On the road - Shawn Mendes Fan Fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 25 jun. 2016
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre, hvis du blev efterladt på en resteplads, i nord Tyskland en mandag nat? Du ville gøre ligesom Olivia, tage med Shawn Mendes' videre til Amsterdam, for hvem kan sige nej til ens idol? I hver fald ikke Olivia. Spørgsmålet er så bare, om det var smart, at hun ikke kunne sige nej? Jeg håber I vil tage godt imod den her 'bog' også er der vel ikke andet tilbage end at sige god fornøjelse xx

41Likes
32Kommentarer
32832Visninger
AA

28. Banket halvt ihjel

 

Shawn's synsvinkel:

 

Endnu et slag ramte min kæbe, og skød smerte gennem hele min krop. Blodet fossede ud fra min næse, og videre ned på min barre overkrop, som også havde fået en del slag efterhånden. Han forsøgte at komme forbi mig, men jeg havde stadig kræfter tilbage i mig, han skulle ikke i nærheden af Olivia! Jeg pressede min håndflade imod hans venstres bryst kasse og skubbede ham tilbage. Han fnøs kort, og sendte endnu et slag mod mig, denne gang i maven så jeg faldt om på jorden. 

"Du tror hun er det værd, gør du ikke?" han fnøs igen, og skubbede hårdt til mig med sin fod. "Men nu skal jeg sige dig noget Shawn, det er hun ikke, ikke engang i nærheden!" sagde han. "Hvorfor er det så... så vigtigt for dig... at få hende med hjem, hvis hun ikke... er noget værd?!" fik jeg frem stammet, og fik ham til at fnyse endnu engang. Han sparkede til mig en gang til. 

 

Olivia's synsvinkel:

 

Jeg kunne ikke kravle længere ind, i hjørnet af bruskabinen end jeg allerede havde gjort. Jeg kunne hører hvordan han slog løs på Shawn, jeg havde siddet og grædt i lang tid, mens Shawn var ved at blive banket livløs. Jeg havde kunne klare det, men jeg var meget i tvivle om Shawn kunne. Jeg tog en dyb indånding, rejste mig og skulle til at gå ud til dem, da John's stemme fyldte rummet, og med et blev der råbt op af flere forskellige mænd.

"Politi, hænder om bag nakken og væn dit hovede imod væggen!!" råbte de. Jeg kiggede forsigtigt ud fra kabinen, så nu min far i håndjern, John der så ud til at springe i luften af vrede og... og Shawn liggende på jorden... livløs! Alt det her var min skyld, jeg skulle aldrig være kommet tilbage, jeg vidste at min far ville finde mig, uanset hvad. Det var min skyld Shawn lå på jorden nu, gennem tævet... Det var min skyld, jeg havde... Jeg brød sammen, gik et par skridt tilbage i kabinen indtil min ryg ramte muren. Ingen lagde mærke til at jeg sagde og rådnede op, alt opmærksomheden var på min far og Shawn, hvilket min også burde være!

 

Jeg trak vejret dybt ind, i en dyb vejrtrakning, viklede et håndklæd om mig og gik hurtigt over til Shawn. Han så langt værre ud tæt på, end på afstand. Min far bed mærke i min reaktion og grinnede højt, så alle kiggede på ham, men ikke i for lang tid.

"Se hvad du har gjort Olivia, du har gennemtævet den eneste der nogen sinde vil komme til at holde af dig, hvor smart synes du det er? Måske er det fordi du ikke er elskværdig, at du gjorde det, det faldt dig ind helt naturligt at skad ham..." han forsatte, mens mine øjne blev helt blanke og det sagde klik for mig. Jeg rejste mig fra Shawn, gik lige over til ham og gjorde noget jeg aldrig troede jeg ville kunne eller være i stand til. Jeg svang ham en lussing, hvorefter jeg spyttede ham lige i hovedet. 

"Du er den eneste i det her rum der aldrig vil være elskværdig, aldrig! Og  slet ikke efter det her!" skreg jeg op. Med de ord trak politiet ham med ud, og efterlod John, Geoff, Shawn og jeg tilbage i omklædningsrummet. "Det er min skyld er det ikke? Han var her efter mig, ikke Shawn men se på ham..." sagde jeg stille. Geoff lagde en hånd på mit skuldreblad og rystede på hovedet.

"Vi traf den her beslutning, om at passe på dig - Shawn var bare den første til at passe på dig i denne om gang" sagde John. Han var heldigvis ved bevidsthed  Shawn, og lagde en hånd på min kind. Han var udmattet, men han var her og det var det vigtigste! Jeg lukkede mit blik i et kort øjeblik, og lod min krop dumpe ned på Shawn's. Han lod sin hånd hvile på mit bag hovede, mens hans anden arm lå helt slap ved siden af resten af hans krop og hviskede. 

"Jeg vil gør alt for dig, alt!" han bevæggede lidt på sig, som tegn til at han gerne ville op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...