet utrolig meget, siden vi flyttede fra Aalborg. Jeg havde dog heldigvis stadig kontakt med min bedsteven Mads fra Aalborg af. Det kunne jeg dog mest takke min mor for, da hun er bedsteveninder med hans mor, Bettina. Vi havde skrevet og snakket ekstra meget sammen, siden vi fik af vide vi skulle flytte tilbage til byen.

Grunden til vi var flyttet så meget, var på grund min fars arbejde. Han er direktør i et kæmpe firma der importerer varer til og fra udlandet. Hans firma er vist en kæmpe deal i udlandet, og næsten alle firmaer kender hans navn. Det gør også, at vi holder utrolig mange firmafester, hvor jeg skal opføre mig på en bestemt måde, og nikke og smile som en lille dukke. Men det er nu meget hyggeligt. Mange andre unge kommer også med, og det er nok mine tætteste venner efter Mads.

Lidt trist, ikk?

Jeg havde kun gode minder om Aalborg. Det var trods alt, her jeg var født. Det var her, jeg havde lært at cykle. Her hvor vejret altid var godt, og hvor den søde købmand på hjørnet, gerne gav en slikkepind. Her jeg havde fået mit første kys, godt nok i kysseleg i børnehaven, but still.

”Callie!” afbrød min far mig.

”Tager du ikke lige denne kasse med? Pas på den!” sagde han hårdt. Den var lidt tungere end jeg havde regnet med, og jeg var derfor ved at tabe den.

”Der er rimelig dyre ting i, søde.” fortsatte han i et lidt blødere stemmeleje. Jeg tog mig lidt sammen, brugte de muskler jeg ikke havde, og bar den forsigtigt ind i huset. Jeg stillede den på gulvet, og kiggede ordentligt rundt i huset. Jeg plejede kun at se husene i brochurerne, men huset var endnu flottere i virkeligheden! Det havde den perfekte kombination af hjemlig hygge, og et stilet hvidt look. Jeg håbede virkelig, at vi skulle bo her i lang tid.

“Callie.” sagde min mor, med sin engelske accent og holdte rundt om mig.

“Er det ikke hyggeligt her? og nu er vi endelig tilbage i din barndomsby! Er det ikke altid det du har drømt om?” spurgte min mor mig sødt.

Jeg nikkede som svar, og kiggede taknemmeligt på hende.

Selvom begge mine forældre arbejdede meget, havde vi altid været rigtig tætte. Jeg var trods alt, også deres eneste barn.

”Bettina kommer senere. Og selvfølgelig også Mads.” sagde hun pludselig, og blinkede til mig.

Jeg rødmede svagt. Både min mor og Mads mor, havde altid håbet på, at Mads og jeg ville finde sammen engang. Jeg var dog rimelig sikker på, der kun var venskabelige følelser mellem os.

”Så jeg tænkte på, om du ville være med til at bage en kage?”

Jeg nikkede. Selvom jeg var 18 år, blev man aldrig for gammel til at bage kage. Desuden, jeg havde ikke rigtig andet at lave. Jeg skulle først starte i min nye klasse på mandag, og jeg regnede med at undersøge byen lidt nærmere, når Mads kom.

Det ringede pludseligt på døren.Jeg fik et lille chok, fordi dørklokken var så høj. Det var jo første gang, jeg hørte den. Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv. Jeg havde taget en hvid, løs kjole på, en rigtig sommerkjole.

“Åbner du ikke, skat?” råbte mor et sted oppe fra trappen af.

“Jo, selvfølgelig.” svarede jeg glad, og gik hen mod døren. Jeg åbnede den, og kiggede direkte ind i et ansigt, jeg havde savnet så sindssygt meget. Hans mørke hår, komplimenterede perfekt hans blå øjne. Han havde en grå trøje på, og sorte stramme jeans.

“Cal!” udbrød han glad, og gav mig en kæmpe krammer. Mads havde en bestemt duft. Man kan ikke rigtig beskrive den, udover den dufter af Mads og tryghed.

Efter knuset, så jeg endnu et savnet ansigt! Bettina! Jeg har kendt Bettina hele mit liv, og hun har altid været en slags moster for mig. Hvis jeg havde været oppe at skændes med mine forældre, havde hun tit været der, og snakket med mig.

“Hej!” råbte jeg glad, og krammede hende.

Bettina lugter af en blanding mellem Mads og parfume. Bettina og Mads ligner hinanden, og man er slet ikke i tvivl om, at de er i familie. De griner ens, og deres øjne, kigger på samme intense måde, når man snakker med dem.

“Hej sveske,” sagde Bettina. Det var dejligt, at mærke hendes tætte kram.

“Bettina! Mads!” Sagde min far med et smil på læben, “hvor er det dejligt I kunne komme. Alice og Callie har ikke snakket om andet end I skulle komme, de har bagt kage til jer. Åh klokken. Nå men jeg er ked af jeg ikke kan blive, kontoret har brug for mig og jeg er allerede sent på det. Godt at se jer.”

Det var bare typisk min far, når han havde travlt, kunne han føre en hel samtale med sig selv. Jeg tror ikke, han tænkte over det. Det var bare sådan han var og det vidste Bettina og Mads godt.

“Honey,” lød det fra min mor der havde sluttet sig til os i døren. Min far stoppede op og så sig omkring som om han manglede noget, så rettede han sin opmærksomhed mod min mor.

“Hvad har jeg glemt?” Spurgte han, min mor gav ham et kys og han begyndte at smile. “Jeg elsker dig.”

Det lyder sikkert sukkersødt, men jeg elskede måden mine forældre så på hinanden på. Måden min mor kunne få min far til at stoppe op og bare være der sammen med hende, selvom han havde travlt og havde en masse gøremål. Så var de hinandens pause fra hverdagens stress.

“Cal,” sagde Mads glad. “Jeg har noget at fortælle dig.”

Min mor og Bettina var gået i køkkenet, Mads og jeg havde slået os ned i sofaen og jeg havde tændt radioen på min mobil.

“Ja hvad så?” Spurgte jeg og så nysgerrig på ham.

“Kan du huske jeg talte om hende Kamilla?” Spurgte han, jeg nikkede og smilede.

“Vi er blevet kærester!” sagde han glad, og smilede et kæmpe smil.

“Ej, hvor fedt for dig!” svarede jeg glad, og prøvede at ignorere, den pludselige smerte i min mave.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...