Hannah og Magic- Den vilde pony

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Hannah ønsker sig brændende en pony og hendes forældre køber den smukke Magic til hende, desværre er hesten ikke som Hannah troede og da forældrene opdager det vil de sælge ponyen.. Kan Hannah og hendes nye ridelære redde Magic og gøre ham til den pony Hannah drømmer om ?

1Likes
1Kommentarer
402Visninger
AA

3. Problemerne begynder

  Hannahs tanker omkring købet af Magic blev afbrudt da de kørte ind på gårdspladsen derhjemme og hun vendte tilbage til nutiden.
 Hendes mor kom smilende ud for at tage imod dem. "Hvordan gik det så min skat ?"
 Hannah smilede anstrengt, hun brød sig ikke om at lyve, men hun ville heller ikke gøre sin mor urolig ved at fortælle sandheden. "Det gik fint nok mor, men jo vores første stævne så vi skal lige finde hinanden, så vi vandt ikke noget".
 Hannah skyndte sig op bag i bilen og løsnede Magic, han nærmest sprang ud og var lige ved at hive hende omkuld. Hendes far så smilende på dem. "Ja man kan ikke se på ham at han lige har været til stævne, han er vist i fin form".
 Hendes far åbnede ledet til folden og Hannah fjernede hurtigt træktovet og slap Magic, han for afsted med vilde bukkespring, som om han lige skulle afreagere. Hannah bar udstyret ind i skuret.
 Hendes ben gjorde temmeligt ondt, så hun undskyldte sig med at hun var træt og gik op på sit værelse for at være alene.
 Hun tog sit stævne tøj af, knæet var hævet en smule og begyndt at blive blåt.
 Hun smed sig på sin seng og stirrede op på det billede af Magic der hang over hendes seng, han stod på folden og stirrede imod det fjerne i solnedgangen, han var så smuk at det lignende en plakat, men hvad kunne hun bruge det til, når hun ikke kunne ride ham ?
 Hannah dag drømte sig igen tilbage til den dag hun havde fået Magic hjem. Det havde taget hende 15 min at fange ham, selv om hun lokkede med en gulerod, men hun havde tænkt han nok var urolig over alt det nye.
 Hun havde bundet ham til hegnet for at strigle ham, men han ville slet ikke stå stille og hun måtte konstant passe på at han ikke trådte på hende eller væltede hende.
 Da hun ville rense hans hove gav han hende benet dint nok, men hev det til sig igen før hun kunne nå at rense hoven og da hun holdt bedre fast anden gang lænede han hele sin vægt på hende.
 Bagefer gav hun ham en spand havre, som han huggede i sig, så slap hun ham løs på folden igen, hun var sikker på at han bare lige skulle falde til.
 Den næste morgen, som var en lørdag, ringede hun til sin bedste veninde Susie, for at høre om hun ville med ned i den lokale rideudstyrs butik.
 De aftalte at de bagefter skulle tage hjem til Hannah, så hun kunne se Magic og de kunne ride lidt på ham.
 Hannah kiggede på den sadel hendes far havde skaffet, mens hun hældte Magics morgen havre op. Hun ville hellere have haft en ny fin sadel, men de var dyre og de havde jo lige brugt en masse penge på Magic, så hun ville ikke brokke sig.
 Sadlen havde stigremme og bøjler, men hun manglede en gjord, så det måtte hun ind og købe.
 Magic kom næsten med det samme da hun raslede med havren og hun lod ham stå og spise i fred, mens hun cyklede ned til byen for at mødes med Susie.
 Hannah og Susie kiggede drømmende på de mange flotte ting i butikken. Hannah ville gerne have en af de smukke bløde trenser med sten på, men det var der ikke råd til.
 Hun fandt en billig enkel trense og et flot rødt underlag der ville se flot ud mod hans sorte farve. Og en stor bøtte læderfedt til at rense sadlen.
