Jeg hader dig Tristan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Augusta hader Tristan fra første gang hun møder ham, der er bare et eller andet ved den tiltrækkende selvtilfredse nye fyr i klassen der giver hende kuldegysninger.. Er det bare hende eller er der noget mærkeligt ved Tristan ?

2Likes
5Kommentarer
652Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Augusta vidste ikke hvorfor hun hadede Tristan, men det gjorde hun fra første gang hun så ham, ja næsten før; Måske var det det selvtilfredse smil, der udstrålede at han udemærket vidste at alle pigerne stirrede drømmende på ham, eller måske fordi hans navn lød som helten i en film og han samtidigt lignede en. Grunden betød nu ikke det store, hun vidste bare at hun ikke kunne lide ham.
 Det var ellers ikke normalt for hende sådan at hade andre, og da slet ikke personer hun egentlig ikke kendte, men allerede inden deres dansklære rømmede sig og præsenterede den nye elev, løb det hende kold ned af ryggen og hun fik en ubehagelig forudanelse. Så så hun op fra bogen og fik øje på den blege mørkhårede fyr og vidste straks hun ikke brød sig om ham.
Ja hun kunne da godt se han var pæn, lidt voksen for en elev i 2g måske, men han var slet ikke hendes type med det vindblæste mørke hår, det markerede ansigt og de brede skuldre, nej hun foretrak fyre der ikke selv mente de var alt for lækre.
 Han smilte skævt og satte sig på en ledig plads, fulgt af mange nyskerrige og beundrende blikke. Augusta sukkede opgivende, det skulle nok blive et værre gedemarked når de modigste af klassens piger gav sig til at slåes om hans opmærksomhed.
 Tristan så sig om i klassen med kølig arrogance, han kunne allerede se at han ikke ville få nogle problemer her, der var masser af kønne piger og de fleste af dem sendte ham allerede stjålne blikke.
 Hans øjne mødte et intenst gråt blik, i samme farve som tordenskyer med grønne stænk. Men disse store øjne så ikke beundrende på ham, nej de udstrålede noget der mest mindede om vrede. Hvorfor var denne pige vred på ham ? Hvad kunne hun se som de andre ikke kunne ?
 Augusta slog blikket ned, hun ville ikke have han fik forkerte ideer og måske troede hun var interesseret i ham. Han stirrede tænksomt på hende og hun lod sit mørke krøllede hår falde ned foran ansigtet som et gardin.
 Hun fik ret angående de andre piger i klassen, klokken nåede knapt at ringe før de mest selvsikre kæmpede om at vifte med vipperne og slå med håret mens de udspurgte ham. Augusta forlod hovedrystende lokalet til lyden af fnisende piger.
 Hun gik langsomt ned til kantinen, hvor hun købte en cola og satte sig i et stille hjørne med sin madpakke og en bog. Rundt om hende sad folk i grupper, mens de snakkede, grinede og råbte.
 Det var ikke fordi Augusta var upopulær, hun var nok mere lidt usynlig, nok mest fordi hun foretrak at sidde alene og læse, frem for fnidder og sladder med de andre piger. Men alle var flinke nok ved hende, når de havde en grund til at snakke sammen, hun havde kun en nær veninde, Mia fra paralelklassen.
 Pludseligt gik det op for Augusta at kantinen var blevet usædvanligt stille, hun så op fra sin bog, selvfølgelig var det Tristan der tiltrak sig alles opmærksomhed som han kom slentrende ind sammen med 2 andre fyre fra klassen. Hun trak vejret dybt, hvorfor stirrede alle dog på den fyr som om han var jordens 8 vidunder ?
 Kantinen begyndte at summe igen og hun prøvede at fokusere på sin bog, men tog sig selv i at skæve over mod Tristan, der sad på kanten af et bord og flirtede med 2 blondiner fra 3g, der grinede og slog med håret.
 "Hvad er du dog så optaget af ?" Mia, hendes eneste veninde, trak stolen overfor hende ud og satte sig, mens hun stirrede i sammen retning.
