Jeg hader dig Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Augusta hader Tristan fra første gang hun møder ham, der er bare et eller andet ved den tiltrækkende selvtilfredse nye fyr i klassen der giver hende kuldegysninger.. Er det bare hende eller er der noget mærkeligt ved Tristan ?

2Likes
5Kommentarer
653Visninger
AA

4. Kapitel 4

 Det er bare løgn, var den første tanke der for gennem Augustas hoved da hun så Tristan træde ind i gymnastik salen med en blondine ved armen.  Ikke nok med at han ligenede noget taget direkte ud af en Anne Rice roman, men hans silkevest var samme farve som foret i hendes kappe. Hans mørke hår var strøget tilbage med voks og han skred frem med en aristokratisk værdighed.

 Hun havde mest lyst til at gå hjem, hun ønskede ikke at han skulle se hende, pludseligt følte hun sig fjollet og dum i sit kostume, men det ville ikke være fair over for Mia, hun måtte bare prøve at undgå ham.
 Augusta så let bebrejdende på veninden, der netop kom tilbage fra baren og rakte hende en cola. "Har du set hvem der lige er kommet ? Og hvad han er klædt ud som ?"
 "Ja jeg så ham godt, jeg er ked af det søde, men du må da indrømme at han ser helt forrygende ud ? Han måtte i hvert fald gerne bide lidt i mig". Mia blinkede og smilte letter undskyldende til hende.
 "Tjah du kan jo altid se ham du kan skræmme kaninen væk". Svarede Augasta, hentydende til blondinen i playboy bunny kostumet, der tilsynesladende var dagens kæreste.
 Mia lavede et ansigt og rystede på hoved. "Han skifter hende sandsynligvis ud inden aftenen er omme, men helt ærligt så gider jeg ikke spilde min tid på en fyr, hvis længste forhold sandsynligvis varede korter end en omgang influenza".
 Augusta gav veninden et tilfredst smil, det glædede hende at veninden trods alt var klogere end at rende efter sådan en selvglad trussetyv, Mia fortjente at finde en sød fyr, som ville sætte pris på hende.
 Tristan havde straks bemærket Augusta, han havde slet ikke været i tvivl om at det var hende, på trods af at hendes ansigt var skjult af den volumiøse hætte; Han smilte tilfreds, dejligt at se en pige med stil, modsat de fleste af de andre piger, der nærmest så ud til at have en konkurrence om at have mindst tøj på.
 "Nej tak og du burde nok også tage en sodavand i stedet". Tristan så skarpt på sin date Rikke, hun havde tilbudt at hente dem hver en øl. 
 Hun så fornærmet på ham, han kunne lugte at hun havde drukket hjemmefra. "Er du altid så kedelig ? Det er en fest, selvfølgelig skal vi da have øl".
 Han undlod at svare og hun rullede med øjnene og gik over til baren, hvor hun faldt i snak med en veninde. Tristan trak på skuldrene, hvis hun havde tænkt sig at drikke sig fuld, så måtte han jo bare finde en anden og han havde allerede en i tankerne.
 Augusta stod i sine egne tanker, Mia var netop gået ud for at danse med en sød fyr fra 3G. Pludseligt fik hun fornæmmelsen af at nogen stirrede på hende, hun vendte sig hurtigt om og gispede forskrækket, Tristan stod så tæt bag hende at hendes kappe strejfede ham.
 "Har du egentligt bemærket hvor godt vi klæder hinanden i aften smukke ?" Han smilte sit skæve smil og lod blidt en finger køre ind under kanten af hendes hætte og vippe den tilbage.
 Hans finger strejfede hendes øre ved bevægelsen og de små hår i hendes nakke rejste sig, hun lukkede øjnene et kort øjeblik og svarede så syrligt. "Nej egentligt ikke, havde faktisk slet ikke set du var her".
 "Ouch". Han tog sig teatralsk til hjertet og så meget såret ud, så lagde han hoved på skrå og smilte skælmsk. "Det havde været sårende, hvis jeg havde troet på dig".
 "Skal du ikke tilbage til din kæreste ? Hun ser ud til at savne dig". Augusta undgik at se ham i øjnene, hun ville ikke suges ind i hans mørke blik.
 Tristan skævede over mod Rikke, der stod med 2 øl i hænderne og så sig forvirret omkring, hun ledte tydeligvis efter ham; han trak ligegyldigt på skuldrene og vendte igen sin opmærksomhed mod Augusta. "Ikke min kæreste, det er bare noget hun tror og desuden er du langt mere interessant".
 Augusta vidste ikke hvad hun skulle sige, hun ville bare gerne væk, han var alt for tæt på hende og hun følte hun ikke kunne få vejret, hendes mave slog koldbøtter og hun følte sig usikker på benene, men da hun trådte et skridt tilbage opdagede hun, at hun var bakket ind i et hjørne, der var ingen vej væk.
 Han trådte et skridt nærmere og løftede hendes hage med sin finger, så hans hypnotiserende blik fastholdt hendes. "Jeg er sikker på at vi 2 kunne få en hyggelig aften, hvis du bare slappede lidt af smukke".
