Jeg hader dig Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Augusta hader Tristan fra første gang hun møder ham, der er bare et eller andet ved den tiltrækkende selvtilfredse nye fyr i klassen der giver hende kuldegysninger.. Er det bare hende eller er der noget mærkeligt ved Tristan ?

2Likes
5Kommentarer
651Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

"Kom nu Augusta, du kan da ikke komme uden kostume som den eneste, Så vil folk da først ligge mærke til dig". Det var fredag og det havde lige ringet ud efter sidste time. Mia så bedende på sin veninde.
 Augusta sukkede opgivende, hvorfor skulle Mia dog køre det sådan op, det var jo bare en skolefest ikke et kongeligt bal, desuden fik kostumer en til enten at se dum eller billig ud. "Okay, okay, bare jeg får veto ret".
 "Så længe vi finder dig noget klædeligt og så noget til mig der siger badabam". Mia smilte tilfredst og halede afsted med hende ned på byens gågade.
 Men det viste sig, at den eneste lokale butik der havde kostumer nærmest var ribbet for alt der var værd at tage på.
 Augusta sukkede, men indvendigt jublede hun, måske hun nu slap; hun holdt et grimt fåre kostume op. "Jeg tror vi må opgive kostumerne, med mindre du altså vil være får".
 "Det er også bare fordi du skulle være så længe om at sige ja, havde du ikke været så besværlig havde vi kunnet få noget godt". Mia så så skuffet ud at Augusta fik helt dårlig samvittighed.
 Pludseligt fik hun en ide som måske ville kunne blive god. "Jeg har det; min farmor har en masse virkeligt gammelt og skørt tøj på loftet, jeg plejede at klæde mig ud i det da jeg var yngre, måske vi kan finde noget der ?"
 Mia så lidt skeptisk ud, hun havde mødt Augustas farmor en enkelt gang, en eksentrisk ældre dame. "Er du sikker på at der er noget vi kan bruge ? Og at vi må låne det ?"
 "Ja da, hun elsker at vise det frem og fortælle om det, noget af det er virkeligt gammelt, og det er helt sikkert bedre end det vi kan finde her". Augusta smilte opmuntrende.
 Det tog bussen hen til hendes farmors hus med det samme, det ældre dame blev meget glad for besøget, og som Augusta havde forudset var de meget velkomne til at kigge i tøjet og låne noget. De skulle endeligt bare sige til hvis de ledte efter noget bestemt eller hvis de ville høre om tøjet.
 Pigerne gav sig til at rode tøjet igennem og prøve noget af det og de morede sig kosteligt over nogle af de sære ting der åbenbart havde været mode gennem de sidste knapt 100 år.
 Mia fandt hurtigt det helt rigtige sæt tøj for hende, en spraglet kort hippiekjole med et matchende tørklæde og nogle lange halskæder med træperler og peace tegn. Det var lige Mia, spraglet og larmende og garenti for opmærksomhed. Da de viste det til Augustas farmor smilte hun fraværende, som om hun så tilbage i tiden. "Åh ja sommeren 66, det var en god sommer, hash og fri sex"
 Mia slog en hjertelig latter op, mens Augusta rødmede og ikke helt vidste hvad ben hun skulle stå på. "Ej farmor, sådan noget siger man da ikke".
 Hendes farmor klukkede bare og fandt et par platue støvler i en kasse i hjørnet som hun ragte til Mia. Augusta havde meget svært ved at forstille sig sin farmor i det tøj, for ikke at snakke om sex og stoffer.
 "Wow se lige den her". Mia hev noget sort fløjl frem fra en kiste, det viste sig at være en lang kappe med en vid hætte og lilla silke for. Hun slyngede den om skuldrene og slog hætten op så hendes ansigt var gemt i skygger.
 "Den er fed, men den passer vist ikke lige til resten af dit outfit". Augusta lod fingrene løbe kærtegnende over det bløde stof.