 Augusta sukkede, hun vidste allerede hvad der ville ske, for hun kendte Mia godt, også hendes smag i fyre, især den type der lige nu sad et par borde fra dem og spillede smart. "Bare skolens nye darling, Tristan derover, han irritere mig".
 Mia gjorde store øjne og så så på Augusta. "irriterer dig ? Hvordan det ? Ved at være så forbandet lækker at du ikke kan koncentrere dig eller hvad ?"
 "Du savler Mia, men værsgo at stille dig i kø sammen med alle trunterne. Og nej jeg finder ham faktisk ikke specielt lækker, han er alt for slimet og selvtilfreds, men han forstyrre fordi alle de andre opføre sig tosset over ham". Svarede hun lidt spidst.
 Mia smilte og rystede opgivende på hovedet. "Nej du, jeg er realist nok til at vide at jeg ikke har en jordisk chanse der og da slet ikke med den konkurrence".
 "Pjat med dig, du har da langt mere at byde på end sådan et par trunter, men okay, han er jo nok typen der kun dater model aspiranter og cheerleader typer". Augusta så kærligt på veninden, men måtte for sig selv indrømme at Mia nok havde ret, den slags fyre så normalt ikke forbi venindes overvægt og så hvilken fantastisk pige hun var, men det var jo så deres tab.
 Men når alt kom til alt havde Mia nu ikke normalt problemer med fyrene og hun havde haft en del flere kærester end hende selv, sikkert fordi Mia var så sprudlende og åben, mens Augusta var langt mere reserveret.
 "Ærgeligt at han ikke er din type, du er da ellers lige cheerleader typen, så du havde da helt sikkert haft en chance". Mia blinkede grinende til hende.
 Augusta rullede med øjnene. "Åh ja, jeg er da vildt meget lige den type, ikke at jeg ville gide være cheerleader uanset hvad".
 "Du ser ikke dig selv særligt klart". Mumlede Mia, mest til sig selv, så Augusta undlod at kommentere på det. Men hun syntes nu at hun så sig selv ganske klart, hun var ikke smuk, men heller ikke grim, bare sådan helt normal, almindelig højde, og slank med, i hende egne øjne, lidt for kvindelige former. Hun var glad for sine store storm grå øjne og sine mørke krøller, resten var hun tilfreds med, men syntes ikke det var noget specielt.
 "Forresten så har jeg huset for mig selv de næste 3 uger, far er i Bankok". Sagde Augusta da de rejste sig for at gå tilbage til klasserne, hun var godt tilfreds med at skifte emne. Hun boede alene med sin far der rejste en del med sit arbejde.
 Mia smilte. "Sejt, så ved jeg hvor jeg skal tage hen hvis min mor bliver for meget. Og så skal vi da helt klart have en film aften".
 "Ja du siger bare til når du har clearet med din mor. Vi ses senere". Svarede Augusta og smuttede ind til sin biologi time. Mia vinkede og fortsatte ned af gangen.
 Tristan sad dybt i sine egne tanker, han forstod ikke pigerne nu til dags, de faldbød sig selv uden nærmere omtanke, ja det var næsten blevet for nemt, der var ingen erobring eller jagt over det mere.
 Pigen med de grå øjne havde også været i kantinen, hun havde skævet til ham, han forstod ikke hvorfor hun var så fjendtlig, vidste hun noget om ham ?
 I løbet af dagen gik det op for Augusta at Tristan ikke bare var et kønt ansigt, han kunne også uden tøven svare på ethvert spørgsmål lærerne stillede ham uanset faget, hvilket blot irriterede hende endnu mere. Hun tilbragte resten af dagen med at lade som om han ikke eksisterede.
 Tristan slentrede hjemad mod det lille hus han havde lejet, folk ville nok undre sig hvis de vidste han boede alene, det havde udlejeren først gjort, men han var let at overtale. Skolens inspektør havde også været nem at overtale til at se bort fra manglende papirer. At manipulere folk havde altid været nemt for ham.
 Han var tilfreds med den første dag i skolen, som altid havde han fået en masse opmærksomhed, men det meste havde været positivt og især pigerne havde vist ham stor interesse og det ville gøre livet noget lettere for ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...