Hannah og Magic- Den vilde pony

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Hannah ønsker sig brændende en pony og hendes forældre køber den smukke Magic til hende, desværre er hesten ikke som Hannah troede og da forældrene opdager det vil de sælge ponyen.. Kan Hannah og hendes nye ridelære redde Magic og gøre ham til den pony Hannah drømmer om ?

1Likes
1Kommentarer
404Visninger
AA

4. Ingen bedring


 Hannah gav Magic fri et par dage fra ridning, i håb om at han bare havde brug for at falde bedre til i sit nye hjem og ville blive roligere. Hun brugte i stedet sin tid på at strigle ham og gå ture for at vende ham til hende og stedet.
 Hun havde ikke engang turdet fortælle Susie om hvad der var sket på rideturen, hun ville ikke virke som en dårlig rytter over for sin veninde.
 Alle hendes anstrengelser så desværre ikke ud til at hjælpe overhoved, hun havde stadig svært ved at få fat i ham på folden og lige meget hvor meget hun skældte ud ville han ikke stå stille når hun striglede. På gåturene trippede han afsted og hun havde svært ved at holde ham.
 Da det blev weekend igen besluttede Hannah at genoptage ridningen, der var trods alt kun 3 uger til stævnet og de skulle træne selv om det kun var en let klasse.
 Hun prøve at være så afslappet som muligt mens hun striglede og sadlede ham og snakkede beroligende med ham. "Så Magic, nu må du da være faldet til ikke ? Så nu skal du væresødmnår vi skal ride".
 Han bed voldsomt ud efter hende da hun spændte gjorden, men det gjorde mange af rideskole ponyerne også, og ridelæren sagde de bare prøvede at slippe for at lave noget.
 Han ville absolut heller ikke stå stille da hun skulle op og det tog hende næsten 10 min at komme i sadlen.
 "Så slap dog af Magic, vi skridter bare, der er intet at hidse sig op over". Hun klappede ham på halsen, men ponyen lod nærmest ikke tit ænse hende, han trippede bare afsted med stive skridt og for forskrækket sammen hvert andet øjeblik, selv om de red på hans fold.
 Hans skridt var ikke blevet bedre af pausen, den var stadig stiv og trippende, Hannah gjorde alt hun kunne for at få ham til at bøje på nakken, men han ville ikke give efter.
 Efter 10 minutter opgav hun, han var nok stiv fordi han ikke var redet så længe, så måske lidtb rav ville hjælpe. Hun lagde benene til ham men i stedet for trav fik hun nogle irriterede små buk i stedet.
 Efter et par forsøg lykkedes det dog at få ham frem i trav, men den var bare endnu mere stiv og stødende og han skød sin skulder så meget ud at han nærmest løb sidelæns i hjørnerne.
 "Åh slap nu af Magic". Hannah kunne godt selv høre andspændtheden i sin stemme, men det var enormt svært at slappe af, når det hele tiden føltes som om han ville stikke af.
 De hakkede sig afsted, hver gang hun bad om trav oppede han fremad i små buk eller bumpede afsted i stiv og ubehagelig trav og hun blev forskrækket og hev i tøjlen så han bremsede hårdt med hovedet i vejret.
 Hun havde det lidt som om hun sad på en cykel på vej ned af bakke og kæden var hoppet af, hun følte ikke hun kunne trænge igennem til han og han gik mest hvor han selv ville.
 Hvad var det nu ridelæren havde sagt efter sommerferien da ponyerne var kåde ? Jo ride dem fremad, så er det sværere for dem at lave numre.
 "Kom fremad". Hun prøvede at bide angsten i sig og drev på ham da han små hoppede, i stedet for at hive i tøjlen og det så faktisk ud til at virke, hans trav blev blødere og mere flydende.
 Hannahs ansigt lyste op, men da de så red gennem hjørnet skød han skulderen ud og satte i galop.
 "Stop så". Skreg Hannah, hun vidste ikke noget værrer end at sidde på en hest hun ikke havde kontrol over og hun flåede panisk i tøjlerne, Magic stoppede så brat at havde det ikke været for hans højt løftede hoved var hun sikkert forsat ud over det.
 Hun trak vejret dybt og prøvede at drive ham frem igen, men nu ville Magic slet ikke gå frem, i stedet bakkede han og da hun sparkede til ham sparkede han efter hendes ben.
 "Så gå dog frem for pokker". Hannah var ved at være temmeligt irriteret på sin genstridige pony og sparkede hårdt til ham, Magic fnyste og rejste sig helt op på bagbenene.
 Nu vælter han med mig, fløj det gennem Hannahs hovede, da Magic et kort øjeblik ligesom svejede og kæmpede for at genvinde balancen og hun åndede lettet op da hans forben ramte jorden, men lettelsen var kort, nu for han frem i galop.
 Magic stoppede og fløj i vejret med krum ryg som en rodeo hest og Hannah vidste hun ville falde af, for hans eneste ønske var at få hende af og han ville ikke stoppe dør det lykkedes.
 Da han bukkede den 3 gang tabte hun sin stigbøjle og i det næste hop fløj hun af, hun slog sig heldigvis ikke ret meget, men forskrækkelsen fik alligevel tårerne til at strømme ned af hendes kinder.
 Hun så efter Magic, der tog en runde på folden i galop, så fløj han over hegnet i et kæmpe spring og fortsatte ned imod plantagen. Hannah kunne ikke lade være med at stirre beundrende efter ponyen, han kunne altså springe, hegnet var 130 cm og han var kommet højt over.
 Hun skyndte sig at hente spanden med hans havre og løb efter ham bed af stien, hun fandt ham nede ved kanten af plantagen, han stod og græssede. Han hun nærmede sig løftede han hovedet og travede lidt væk, men efter et par forsøg lod han sig lokke af den raslende spand.
 "Hvordan går ridningen, er i ved at være klar til stævnet ?" Det var en uge siden Magic havde bukket hende af og Hannahs mor der netop var kommet hjem fra arbejde så spørgende på hende.
 Hannah prøvede at se uberørt ud, heldigvis arbejdede hendes forældre så meget at de endnu intet havde opdaget. "Det går fint, men vi tager den stadig lidt med ro".
 Hun havde flere gange overvejet at melde fra stævnet, men hun blev ved med at tro på at det nok skulle blive bedre og folk forventede hun kom, hvis hun meldte fra ville de spørge hvorfor, og så ville hun skulle indrømme hun ikke kunne ride ham, måske han var bedre til stævnet ?
 Siden han smed hende af havde de næsten kun skridtet, et par gange havde Susie været der, så var de skridtet ned i plantagen uden sadel og skiftes til at sidde på ham med den anden ved siden af, der havde han opført sig okay.
 Men hun vidste godt at hun var nød til at træne til stævnet og hun prøvede da også, men det eneste der gik var at skridte for lange tøjler, så snart hun tog i tøjlen for at få ham til bidet eller hun ville trave så blev han stiv og bukkede en del, tit løb han og et par gange faldt hun af, men hun slog sig heldigvis ikke ret meget.
 Hun vidste hun burde melde fra stævnet og hun burde bede om hjælp, men hun turde ikke af frygt for at hun så ikke måtte beholde Magic.
 Da dagen for stævnet kom,mvar hun glad for at forældrene ikke havde tid til at blive og se hende ride, hendes nabo kørte hende der over i hans kreatur vogn og hendes far ville låne den og hente hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...