Skyggen

Lizzie havde det perfekte liv, men det ændredes da hun mødte den mystiske lille pige ved navn Rose. Dr. Blume var blevet tilkaldt for at undersøge en ung pige, som påstår at hun bliver forfulgt af en mystisk skikkelse.

0Likes
0Kommentarer
138Visninger
AA

3. Liam

Rose rejste sig og gik hen til den rustne køkkenvask med sin tallerken, "Tusind tak for mad Velma, det smagte dejligt." Hun skævede hen til bordet hvor Velma og jeg sad, vores vært smilede venligt og svarede "Jamen velbekomme da, det er da dejligt endelig at have nogen at lave mad til." Hun hentydede til at hendes familie blev dræbt for et par år siden, Velma ved godt hvordan, men hun ville ikke fortælle det til os. Rose virkede så rolig og fattet, hendes arm havde det allerede bedre. Jeg fandt hende skræmmende,"Så Lizzie," jeg kiggede hen imod Velma "Hvad arbejder du egentlig med?" Jeg overvejede at lyve, men ombestemte mig. "Jeg studerer," jeg tænkte mig om et øjeblik "på Yale." Velma så overrasket ud. Hun sagde ikke mere, men begyndte bare at bære ud. Jeg hjalp hende.

 

.........................................................................................................................................................

 

"Hvorfor tror du at Velma blev overrasket over dit svar?" Hun stirrer på billedet der hænger på væggen, jeg får fanget hendes øjenkontakt. "Yale er et dyrt universitet, og man skal have rimelig gode karaktere for at komme ind." Mere siger hun ikke. "Fortsæt." Siger jeg lavmælt.

 

.........................................................................................................................................................

 

Velma, Rose og jeg sad i stuehuset og snakkede lidt, men det varede ikke ved. Man kunne næsten ikke høre det, nogen bankede på døren. Jeg rejste mig og gik stille derhen imens Rose og Velma snakkede ivrigt videre. Min hånd greb om det kolde håndtag, drejede og trak døren åben. På den anden side var en ung fyr i fint tøj. Han sad på knæ og var helt forpustet.

Jeg hjalp ham op og indendørs, Velma så forskrækket på ham og Rose var stadig helt rolig. Velma fremstammede "Hve-hvem i alverden er du?" Den unge mand kiggede på Velma, hostede og svarede så "Mit navn er Liam." Mere sagde han ikke før han faldt om af udmattelse.

 

Den næste dag vågnede han, men han havde en kæmpe rift ned langs ryggen. Rimelig meget ligesom Roses rift. Det var nok det samme væsen tænkte jeg. Velma tog sig af Liam og Rose legede med en af de få gård-katte. Jeg sad inde i stuen og prøvede at samle tingene sammen, den slags ting kunne ikke ske. Det var imod fysikkens love at en skygge bare kunne bevæge sig rundt og skade mennesker. Videnskaben forbød det! Alle mine tanker fløj rundt, og jeg blev ved med at tænke, at det bare var en eller anden lang drøm, eller at jeg var på en eller anden slags euforiserende stof eller hallucinogen. Jeg kunne høre Liam tale med Velma inde i soveværelset, men jeg kunne ikke høre hvad de sagde.

 

.........................................................................................................................................................

 

"Hvad tror du at de talte om?" Hun ser imod mig med triste øjne, "De talte om Skyggen, om hvordan at den skadede folk og havde skadet Liam." Hun tager en dyb indånding og fortsætter,

"Den næste dag valgte jeg at tage tilbage til Yale, Liam tog med mig da han selv var studerende. På turen fortalte han mig om hvordan han selv var blevet angrebet, han fortalte også om at han havde set skyggen få dage før, gentagende gange. Rose var blevet på gården sammen med Velma siden ingen af dem havde anden familie."

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...