Dine øjnes glød

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 16 maj 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
163Visninger

1. .

Hun går hen imod garagen for at lægge den tomme San Pellegrino i den kurv der snart var fyldt, og skulle til pantning. Hun havde stadig den dejlige smag af granatæble i munden, efter hun hældte den sidste boblende sjat i munden. Garagedøren piver da hun forsigtigt åbner den, og lugten af benzin rammer hendes ansigt med et smæld. Hun havde aldrig kunne finde ud af om den lugt var god eller dårlig. Da hun var mindre elskede hun den lugt der kom, efter at en stille bil havde kørt roligt forbi deres hus i det lille villakvarter. Hun tager to skridt ind, og meget længere kan hun ikke komme på grund af alle cykler, skateboards, værktøj og hvad man nu ellers har i en garage. Hun lægger den tomme dåse ned i det store blå net fra Ikea, børster tøjer af fra støv, selvom der nok ikke var noget, og vender om på hælene. Hun træder ud af den beskidte garage, og giver døren et ordentligt skub, så det brager. Hun ved at hvis ikke man gjorde det, ville døren aldrig lukke ordentligt, den var nemlig så gammel, at den var ved at falde fra hinanden. 

Hun kigger ud af indkørslen, en enkelt kvinde cykler forbi, på hendes lilla damecykel, og en lang sort nederdel med små hvide stjerner på. Hun går hen til trappestenen, de trapper hun gik på da hun var lille, og som hun stadig går på. Da hun tager det første skridt op af de to trapper, bemærker hun at hendes snørebånd på hendes sorte sko er gået op. Hun bøjer sig med en vis smidighed for at binde det igen. Hun var den dovne af slagsen. Hun gad ikke at binde nye knuder, og nye sløjfer hver gang hun skulle ud af døren, så hun bandt altid sine sko løst, så man kunne træde ned i dem, med lidt besvær. Da hun næsten er færdig med sløjfen mærker hun en blik på sig... Det er ikke hendes fars, mors eller søsters blik, for det føles anderledes. Hun vender hovedet forsigtigt om imod personen som kigger på hende. En dreng med lyst, halvlangt hår til ørene står og kigger på hende. Ved siden af ham står en mørkeblå cykel. Han blotter sit smil, og hun smiler, af høflighed, igen. Hun rejser sig op, og kan mærke at hun alligevel er lidt øm i ryggen efter at have stået foroverbøjet. Hun tænker at det nok var efter den træning hun lavede dagen før. Den blonde dreng bevæger sig hen imod hende. Hun kører en hånd igennem det lange, krusede, rødblonde hår for at sætte det hurtigt på plads. Han står nu foran hende. Hun lægger mærke til hans krystal blå øjne. Hans hud er en smule rød, efter de mange pubertets knopper. Hun husker selv at have haft dem i panden sidste sommer, men at de heldigvis var forsvundet nu. Hans tænder er helt hvide og sidder som på en perlerække. Hans læber er store og velformede. Hans ansigtsform er en smule rundt, men hans kæber markerer at det er mere sekskantet end rundt. Han smiler, og tager hende rundt om taljen med den venstre hånd. Hun kigger op på ham, og ser uforstående ud. Hun husker ikke at havde snakket med ham før. 

- Kan du slet ikke huske mig? Spørger han, med hans dybe, hæse stemme. Han måtte havde bemærket hendes undren.

- Det må du undskylde... Men det kna jeg ikke... Hvor kender jeg dig fra? Spørger hun.

- Hvis jeg siger at Sarah jagtede mig, og jeg jagtede dig... Siger han med et lille fnis.

- Gud!! Oliver! Er det virkelig dig? Hvor ser du dog godt ud! Råber hun med en glad stemme.

Hun tager om hans kæber og slynger derefter hurtigt armene om ham. Det var lang tid siden at de to sidst sås. Dengang var hun kun 9, og han var 11 år, og hun var ikke så interesseret i ham, som han var i hende. Dengang havde han et ovalt hovede. Han var helt anderledes nu, og hun kunne ikke rigtigt fatte at et menneske kunne forandre sig så meget på kun 6 år. 

- Haha, tak Fie. Du ser sgu også godt ud! Ikke fordi du ikke var smuk dengang, nu er du bare endnu smukkere. Sagde han.

Fie rødmede og kiggede ned i jorden. Han så virkelig godt ud. Selvom hans hud var lidt rød hist og her, så var det kun charmerende. 

- Skal vi ikke gå en tur, så vi kan snakke? Det er jo lang tid siden. Foreslog hun.

- Joh, kan vi godt. Sagde han.

De gik ud til indkørslen, og han stillede sig cykel på samme sted, som han gjorde for 6 år siden. Det kunne hun godt lide at se, det betød nemlig at han ikke følte sig som en fremmed overfor hende. Han var lidt bagud, eftersom han skulle stille sin cykel, så han kom løbende op til hende, og tog hendes hånd. De gik langs de grønne hække, ned ad vejen. Fie vidste ikke om hun kunne lide det eller ej. Det var kun en måned siden hun slog op med hendes ekskæreste, men alligevel føltes det så naturligt at gå hånd i hånd med hendes gamle barndomsven, så hun gav ikke slip. Hun tog rundt om hans overarm, og lagde hendes hovede op af hans skulder. Han havde trænet, og han var vokset en del. De to plejede at være på nogenlunde lige højde, men nu var han over et hovede højere end hende, og meget bredere end hende. Det klædte ham godt, tænkte hun. Han kiggede ned på hende, og smilte for sig selv. Han lagde den venstre hånd på hendes hovede, nu hvor hun havde omfavnet den højre. Pludselig sprang han til siden og over det lille hegn der var ind til Globel Ejendomsservice. Fie kom i tanker om dengang hun troede at det var der man kunne donere sæd. Hun havde nemlig set TV avisen dagen før, hvor der var et indslag om donere. Hun fandt dog hurtigt ud af at det ikke var sådan et sted, men simpelthen en ejendomsservice.

Oliver lagde sig ned på det grønne græs, men Fie stod bare udenfor hegnet og så på. 

- Oliver! Hvad laver du dog? Kom ud derfra, så kan vi gå ned på den store græsplæne og ligge os der. 

- Æhj Fie, hvorfor skal du altid være så ordentlig? Sagde han med et grin.

- Det ved jeg ikke, men kom nu bare ud derfra.

Oliver kom ud igen, og de fortsatte ned ad vejen. Da de kom til den store græsplæne var der fyldt med folk. Fie havde i alle de år hun havde boet der, aldrig set så mange mennesker på den plæne. 

- Kom. Jeg har et sted hvor der ikke er så mange mennesker. Sagde hun, og trak ham med efter sig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...