Jeg hader dig Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Augusta hader Tristan fra første gang hun møder ham, der er bare et eller andet ved den tiltrækkende selvtilfredse nye fyr i klassen der giver hende kuldegysninger.. Er det bare hende eller er der noget mærkeligt ved Tristan ?

2Likes
5Kommentarer
653Visninger
AA

6. Kapitel 6

 

"Har du hørt hvem der kommer til byen ?" Augusta havde lige sat sig ved siden af Mia i italiensk lokalet og veninden så nu spørgende på hende.
 Augusta rystede på hoved, hendes tanker var stadig på Tristan og hun var glad for at veninden ikke havde bemærket noget. "Næh, men nogen der er interessant nok til at jeg burde tilsyneladende".
 Mia rullede med øjnene. "Ham der monsterjægeren pastor Blomkvist, du ved ham fra tv der påstår der finder vampyrer og varulve, han holder foredrag om at genkende og bekæmpe dem".
 "Hvad vil han dog her ? Hvis jeg var et monster tror jeg jeg ville vælge et lidt mere spændende sted at slå mine folder". Augusta rystede på hovedet, hun kunne godt huske at have set den såkaldte pastor i tv og havde tænkt han vist ikke var hæklet helt færdig i kysen.
 "Tjahh, jeg ved ikke om monstre ligefrem er kræsne med hvor de bor, men ok jo nok lidt nemmere at gemme sig i en stor by, flere mennesker giver mere mad". Grinede Mia og tog sin italiensk bog frem.
 Augusta overvejede om hun skulle fortælle om sit sammenstød med Tristan, men noget holdt hende tilbage, det føltes ikke som noget hun kunne dele, ikke engang med sin bedste veninde og samtidig var hun flov over den måde hendes krop havde reageret på.
 Det viste sig at pastorens ankomst var det helt store samtale emne i skolen, de fleste grinede af det, de anså manden for at være en småtosset original, men Tristan gøs ved tanken, han havde godt hørt om pastoren og hans metoder og det var ikke noget han ønskede at stifte nærmere bekendtskab med.
 Men han burde jo ikke have noget at frygte, han havde jo ikke efterladt nogle spor der kunne afsløre ham og han slog jo ikke nogen ihjel, han havde det ikke godt med at tage liv uden grund og han kunne sagtens klare sig med den mængde blod han kunne tage uden at gøre skade.
 Han besluttede dog at være ekstra forsigtig mens pastor Blomkvist var i byen, der var ingen grund til at tage chanser. Chokket over hvor tæt Augusta havde været på at afsløre ham, sad stadig i kroppen på ham.
 Efter timen hørte Augusta at nogle havde set pastor Blomkvist på skolen, han havde været inde og snakke med inspektøren, ingen vidste om hvad, men der gik hurtigt mange rygter.
 Det viste sig at pastoren skulle holde foredrag på skolen samme eftermiddag, hvilket undrede Augusta meget, det var ikke ligefrem en del af pensum, men deres normalt meget konservative inspektør virkede helt entusiastisk.
 Det var lige efter frokost pausen da Mia satte sig til rette ved siden af hende i auditoriet. "Ikke at hans tossede ideer i teressere mig, men det er bedre en 2 timer med matematik".
 "Sikkert også mere spændende end fysik. Men synes nu det er sært at inspektøren har sagt ja til foredraget, jeg mener; monstre i vores dagligdag og hvordan du genkender dem. Lyder det som noget vi har behov for at lære ?" Augusta så skeptisk ud.
 "Nej, helt enig". Lo Mia. "Men hvor meget har du brug for brøk regning ude i virkeligheden ?"
 Pastoren kom ind på scenen og præsenterede sig, han var en høj stregt udseendet mand, klædt i et mørkt jakkesæt og med gennemborende lyse blå øjne, hans stemme var monoton og dyster, men han udstrålede autoritet. Mia lavede store øjne. "Hold da op en glædesspreder".
 "Ja han giver mig myrekryb. Gad vide om de 2 der er hans bodygards eller alterdrenge ?" Augusta nikkede over imod 2 strengt udseendede fyre der stod ved scenens trappe, de lignende secret service med mørke jakkesæt, solbriller og militær frisure.