 Mia tog grinende kappen af og svingede den om Augustas skuldre. "Ikke til mig sit fjols, til dig; Den klæder dig vildt godt".
 Hun slog hætten op og var egentligt godt tilfreds med noget hun kunne skjule sig i, men hun kunne ikke lige komme på hvad resten af udklædningen skulle bestå af. "Og skulle jeg så være den lille rødhætte ?"
 "Nej dit fjols, så skulle den jo være rød. Men med en fed gotisk kjole så er du den mystiske vampyr grevinde, og så har du en undskyldning for at bide i nogle søde fyre". Svarede Mia blinkende.
 De ledte og ledte efter en passende kjole, men der var bare intet der sagde vampyr. Augusta sukkede opgivende. "Den ide må vi vist droppe igen, baby lyserød er bare ikke særligt vampyragtigt".
 Hendes farmor stak hovede op gennem lemmen og så nyskerrigt på dem. "Nå finder i noget i kan bruge eller har i brug for hjælp ?"
 "Vi fandt den her fede kappe og tænkte at Augusta kunne være vampyr grevinde, men vi kan ikke rigtig finde en passende kjole". Mia holdt kappen frem og kiggede opgivende på bunkerne af tøj der lå over alt.
 Farmoderen smilte hemmelighedsfuldt og Augusta frygtede hun igen ville sige noget upassende. "Hvis i rydder op her og tager kappen med ned, så tror jeg at jeg har lige det rette".
 Pigerne skyndte sig at pakke tøjet væk, nu var de jo blevet nyskerrige, så de kravlede ned af stigen og fandt farmoderen i soveværelset.
 "Faktisk så var det min mormors brudekjole, så pas godt på den, den er meget gammel og nok lidt skrøbelig". Hun åbnede en kjolepose hun havde lagt på sengen.
 Augusta nåede lige at tænke at en brudekjole da ikke var særlig vampyragtig, men så så forundret på kjolen. "Jamen den er jo sort ?"
 "Ja det var brudekjoler dengang, de fleste havde ikke råd til en kjole til kun en dag og normalt var folks fine tøj sort så derfor var brudekjolen det også, for så kunne den genbruges". Farmoderen holdt kjolen op i lyset.
 Pigerne kiggede på kjolen og så på hinanden, den var simpelthen perfekt. Kjolen sad til i livet og havde snørreryg og indbygget korset, den var med høj hals og ærmer i antikke blonder og et vidt ankellangt skørt.
 "Jeg kan huske at min mormor fortalte hvor meget forargelse den havde skabt, mange synes den var alt for fræk og havde været alt for dyr, men mormor vidste hvad hun ville og var en bestemt dame allerede dengang". Smilte farmoderen.
 "Tak farmor, den er fantastisk og jeg skal nok passe godt på den". Augusta kyssede sin farmor på kinden og de 2 piger skyndte sig hjem for at gøre sig klar.
 Mia lagde Augustas make-up, noget hun ikke brugte ret meget til hverdag, med tunge mørke øjne og blodrøde læber. Mia mente hun skulle købe et sæt plastik hugtænder, men der satte Augusta grænsen, desuden var sådan nogle møg irriterende, og folk skulle nok kunne gætte hvad hun var uden.
 Tristan var også ved at klæde om, han stoppede den hvide skjorte med krøs ned i bukserne, så tog han den lilla silkebrokade vest på og tilpassede den og til sidst kjolejakken. Alt sad perfekt, som syet til ham, hvilket det også var.
 På vej gennem gangen så han sig i det store spejl, jo han kunne stadig bære et klassisk kjolesæt uden at se dum ud. Tjah det var nok lidt plat, men han kunne ikke dy sig, desuden var det så nemt da han allerede havde tøjet og hvor tit havde han mulighed for at bære sit kjolesæt.
 Han havde det tilgengæld svært med meget af tidens mode, han følte sig ikke rigtig hjemme i det, nærmest som om han var klædt ud som en anden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...