On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 25 jun. 2016
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre, hvis du blev efterladt på en resteplads, i nord Tyskland en mandag nat? Du ville gøre ligesom Olivia, tage med Shawn Mendes' videre til Amsterdam, for hvem kan sige nej til ens idol? I hver fald ikke Olivia. Spørgsmålet er så bare, om det var smart, at hun ikke kunne sige nej? Jeg håber I vil tage godt imod den her 'bog' også er der vel ikke andet tilbage end at sige god fornøjelse xx

41Likes
32Kommentarer
32869Visninger
AA

21. Close, yet so far

 

Olivia's synsvinkel:

 

Han lukkede og låste døren efter sig, jeg der imod sad helt stille for enden af hans seng, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Shawn vænnede sig om, og kiggede med et såret blik på mig. Jeg vidste godt det var langt værre denne gang, end det Shawn så første gang, de her var trods alt også "friske". Det havde også set voldsomt ud, med tørt blod over det hele. "Hvordan er det her sket... Hvornår... Var det...Har de...?" han gik frem og tilbage, han var helt ude af den, det gjorde ondt at se hvordan det påvirkede ham! Jeg rejste mig hurtigt op for at stoppe ham.

"Hey, hey... rolig, det er over nu, du skal ikke bekymre dig så meget om det! Det gik jo gjorde det ikke, jeg klarede det" min hånd gled hen over hans kind, og videre om til hans nakkehår, efter min tommeltot havde kærtegne hans kind et kort øjeblik. Et øjeblik stod vi bare og kiggede hinanden ind i øjne, indtil Shawn tog fat om min talje og trak mig tættere ind til ham. Hans blik flakkede fra mine øjne til min mund. Jeg stillede mig automatisk på tærer og trak hans hovede ned til mit, min vejrtrækning var blevet tungere og mit hjerte bankede afsted. 

Jeg havde altid haft hård hjerte banken, når feks. min far, onkel eller storebror skulle til at kysse mig. Men den hjerte banken havde jeg pga. angst, jeg vidste hvad deres kys ville lede videre til. Denne her slags hjertebanken var anderledes, jeg havde løst til ham, jeg var ikke bange, ikke på samme måde! Vores læber var få centimeter fra hinanden da det slog mig. "Shawn soundcheck!" jeg skyndte mig hen til døren for at komme ud, men Shawn greb fat i mig, trak mig tilbage igen og lagde mig på sengen, hvorefter han lagde sig ved siden af mig. "Vi har stadig 15 minutter" han smilede blindt og lagde sin arm under min nakke. 

Vi havde lagt i lidt tid, uden at sige noget og sappet frem og tilbage på de forskellige tv kanaler. Det eneste der fyldte værelset var lyden fra de forskellige programmer der dukkede op i ny og næ, Shawn's åndedræt og hans hjerte der bankede. Hvert hjerteslag løftede mit hovede få millimeter, mindede mig om at det var virkeligt og ikke en drøm. 

"Hvornår vil du fortælle?" han slukkede for tv'et og satte sig lidt op, så han sad og kiggede ned på mig, mere end han havde gjort i forvejen. Jeg havde ikke rigtig løst til at fortælle det hele til ham, lige inden han skulle på, men på den anden side, hvornår skulle jeg ellers nå det? "Hvad vil du gerne vide?" sagde jeg roligt og lod min hånd kører igennem hans hår igen.  

"Det hele. Jeg vil gerne vide det hele, ned til mindste detalje. Jeg ved det er meget at forlang, men jeg kan ikke klare ubevidstheden længere. Hver gang jeg kigger på dig, ser alle de her blå mærker, sugemærker og rifter, der danner sig en masse billeder af, hvilke situationer der er skyld i alle de her ting, men jeg ved ikke hvor meget af det der er rigtigt, og hvor meget af det der er forkert. Så vil du ikke nok fortælle mig det hele, Olivia? Så jeg bedre kan forstå, jeg vil gerne forstå!" hans øjne flakkede frem og tilbage imellem mine, og så ikke ud til at finde ro. "Jeg kan ikke nå at fortælle dig, det hele på så få minutter." jeg kiggede ned på mine hænder. "Så bliv her, hos mig? Tag med os rundt resten af tiden i Europa? Så har du tid til at forklare, også får du samtidig et pusterum fra alt det der hjemme" sagde han bedende.

"Shawn det kan jeg ikke. Jeg slipper slet ikke levende fra det her, hvis du synes alt det her ser slemt ud, har du i den grad ikke løst til, at se mig et døgn efter jeg er kommet hjem." 

"Hvorfor gjorde du det så?" han så underende på mig. 

"Dig. Jeg gjorde det pga. dig, jeg vil gøre alt for at se dig, Shawn!" han så alt for overrasket på mig, efter min mening. Var det ikke tydeligt at jeg holdte af ham? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...