Ildprøven

Jeg befinder mig inde i en grotte. Ved siden af mig står en sværdholder og jeg tager den på. Inde i grotten ligger en drage, som jeg vel skal dræbe. Jeg kigger rundt og trækker langsomt mit sværd op af min sværdholder og begiver mig hen mod dragen. Jeg klæber mig op af grottens sidevægge, som kradser mod min ryg, men jeg holder smerten inde. Ilddragen er helt rød og vel omkring de 4 meter lang og 3 meter høj ved halsen. Den er enorm kraftig og på ryggen har den nogle pigge. Dens forben er placeret lodret ned fra hovedet, med den lange hals i mellem. Et stykke bag forbenene sidder bagbenene og en lang tyk hale slutter kroppen. Mellem forbenene og bagbenene sidder tog store vinger.

3Likes
4Kommentarer
103Visninger
AA

2. Kapitel 2

Kapitel 2.

Jeg befinder mig inde i en grotte. Ved siden af mig står en sværdholder og jeg tager den på. Inde i grotten ligger en drage, som jeg vel skal dræbe. Jeg kigger rundt og trækker langsomt mit sværd op af min sværdholder og begiver mig hen mod dragen. Jeg klæber mig op af grottens sidevægge, som kradser mod min ryg, men jeg holder smerten inde.

Ilddragen er helt rød og vel omkring de 4 meter lang og 3 meter høj ved halsen. Den er enorm kraftig og på ryggen har den nogle pigge. Dens forben er placeret lodret ned fra hovedet, med den lange hals i mellem. Et stykke bag forbenene sidder bagbenene og en lang tyk hale slutter kroppen. Mellem forbenene og bagbenene sidder tog store vinger.

I grotten er den eneste lugt jeg kan lugte, lugten af dragen som lugter af ild og de steder i grotten hvor den har spyet med ild, vel fordi den var sur.

Jeg holder sværdet op foran mig, da det lyder som om den vågner. Der er næsten helt mørkt herinde, på nær de sprækker i grottens loft, som udgør nogle striber lys som går direkte ned på dragen, ellers kan jeg intet se. Jeg lader sværdet glide ned ved min side igen, da jeg hører at den stadig sover. Går lidt videre ind i grotten, men jeg kommer ved et uheld til, at træde dragen over halen og den vågner med et sæt. Jeg tager mit sværd op foran mig, men dragen har ikke opfanget, at jeg står bag den, før nu. Den vender sig og jeg har bogstavelig talt øjenkontakt med den. Jeg begynder at fægte med sværdet, men det gør det ikke bedre, tværtimod, nu er dragen blevet sur og dens hale pisker imod mig, men jeg når at dukke mig. Hvad er det er for en prøve, at sætte 15 årige piger til, at klare, altså, den dræber jo en hvis man ikke er klog. Jeg fægter ud mod dens hale, men intet sker, udover den begynder at spy ild ud til den anden side. Jeg har ingen idé om hvad jeg skal gøre, den mest oplagte - og nok bedste - mulighed er at ramme den i hjertet med sværdet. Men jeg kan blive angrebet, hvis jeg gør det.

I stedet, prøver jeg at kaste sværdet mod dens hoved, hvis jeg rammer lige omkring et af øjnene, vil den dø, men hvis jeg ikke gør, dør jeg. Mit kast er umiddelbart rigtig godt, men dragen når lige præcis at undvige og jeg er så godt som død nu. Da noget slår mig. Du er noget specielt og Ildprøven kommer ikke til, at blive speciel svær for dig, hvis du bare husker hvor speciel du er og hvordan du bruger dine kræfter. Det var det far sagde til mig inde jeg tog afsted og Diana sagde, at jeg ikke selv bestemmer mine kræfter. Måske skal jeg bare prøve noget andet. Ilddragens hoved er nu overfor mit og jeg kigger den direkte ind i dens røde øjne, som udstår flammer. Jeg bliver ved med, at kigge den ind i øjnene og på en eller anden måde ender det med, at trækker sig tilbage og lægger sig. Jeg kigger overrasket op. Hvordan gjorde jeg det? Jeg går stille hen mod den og strækker armen ind mod den. Jeg rører dens ru hoved, som overraskende nok, faktisk er ret rart at røre ved, da den har nogen pels også. Den lukker øjne og nusser også min hånd, som om den faktisk nyder det.