 Hun var ikke sikker på størrelse på gjord og bid, så hun spurgte en ekpedient. Hun valgte en billig stof gjord og et tykt 3 delt bid, for det sagde ekspidienten var det blideste.
 De skyndte sig hjem til Hannah for at prøve det nye udstyr. Hannah glædede sig meget til at vise sin pony til veninden.
 "Hvor er han bare flot Hannah, han ligner næsten den sorte hingst". Susie så beundrende på Magic der gik i solskin et og græssede.
 Hannah lyste op imet stort smil, hvor var det dog skønt at have sin egen pony, især så smuk en pony som Magic.
 "Kom lad os ordne ham og så ride lidt". Hannah hentede posen med strigler i skuret og en spand med lidt havre, så hun kunne lokke Magic til sig. Hun håbede han ville opføre sig pænt idag.
 Det tog dem lidt tid at fange ham, men til sidst lod han sig dog lokke af havren. Hannah bandt ham til hegnet og smilede undskyldende. "Han er lidt en drillepind".
 "Det er jo også nyt for ham og han kender sig ikke endnu. Tager han det fint at stå alene ?" Susie klappede Magic og ønskede at det var hende der havde fået en pony.
 "Ja han går roligt og han kan jo også se køerne på,den anden side af vejen". Hannah ville gerne have haft Magic på rideskolen, men det mente hendes forældre var for dyrt, når de nu havde en fold der hjemme.
 Hun vidste godt at han burde gå sammen med en anden hest, men hun kunne jo ikke rigtig bede om at få en mere, og bedre at han gik alene end at hun ikke havde ham.
 Mens de striglede Magic snakkede pigerne om det kommende rideskole stævne og hvor fedt det ville være hvis Hannah og Magic kunne slå Maria, Sabrina og Helle, som gik i deres paralel klasse og havde egne ponyer.
 "Av dit store skrummel". Susie hylede op og skubbede af alle kræfter til Magic, han havde i hans rumsteren rundt fået stillet sig på hendes tæer, og der blev han stående.
 Hannah skubbede til Magic og endeligt flyttede han sig. "Det må du undskylde Susie, han er stadig lidt urolig, han trænger nok til at blive redet lidt".
 Susie satte sig ned på jorden og tog sko og strømper af, hun bandede for sig selv og knubbede sine ømme tæer, heldigvis virkede der ikke til at være sket noget, men de ville nok blive lidt blå.
 De blev færdige med at strigle ham og Hannah hentede den nyr trense og bid, så de kunne tilpasse det. De havde bare tænkt sig at skridte en lille tur, så hun gad ikke gå igang med at pudse sadlen.
 Magic var ikke meget for at åbne munden, men det lykkedes at lokke ham med en godbid.
 Han spændte trensen, som hun havde lært det på rideskolen, med 2 store rynker i mundvigen så bidet sad korrekt og spændte så næsebåndet til så han ikke kunne åbne munden.
 "Giver du ikke lige et ben op ?" Hannah havde taget sin ridehjelm på og nu hjalp Susie hende op på Magics ryg og hun satte ham i skridt.
 Hannah syntes han gik hurtigt og ligesom hakkede i det, ikke blødt som da hun prøvede ham. Hun spurgte usikkert Susie. "Gider du ikke gå lidt ved hans hoved, han virker lidt usikker på det nye og tror det vil berolige ham".
 Susie tog et par hurtige skridt for at komme op ved Magics hoved. "Selvfølgelig. Må jeg også prøve en tur på ham ?"
 "Ja selvfølgelig, du kan ride ham på vejen hjem". Hannah ville hellere end gerne dele med sin bedste veninde, faktisk havde hun mest lyst til at hoppe af og lade Susie ride nu, noget ved Magics måde at gå på gjorde hende nervøs.
 Hun begyndte dog efterhånden at slappe lidt mere af og de snakked lystigt, mens de skridtede ned af grusstien til naboens lille plantage, som hun gerne måtte ride i.
 Pludseligt for Magic sammen og hoppede til siden, Hannah hev forskrækket i tøjlerne og Magic stoppede, men han stod dirrende og prustende og så efter den fugl der havde forskrækket ham.