 " gad vide hvad sådan en bruger sikkerhedsfolk til ? Jeg mener de er vel næppe specielt virksomme imod vampyre med mindre de spiser meget hvidløg". Mia så nyskerrigt på de 2 fyre.
 Augusta trak på skuldrene. "Tjah måske de får ham til at føle sig vigtig, på den anden side har han det jo med at provokere og ikke alle bryder sig om ham".
 Indvendigt gøs hun, de lignende faktisk nogle der ikke stod tilbage for at gå i klinch med et vareulv eller et par vampyre. Den ene var høj og senet, den anden lille og pumpet, begge med hårde ansigter.
 Augusta kunne ikke undgå at følge lidt med i foredraget, manden var en karismatisk taler og noget ved det han sagde fangede hende, som om det vækkede noget i hende, noget hun burde huske.
 "Mange mennesker tror jo desværre er monstre som vampyre er ren fantasi, men tænk over det, kender vi ikke alle sammen en der er lidt mystisk, lidt for dragendepå det modsatte køn, en der er smuk og bleg ?" Augusta følte at pastorens gennemborende øjne hvilede på hende.
 Han fortsatte med lav stemme. "Typen der er spændende, men samtidigt lidt farlig, en ny i byen; måske det endda falder sammen med uforklarlige dødsfald eller udsædvanlig mange anfald af influenza og blodmangel".
 Ej det var da for fjollet, hun troede jo ikke på vampyre, hvorfor sad hun så og overvejede om hun kendte nogle der passede på beskrivelsen ?hun fik den mærkelige fornæmmelse igen, som om der var noget vigtigt hun skulle huske.
 "Vampyre går ikke rundt i sorte kapper med glimtende hugtænder, de sover ikke i kister og viger ikke tilbage for kors og nej de glimter ikke i solskin". Den sidste kommentar fik folk til at le. "Vi snakker ikke film vampyre, men den virkelige slags, der bor iblandt os, de udnytter og manipulere os, de er monstre der dræber os hvis de får chansen".
 Da foredraget var færdigt følte Augusta sig helt svimmel, hun sagde til Mia hun lige skulle på toilettet og skyndte sig ud for at få lidt koldt vand i hovedet.
 Hun stod bøjet over vasken da 2 fnisende piger kom ind, de pjattede og grinede mens de nettede sig ved spejlet. Pludseligt udbrød den ene. "Ej Camilla, hvem har dog revet dig på halsen".
 Blondinen fniste og svarede åndeløst. "Tjahh jeg opdagede det lørdag morgen, så det er nok Tristan der var lidt for vild ude ved sportspladsen fredag aften".
 Augusta stirrede forstenet ind i spejlet og opdagede slet ikke de 2 piger gik ud igen, det eneste hun så for sig var Tristan med munden presset imod pigens blege hals og hans udtryk da han vendte sig imod hende med blod i mundvigen. Nu vidste hun hvad det var hun havde glemt, Tristan var en vampyr og han havde manipuleret hendes hukommelse.
 Hun trak vejret hurtigt, rummet føltes som om det drejede rundt, det kunne ikke passe, vampyre fandtes ikke, men hun vidste jo hvad hun havde set og at han havde havde fået hende til at glemme det, nærmest hypnotiseret hende. Men hvad skulle hun gøre ?
 Hun for ud af døren, hun måtte væk, hjem i fred hvor hun kunne tænke før hun handlede. Hun nærmest hev sin taske ud af Mias hånd og undskylde nærmest i farten at hun havde det skidt og måtte hjem, veninden så forvirret efter hende.
 Tristan var på vej ind på skolen, han havde pjækket fra foredraget og kom nu for at have sine sidste 2 timer, i det samme han rakte ud efter døren fløj den op og Augusta kom halvt løbende lige ud i hans arme.
 Han smilte og skulle til at sige noget smart, men hun stirrede på ham med store skræmte øjne, så løftede hun sin hånd og pegede på ham med en rystende finger. "Jeg ved hvad du er Tristan, hold dig fra mig".
 Så små løb hun væk fra skolen, han stod forvirret tilbage og stirrede efter hende, han så sig om, men det lod ikke til at nogle havde bemærket optrinet. Alligevel vendte han rundt, han måtte hjem og pakke, han var nød til at rejse inden hun begyndte at snakke, især med en mand som pastoren i byen. Der var ikke længere sikkert for ham at være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...