 Hun vidste at han ville kysse hende, men hun var fastlåst af hans øjne, hun ønskede at stoppe det, men hendes krop ville ikke reagere. Da hans kølige læber rørte hendes, var det som om fortryllelsen endeligt blev brudt og hun stak ham en syngende lussing. "Hvem tror du egentlig du er ? Hold dig fra mig".
 Tristan så forundret efter hende da hun hurtigt gik sin vej, han holdt den ene hånd mod sin brændende kind, så smilte han og trak på skuldrene, intet problem, der var mange andre fisk i søen.
 Augusta skyndte sig over til Mia, der sad sammen med Peter, den fyr hun havde danset med, hun fortalte ikke hvad der var sket, for hendes hjerne skulle lige få hoved og hale i det før hun delte det med nogen.
 En halv times tid senere bemærkede hun at Tristan smuttede ud af bagdøren samme med en anden blondine end hende han var ankommet med og hun rystede opgivende på hoved.
 Pigen, hvad var det nu hun hed ? Nå ja Camilla, pressede sig kælent ind til ham og lod hænderne glide ned af hans ryg, mens hun kvidrede løs, han hørte ikke hvad hun sagde, det interessedere ham ikke, det eneste han havde fokus på var hendes slanke hvide hals.
 Han lod en finger løbe langs hendes kæbe og ned af halsen til kravebenet, hun fniste og gøs frydefuldt, han smilte for sig selv, hun havde ingen ide om hvad der ventede hende og hvilken fare hun befandt sig i.
 De var gået lidt afsides, bag et skur ved fodboldbanerne, hvor de ikke kunne ses fra dør området hvor folk stod og røg og snakkede, larmen inde fra festen gjorde at folk ved døren ikke kunne høre dem.
 Han havde selvfølgelig ikke tænkt sig at gøre nogen varig skade på hende, det gav alt for mange spørgsmål og problemer og var komplet unødvendigt, især nu om dage hvor pigerne var så villige at han kunne få en ny hver dag hvis han gad.
 Tristan strøg hendes hår om bag øret og kyssede hende langsomt ned af halsen, hun fniste igen og tog ivrigt fat om hans nakke. Han smilte og hviskede hæst i hendes øre. "Slap af smukke, så lover jeg det næsten ikke gør ondt".
 Hun nåede ikke at reagere før han huggede de skarpe hjørnetænder gennem den tynde hud lige over hendes kraveben, hun gispede forskrækket og hendes hænder kradsede desperat mod hans ryg og nakke, men kun kort, så gav hun efter og blev rolig i hans arme.
 Han lukkede øjnene og nød fornæmmelsen af det varme krydrede blod der flød ind i mans mund, det var så fristende bare at blive ved, men han vidste at han snart måtte stoppe. I det samme hørte han et forskrækket gisp bag sig.
 Augusta var gået ud for at trække lidt frisk luft og få ro i hoved, da der var fyldt med røg og larm ved døren, var hun gået ovet mod fodboldbanerne. Hun havde godt set der stod et par i skyggerne ved skuret, men havde troet de bare hyggede sig, indtil hun kom tættere på og så at det var Tristan, igang med at suge blod fra en slap piges hals.
 Han måtte have hørt hende udbrud, for han slap pigen og vendte sig om så hurtigt at hun knapt opfattede det. Pigen fald sammen på jorden bag ham, hun så død ud syntes Augusta. Tristans øjne var helt sorte og han havde blod i mundvigen.
 Hun vendte sig for at flygte, hendes hjerne havde svært ved at forstå hvad hun lige havde set, men hun nåede ikke mere end 2 skridt før et par stærke arme greb hende og hun blev drejet rundt så de stod ansigt til ansigt. Hun var sikker på at det var nu hun skulle dø.
 Han så hende dybt i øjenene, og hun følte sig pludseligt svimmel, hans stemme lød som kom den langt væk fra. "Augusta, du så ikke det du tror du så, du så os kun kysse, der skete intet mærkeligt".
 Hun rystede forvirret på hoved, hvad var der egentlig lige sket ? Var det bare hans kostume der havde spillet hende et pus ? Hun prøvede at fokusere, men kunne ikke og svarede så. "Jeg så jer bare kysse, andet skete der ikke".
 "Dygtig pige, gå nu tilbage til, festen og hyg dig, og husk du så intet usædvanligt". Han slap hende og hun gik, lidt usikker på benen tilbage til indgangen, uden at se sig tilbage.
 Han åndede lettet op, det havde også været dumt af ham ikke at passe bedre på, heldigvis havde han fået fat på hende og hun havde ikke skreget. Han havde kort overvejet at knække nakken på hende, men det lå ikke til ham, så nu håbede han bare at hans plantede minder ville sidde fast.
 Han gik tilbage til Camilla , og hjalp hende op, hun var ved at komme ud af trancen, så det var tid at få hende til at glemme hvad der var sket og kamuflere de 2 små sår på hendes hals.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...