 "Så så Magic, det var jo bare en lille fugl. Er du okay Susie ?" Hun klappede beroligende ponyen og så på veninden der næsten var blevet skubbet i grøften af den hoppende pony.
 "Ja jeg er helt okay, jeg blev bare lidt forskrækket". Hun havde troet det ville være lige som at ride på rideskolens ponyer, bare sjovere, men det begyndte at gå op for hende at det var noget helt andet.
 De skridtede videre ned til plantagen, her hoppede Hannah af og hjalp Susie op. Magic opførte sig pænt nok på turen tilbage, men han kiggede meget og stoppede tit prustende op.
 Da de kom hjem gav de Magic en masse godbidder mens de striglede ham, for så stod han stille, bagefter slap de ham ud på folden og gik op på Hannahs værelse.
 Susie havde rideskolens nye klub blad med og pigerne kiggede i det, mens de drak sodavand og spiste sandwich som hendes mor var kommet ind med.
 Susie pegede i bladet. "Se der er sommer stævne om en måned, du skal vel have Magic med ikke ?"
 Hannah så tænksom ud, hun havde jo glædet sig sådan til at starte sin egen pony til rideskolens stævner. "Tror du jeg kan det ? Jeg har jo ikke prøvet at springe med ham".
 "Han er jo rutineret ikke ? så burde i sagtens kunne starte en begynder klasse. Maria startede sin til vinter stævnet, en uge efter hun fik den". Svarede Susie.
 "Tjoh det er jo rigtig nok". Hannah var stadig ikke helt overbevist, men Susie havde jo ret. Magic var en erfaren stævne pony og hun havde startet et par rideskolestævner og hun ville langtnhellere ride ham end rideskolens ponyer.
 Susie hev tilmeldings blanketten ud af bladet og begyndte at udfylde den. Hun havde taget Hannahs svar som et ja. "Vil dumkun starte begynder eller også LD".
 "Nej må vist hellere nøjes med begynder klassen denne gang, bare for en sikkerheds skyld". Der var ingen grund til at overdrive.
 Begynder klassen var kun 60 cm, så det burde de jo kunne klare uden de store problemer, måske det endda var lige let nok for Magic.
 "Ja du har ret,mhellere være fornuftig og få roligt frem". Susie satte kryds i begynder klassen og glædede sig til hun engang ville få sin egen pony.
 Dagen efter, om søndagen, stod Hannah tidligt op, hun kunne ikke sove længere for sommerfuglene i maven, i dag ville hun ride rigtig på,Magic for første gang.
 Først pudsede hun sadlen og satte gjorden på. Så hældte hun havre i en spand og lokkede Magic over til sig, så han kunne spise mens hun ordnede ham.
 Da han var færdig med at spise prøvede han at gå sin vej, men Hannah havde bundet ham fast til hegnet. Så han gav sig til at rumstere rundt som sædvanligt.
 Så lagde hun underlaget på hans ryg og derefter sadlen, der så helt pæn ud nu den var nypudset. Da hun begyndte at spænde gjorde, pustede han sig op og nappede efter hende. Hun bankede let sig knæ imod hans mave, for at han skulle puste ud ognhun kunne spænde gjorden stramt.
 Bagefter skulle han have trensen på, men han ville ikke tage bidet og hun måtte lokke med en godbid. Hun begyndte at undre sig over hvorfor han var så fræk.
 "Så Magic, vores første rigtige træning, vær nu sød ved mig ikke ?" Hun klappede ham på halsen og spændte sin hjelm. Hun steg op på ham, selv om det ikke var helt nemt, for han trippede rundt.
 Hun lod ham skridte rundt i folden for lange tøjler, så han kunne blive varm, han gik frisk fremad og ind imellem slog han med hovedet, så hun var ved at blive hevet ud af sadlen.
 Efter 10 min bad hun ham om at trave, han gik fremad, men med korte stikkende skridt og hun havde enormt svært ved at følge ham i letridning.
