Jeg er... mig?

Det her er autofiktion om hvordan jeg har klaret mig gennem barndommen, ensomheden, og personlighedsforskelle.

0Likes
4Kommentarer
183Visninger
AA

3. Mere ensomhed

For at det næste giver mening, skal I lige forstå noget: Vi var 6 piger i min klasse. Vi startede i 0. klasse med 13 piger. Men 13 er jo også et uheldigt tal. Men altså, der var 4 piger som vi kaldte firkløveren. De var de "populære" piger, og vi andre var outsidere, selvom vi var mange flere end dem. Da vi var 6 piger tilbage i klassen, var de to tilbage. selvom de ikke var så gode venner, var de tvunget til at være sammen, for de havde jo droppet os siden 0. klasse. Vi var så fire piger tilbage. Vi var bedste veninder. Troede jeg. Vi snakkede tit sammen om at vi ville med garanti være sammen efter folkeskolen. Vi ville aftale noget. Vi ville holde kontakten. Det var det vi sagde, men jeg tænkte, at det nok ikke ville holde. Vi var nærmest tvunget til at være sammen, så hvorfor skulle vi, når vi havde andre valg?

Det lyder nok lidt dumt, eftersom vi havde brugt 10 år sammen, men folkeskolen var det eneste som bandt os sammen. En af de tre piger fra folkeskolen er jeg faktisk stadig venner med, men tilfældigvis går vi også i klasse sammen nu. Det er hende som stadig er venner med Hende. Jeg troede jeg havde rigtige venner, men ligeså snart vi ikke gik i klasse med hinanden, stoppede vi med at skrive og snakke sammen. Det var ikke den samme som den første ensomhed, men det var ligeså slemt. Der var mennesker omkring mig, men alligevel var jeg alene.

Men denne gang havde jeg lært af mine fejl, og jeg forstod at alle mennesker ikke behøvede at kunne enes, og at jeg ville finde nogen jeg klikkede med. Denne gang vidste jeg at jeg er introvert. I 1. G hjalp det ikke meget på det sociale for mig at der var 4-5 fester, hvor der selvfølgelig var forfester, og de betød alt for ens sociale liv, og jeg er introvert. Jeg er ikke et festmenneske. Jeg har det bedst i meget små kredse eller alene. Til sidst var jeg så heldig at der kom noget i vejen, så jeg faktisk ikke kunne komme med. Så heldig er man. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...