Jeg hader dig Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Augusta hader Tristan fra første gang hun møder ham, der er bare et eller andet ved den tiltrækkende selvtilfredse nye fyr i klassen der giver hende kuldegysninger.. Er det bare hende eller er der noget mærkeligt ved Tristan ?

2Likes
5Kommentarer
649Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

 Den næste uges tid prøvede Augusta forgæves at ignorere Tristan, men det var svært, for de havde de fleste timer sammen, og jo mere hun prøvede at ignorer hans eksistens, jo mere tog hun sig selv i at stirre på ham.
 Alle andre var åbenbart vilde med ham, han var i hvertfald omgivet af en tilbedende horde og havde gerne en eller anden villig trunte hængede om halsen, sjældent den samme ret længe af gangen.
 En torsdag morgen var Augusta for en gang skyld en af de første og hun satte sig på den yderste plads i hesteskoen, det havde gerne den fordel at ingen satte sig ved siden af hende og hun derfor havde mere plads omkring sig.
 Hun var ellers lige begyndt at håbe at han var syg, da Tristan som en af de sidste gled ind af døren, de fleste andre råbte "hej Tristan" eller "morgen Tristan" . Han smilte og svarede friskt, mens han gik over mod bordene.
 Augusta så ned i sine bøger, der var ikke ret mange pladser tilbage og han gik over mod hendes ende, hun bad stille til at en eller anden ville kalde på ham og at han satte sig alle andre steder end ved siden af hende.
 Da han satte sig strejfede hans bare arm kort hendes, hun hev forskrækket armen til sig, det var temmeligt varmt i lokalet, men hans hud var kold og berøringen føltes som et stød der gik helt ned i hendes mave.
 Han så op og deres øjne mødtes, et kort øjeblik følte hun at hun så ind bag den selvsikre facade, men så smilte han skævt. "Det må du undskylde smukke".
 "Øhh, det er ok". Meget imod sin vilje kunne hun mærke varmen i sine kinder, han havde kaldt hende smukke, mente han det ? Pjat, og hun var jo også ligeglad, han kaldte sikkert alle piger for smukke.
 Hun kunne ikke lade være at skæve til ham, han sad med sit skæve og selvtilfredse smil, men da hun så på hans mørke øjne bemærkede hun at han så ud til at være dybt i sine egne tanker. Og det var han også, han havde følt et stød da deres arme mødtes og hendes reaktion fortalte at det havde hun også, men han forstod ikke hvorfor.
 Der var et eller andet sært ved hende Augusta, den måde hun så på ham på, som om han personligt var skyld i alverdens ulykker, og han havde bemærket at hun gjorde alt for at undgå ham, modsat alle skolens andre piger, hun kunne da ikke have regnet hans hemmelighed ud kunne hun ?
 Han sørgede for ikke at berøre hende resten af timen, hvis hun havde en mistanke var der ingen grund til at puste til ilden, han havde ikke lyst til at flytte videre allerede. Augusta bemærkede ikke at han holdt ekstra afstand, hun havde alt for travlt med at lade som om han ikke var der.
 Hun bemærkede derfor heller ikke at han sende hende nyskerrige blikke, han var ikke vandt til at blive ignoreret på den måde af piger, uanset om de mistænkte noget eller ej og det pirrede hans nyskerrighed.
 Da klokken ringede ud havde hun allerede pakket sine bøger væk og var ude af klassen før læreren. Hun skyndte sig ned til italiensk lokalerne, hvor hun vidste at Mia ville vente, det var nemlig det eneste fag de 2 veninder havde sammen.
 Augusta smed sig ned på en stol ved siden af Mia med en klagende lyd. "Værste time nogensinde, du gætter aldrig hvem der absolut skulle sætte sig ved siden af mig ?"
 "Så slem er han vel heller ikke ? Jeg synes stadig han er uforskammet lækker, selv om han åbenbart skifter blondine vedhæng i samme tempo som vi andre skifter sokker". Mia sukkede vemodigt.
 "Der er altså et eller andet creepy ved ham, altså ud over dullerne, for eksempel da han satte sig rørte hans arm min og jeg fik mega stød". Augusta undlod at fortælle at hendes mave havde slået knude på sig selv, da han havde fanget hendes blik.
 Mia rystede smilende på hovedet. "Glem ham, han er bare en fyr, en ualmindelig lækker en godt nok, men i morgen er der skolestarts fest, og der kommer mange andre søde fyre, sikkert også nogle der hverken giver dig stød eller myrekryb"
 "Jeg ved helt ærligt ikke om jeg orker Mia, du ved hvordan jeg har det med fester". Hun vidste godt at Mia aldrig ville lade hende slippe, men hun kunne i det mindste gøre opmærksom på, at det ikke var med hendes gode vilje.
 "Pjat med dig, om ikke andet så gør det for min skyld, jeg trænger til en kæreste, og hvor er der et bedre sted at finde en end til festen ?" Mia smilte sødt og Augusta opgav at diskutere det yderligere, hun kunne jo altid håbe på at det blev sjovt og at Tristan ikke kom.
 Det ringede ind og Augusta kunne glæde sig over at hun i det mindste slap for ham de næste 2 timer, italiensk havde han nemlig ikke og de timer var blevet ugens højdepunkt for hende.
 I den anden ende af skolen sad Tristan i spansk timen og tænkte på hvad han skulle møde op i den næste aften til skolefesten, han havde nemlig netop fået at vide at det var et kostumebal.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...