 Hun prøvede at gøre som hendes ridelære havde lært hende, bøje ham i hjørnerne og ride ham til bidet, ved at støtte fast på udvendige og konstant tage og give på indvendige tøjle, mens hundrev på ham så han fik bagparten med.
 Men jo mere hun arbejdede med ham, jo mere føltenhun at han kæmpede imod hende og stivede sig.
 Hun red ikke så længe og valgte ikke at galopere, for han havde jo nok ikke været redet længe, når tidligere ejer ikke gad ham, det var nok også derfor han ikke gad gå til bidet.
 Næste dag var vejret skønt, så hun besluttede at ride ned til plantagen, selv om hun egentligt ville være blevet på folden et par dage, men måske Magic ville være glad for at komme lidt ud.
 "Av for pokker". Magic bed Hannah i fingeren da hun prøvede at give ham hovedtøj på, og uden at tænke over det slog hun ham hårdt på mulen i ren forskrækkelse.
 Magic hoppede tilbage med hoved højt løftet og det hvide ud af øjnene, og Hannah fik dårlig samvittighed, han havde jo ikke bidt med vilje.
 "Så roligt dreng". Hun nussede ham blidt på halsen og gav ham en godbid for at berolige ham og endnu en for at få ham til at tage bidet.
 De skridtede ned at stie, Magic gik fodt fremad, så meget at han ofte små travede og Hannah måtte igen og igen stoppe ham.
 Hannah prøvede at være afslappet, men det var svært for Magic var meget spændt og trippede afsted, flere gange gav han et sæt eller hoppede til siden.
 Da de nåede ned til plantagen lagde hun benene til ham. "kom så Magic, lad os få brugt lidt energi".
 Magic lavede et lille bukkespring, men travede så fremad. Pludseligt vendte han om og travede hurtigt hjemad, Hannah hev i tøjlen, men Magic hylede irriteret, bukkede igen og for afsted i galop.
 Hannah var næsten blevet kastet ud af sadlen ved bukket og nu kæmpede hun for at holde sig fast, mens hun skreg. "Nej Magic stop nu".
 Træerne fløj forbi og Hannah var sikker på at hun ville falde af eller de ville styrte, men på en eller anden måde lykkes det hende at læne sig tilbage og hive hårdt i tøjlen. Magic slog ned i trav og til sidst i skridt.
 "God dreng, roligt nu ikke". Hun klappede ham nervøst på halsen, både hende og Magic hev efter vejret og hun var sikker på at hun ikke ville kunne stå på sine ben.
 De skridtede hjemad, men hendes hjerte blev ved med at banke og hun følte sig bestemt ikke sikker.
 Pludseligt satte Magic i trav og Hannah der var sikker på at han ville løbe igen, flåede i tøjlerne for at stoppe ham. Magic stoppede, men stejlede i stedet.
 Han nåede kun lige at røre jorden, så stejlede han igen. Hannah sparkede hårdt til ham og han tog 2 galop spring, bukkede og prøvede igen at løbe, hvilket fik hende til at flå imtøjlerne og Magic stejlede for 3 gang.
 Lige så snart han havde alle 4 ben i jorden hoppede Hannah af med vildt bankende hjerte.
 Hun trak ham hjemad, forskrækket over hans opførsel, men måske var det hendes skyld, måske var hun redet ud for tidligt, han var måske stadig usikker på alt det nye og de kendte ikke rigtig hinanden.
 Da de nåede hjem ordnede hun hurtigt Magic og gav ham nået mad, men hun turde ikke fortælle sine forældre hvad der var sket, tænk hvis de sagde hun var for ung til at have en pony og sendte Magic tilbage ?
 Hun gik op på sit værelse for at lave lektier, men følelserne overvældede hende og hun smed sig grædende på sin seng. Hun følte sig som verdens dårligste rytter.
 Magic havde været så sød og nem da hun var ude og se på ham, så det måtte være hende den var gal med.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...