På en eller anden måde bliver jeg revet væk fra stedet og op hen til et lille mørkt sted hvor der rundt om mig er en cirkel af ild. Jeg skal igennem den på en måde for, at komme om på den anden side. Jeg prøver at gå hen og mærke på det. Det er varmt, meget varmt. Jeg kan jo umiddelbart ikke bare gå igennem det. Jeg lukker øjne og forestiller mig, at ilden laver et hul til mig, som jeg kan gå gennem det. Jeg åbner mine øjne og lige foran mig, har ilden lavet et hul og jeg går igennem det. På den anden side er en masse vand, som jeg skal over i. Jeg kigger hen over kanten, jeg kan ikke se bunden så dybt er det og en hel masse fisk og hajer svømmer rundt dernede. Hvis jeg svømmer dernede vil jeg blive angrebet. Men jeg kan ikke finde nogen anden udvej, jeg hopper stille i og en haj svømmer hen mod mig, jeg prøver at slå den, men det virker ikke. I stedet lukker jeg øjne og venter på, at den angriber mig, men intet sker. Jeg åbner stille det ene øje, men ender hurtigt med, at åbne dem begge. Alle fiskene og hajerne er svømmet hen til siden og har lavet en slags mur, som jeg svømmer igennem. Underligt. Oppe på den anden side står en mur bygget af jord. Jeg går hen og tager noget af det i hånden. Det er fast min smuldrende på en gang. Jeg gør den eneste mulig jeg umiddelbart har og det er, at grave mig igennem den og det gør jeg så. En hel masse jord lander på mig, men jeg får gravet mig om på den anden side. Jeg er på en eller anden måde blevet helt fri for jord og tør.

Den sidste ting der er, er en hel masse vind, som lige også stille begynder, at blæse hen mod mig. En masse blade og grene følger med. Skal jeg bare gå igennem det her? Jeg begynder, at gå men jeg mærker hurtigt, at vinden bliver kraftigere og kraftigere og det udvikler sig hurtig til en storm. Jeg prøver at gå, men vælter ned på mine knæ og en jagende smerte skyller op i mine ben. Det er jo umuligt det her. Jeg prøver at rejse mig op, men falder hurtigt tilbage. Diana sagde noget med, at jeg ikke vælger mine kræfter, men mine kræfter vælger mig. Jeg rejser mig op og tager hænderne ud til siden. Hvis mine kræfter vælger mig, så kan de vil også redde mig?. Jeg lukker øjne og lader mig falde tilbage. Efter godt 10 sekunders tid vender vinden sig og jeg får pludselig en masse vind og jeg bliver skummet, så jeg pludselig ender i et lille rum, med en stol overfor et bord og bagved bordet sidder en kvinde på en stol i færd med, at skrive noget ned i en bog. Hun kigger op på mig med et forundret blik. “Agnes Fray.” Hun tygger lidt på ordet og siger så: “Sæt dig ned.” Det gør jeg så. Jeg kigger forvirret rundt. Luften herinde er meget træagtig og nymalet. “Hvad er det jeg laver herinde.” Spørger jeg endelig. “Jeg skal skam fortælle dig dine kræfter.” Hun kigger undrende på mig. Hun siger ikke mere i 30. sekunders tid og jeg bryder så tavsheden. “Hvad er mine kræfter så?” “Det er ild.” Svarer hun. Ild? “Og vand, og vind.” Fortsætter hun. Hun virker lidt uhyggelig og jeg bryder mig virkelig ikke om hende. “Hvordan.. Hvordan kan jeg have alle 3 kræfter?” Spørger jeg forvirret. “Fordi du er Vildheks.” Vildheks? Jeg tygger lidt på ordet og noget slår mig. Mor har altid sagt, at der mangler nogle flere vildhekse til, at gøre samfundet bedre. Jeg jeg har aldrig lært hvad det er. “Men hvad skal der så ske?” Spørger jeg og hun kigger ned. “Du skal omgående forlade stedet og aldrig nævne det for nogle, at du er Vildheks.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...