Jeg hader dig Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Augusta hader Tristan fra første gang hun møder ham, der er bare et eller andet ved den tiltrækkende selvtilfredse nye fyr i klassen der giver hende kuldegysninger.. Er det bare hende eller er der noget mærkeligt ved Tristan ?

2Likes
5Kommentarer
635Visninger
AA

8. Kapitel 8


 Augusta sad og så på Tristan, han lå i sengen på deres gæsteværelse og sov, eller han så i hvert fald ud til at sove, men hun var ikke sikker på om vampyre kunne sove, men langt væk var han i hvert fald og havde været det siden aftenen før da de kom hjem til hende.
 Hun var meget forvirret over sine handlinger, hun hadede ham jo og havde besluttet at fortælle Mia om hvad han var, og havde været opsat på at holde sig så langt fra ham som muligt, og nu gjorde hun alt det modsatte, uden at vide hvorfor.
 Han så så uskyldig ud som han lå der, helt sårbar og skrøbelig og hun kunne mærke en trang til at beskytte ham blomstre op inden i, men det var jo tosset, det var jo ham folk skulle beskyttes fra.
 Tristan havde ondt i hovedet, hans øjne kløede og hans hals føltes rå og tør, han prøvede at samle sine tanker, hvad var der sket ? Jo, Augusta havde anklaget ham, han var flygtet hjem for at rejse, men de havde været der og ventet på ham. De havde sprøjtet ham med noget og det næste han huskede var at vågne op i en brændende lade ved at Augusta ruskede og slog ham. Han satte sig forskrækket op og så sig om.
 "Rolig nu, du er vist ikke helt klar endnu". Augusta lagde beroligende en hånd på hans skulder for at forhindre ham i at rejse sig.
 Han så op på hende med rødrandede øjne og et fortabt udtryk. "Hvor er jeg ? Hvad skete der igår ? Hvorfor reddede du mig ?"
 "Du er i mit hus, eller rettere sagt min fars hus, men han er bortrejst. Jeg ved ikke hvad der skete, ud over at de prøvede at brænde dig inde i en lade. Men egentlig er det vist dig der skylder mig en forklaring". Hun satte sig på en stol og så afventende på ham.
 Han sukkede, hun havde vel ret, hun havde reddet ham og fortjente sandheden og han behøvede vel næppe at frygte at hun ville ham ondt. "Hvad vil du gerne vide ?"
 "Det hele tror jeg, start fra begyndelsen. Er du virkeligt en vampyr ? Hvor gammel er du så ? Hvorfor prøvede de at brænde dig inde ? Og hvordan kunne de overmande dig ?" Hun så lidt undskyldende ud, men der var bare så meget hun gerne ville vide.
 Han smilte sit skæve smil. "Det var da ikke så få spørgsmål, men okay prøver fra begyndelsen. Jeg er 19 år gammel, men det har jeg været siden 1850, jeg blev født i København i 1831".
 Augusta stirrede på ham med åben mund, det var meget svært at acceptere at han i princippet var 175 år gammel. Han morede sig over hendes ansigts udtryk. "Ja jeg holder mig godt ikke ?"
 Hun rullede med øjnene og han fortsatte. "Og til dit andet spørgsmål, ja jeg er virkeligt en vampyr, og hvorfor de prøvede at brænde mig, tjah det er så vidt jeg ved den nemmeste måde at slippe af med en vampyr på".
 "Men du slår ikke nogen ihjel gør du ? Hvorfor så prøve at slå dig ihjel ?" Hun havde først tænkt på ham som et monster, men der var jo ingen der var døde eller forsvundet mens han havde boet i byen, så han gjorde jo åbenbart ingen permanent skade.
 Han rystede på hoved. "For mange er det ligegyldigt, de ser mig som et monster uanset hvad, og hvem ved, måske har de ret. Men pastoren og hans følgere er i hvert fald ligeglad, for dem er jeg djævleyngel der skal udryddes".
 Augusta vidste ikke hvad hun skulle sige, hun kunne se smerten i hans øjne. "Men er vampyre ikke super stærke og hurtige og sådan noget, hvordan fik de fat i dig ? Og hvorfor var du helt væk, jeg kunne næsten ikke vække dig ?"
 "Ikke i dagslys, modsat mange historie kan vi sagtens være ude i solen, det kræver bare lidt tilvænning, men det dræner os, jo mere sol jo svagere bliver vi. Og jeg var uopmærksom og lod dem overraske mig, de bedøvede mig med alkohol". Han tog sig automatisk til halsen hvor de havde stukket ham.
 "Alkohol ?" Augusta så forvirret ud, hun havde selvfølgelig regnet ud at han kunne tåle solen, at det svækkede ham gav fint mening, men alkohol var nyt for hende.
 Han sukkede. "Ja, vi er ret følsomme over for alkohol, hvis jeg drikker blod med alkohol i er det lige som at være fuld, snakker vi en der er død drukken eller drikker jeg selv alkohol, ja det er ret ubehageligt. De gav mig en indsprøjtning, sandsynligvis med ren alkohol, det slog mig i hvert fald helt ud".
 "Hvad med de andre ting ? Hvidløg, kors, vievand, en pæl gennem hjertet ? Skader de dig ?"  Hun så nyskerrigt på ham, som de fleste havde hun set en del vampyr film.
 Han lo sagte. "Nu ved jeg ikke hvor smart det er at afsløre sine svagheder, men jeg regner ikke med at du vil misbruge det. Hvidløg, nej ingen effekt. Kors og vievand, kun hvis vampyren selv tror fast på det. En pæl gennem hjertet, tjah det gør det nok vi er ihvertfald mere følsomme over for træ end metal".
 Han rejste sig forsigtigt og så spørgende på hende. "Er det okay hvis jeg tager et bad før du fortsætter forhøret ?"
 "Ja selvfølgelig, undskyld hvis jeg spørger for meget". Hun var flov over at være så nyskerrig og skyndte sig hen og åbnede døren til badeværelsetfor ham.
 Han stoppede foran hende og tog blidt hendes hage mellem tommel og pegefinger og så hende dybt i øjnene. "Det er helt okay, jeg trænger bare til at få vasket sod og skidt af, så skal jeg nok svare på resten af dine spørgsmål".

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...