On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 25 jun. 2016
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre, hvis du blev efterladt på en resteplads, i nord Tyskland en mandag nat? Du ville gøre ligesom Olivia, tage med Shawn Mendes' videre til Amsterdam, for hvem kan sige nej til ens idol? I hver fald ikke Olivia. Spørgsmålet er så bare, om det var smart, at hun ikke kunne sige nej? Jeg håber I vil tage godt imod den her 'bog' også er der vel ikke andet tilbage end at sige god fornøjelse xx

41Likes
32Kommentarer
32827Visninger
AA

10. Handlet forkert

 

Olivia's synsvinkel:

 

Shawn's soundcheck var gået fantastisk. Jeg kunne se på ham, at han også var godt tilfreds. Jeg sad på den samme stol, som jeg sad på under James' soundcheck, bare længere væk fra scenen denne gang. Det var stadig ikke helt gået op for mig, at jeg rent faktisk skulle se ham optræde 3 gange på én aften, det var sindssygt. En lyd fra min mobil rev mig hurtigt ud af mine tanker.

 

"Jeg har snakket med en eller andens manager, og de sender dig med et fly hjem kl.22.43!!

Du må selv finde ud af at komme hjem fra lufthavnen i Århus, og nej du skal ikke ringe og bede, om at blive hentet af din onkel!!! Du må sku selv finde ud af det. Du var stjerne dum nok til at finde ud af, at blive efterladt af en bus i nord Tyskland, og efterfølgende blive samlet op af en kendt, så kan du nok også godt finde ud af, at blive samlet op af en ny, luder.

Du er hjemme inden kl.04 ellers kan du vente dig min skat, er det forstået?!" det var rart endelig at hører min mors stemme igen. Jeg forstod godt hun var vred, jeg havde løst det her på den forkerte måde, jeg skulle være ventet på et lift til Danmark, istedet for at tage med Shawn.

Jeg kiggede op ved tanken om Shawn, han stod stadig på scenen, i fuld gang med at snakke med sin manager, han fik dog hurtigt øje på mig. Jeg bed mig selv hårdt i læben ved tanken om at jeg ikke bare kunne blive her. Tårne pressede hårdt på, jeg skulle jo bare kigge væk fra ham, så ville tårne ikke være et problem, men jeg kunne ikke, mit blik var fastlåst til hans. 

Først en, så to også gled de ellers bare stille og roligt, ned af mine kinder.

"Hvad flæber du over?! Svar mig!!" shit. Jeg havde fuldstændig glemt, at jeg havde min mor i røret. 

"Ik... ikke noget, jeg... jeg skal nok være hjemme... inden klokken..." svarede jeg stille, mens jeg kiggede ned i jorden. En bip tone afbrød min sætning, hun var væk. Det gav et sæt i mig da en hånd løftede min hage op, og min blik nu var på hans. 

"Hvem var det der?" han så forvirret, bekymret, vred og bang ud på en gang. Jeg vidst ærligt ikke, hvad fanden jeg skulle svare ham! Jeg ville ikke ødelægge hans aften, jeg var nød til at stikke ham en løgn.

 

Shawn's synsvinkel:

 

Hun stod i en chok tilstand, med hendes mobil der var presset, imellem hendes øre og hånd. Først en, så to også gled de ellers bare stille og roligt, ned af hendes kinder som små perler. Hun var helt hvid i hovedet, og bevæggede sig ikke en eneste centimeter, ikke en eneste! "Shawn?!" Andrew knipsede med sine fingre foran mit ansigt, for at få min opmærksomhed. 

"Ja... undskyld, 2 sekunder..." jeg gik forbi ham uden at fjerne mit blik fra Olivia. Hun havde fjernet sit blik væk fra mig, til det sted jeg havde set hende kigge hen flest gang, ned i jorden.

"...jeg... jeg skal nok være hjemme... inden klokken..." jeg kunne hører bip tonen igennem røret, personen på den anden side havde tydeligvis ingen respekt for Olivia.

"Hvem var det der?" spurgte jeg hende.

"Det var bare... min træner" hun tog sig til hendes venstre arm, ligesom hun havde gjort i morges i tourbussen. Hvorfor fik hendes træner, hende til at græde og se så vildt bange ud? "Du behøver altså ikke lyve overfor mig..." jeg vidste ikke rigtig om hun løj, det var et skud ud i tågen - men det gav ikke mening at hendes træner skulle vide hvornår hun ville være hjem, også lægge på inden han fik et klokkeslet.

"Jeg... jeg... hvorfor... skulle jeg l... lyve overfor... dig" hun begyndte at ryste, og kiggede alle steder hen undtagen på mig. Jeg tog hendes hånd uden tøven, hun kiggede lige ind i mine øjne, stadig helt ude af den. Jeg lagde min hånd om hendes nakke, og trak hende ind til mig. 

"Du behøver ikke lyve overfor mig." jeg sagde det lige så stile mens jeg kærtegnede hendes ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...