Love Confused - Harry Styles

Den unge Kathleen Beck melder sig til den store sommercamp, hun har ventet på i mange somre. Fuld af forventning ankommer Kathleen til campen. Her bliver hun sat sammen med fem andre unge piger, i en gruppe. Men dette år, skal være anderledes. One Direction skal være sangcoaches for grupperne. Hvert medlem får en gruppe. Harry Styles, som aldrig har haft rigtig held i kærlighed, kan ikke undgå at blive interreseret i Kathleen, en pige fra sin gruppe. Men det er ikke altid let, at være superstjerne også blive forelsket i en pige, der er omringet af andre piger. Så kan Harry og Kathleen holde fokus, når de får en hel sommercamp efter sig?

27Likes
4Kommentarer
25991Visninger
AA

8. Kapitel 7: Kathleen Beck

There's a storm coming up
and I gotta prepare myself.
'Cause this feeling's
getting stronger everyday.

​- Jonas Brother Critical 

Harry ville ikke give slip på min hånd, da vi trådte ind i kantinen. Jeg kiggede svagt ned på vores sammenflettet hænder, de lå så godt sammen. Jeg kunne ikke undgå at få en svag lyserød farve i mine kinder, og det gjorde mig nervøs. Jeg var nok mest nervøs over den ukendte følelse der lå i min mave, og baskede rundt.
”Harry” jeg var stoppet ved døren. Jeg var så nervøs for hvad der ville ske, men jeg var stolt over at jeg havde åbnet mig lidt for Harry. Harry vendte sig om og kiggede med hans skæve smil på mig. Før første gang kiggede jeg på ham, uden at slå mit blik væk fra ham.

”Kathleen” han trådte helt hen til mig, så vores skosnuder ramte hinanden. Jeg lod nervøs mit blik ramme gulvet, hans tre mellemste finger fandt frem til min hage igen. Han vendte mit ansigt, så jeg ikke kunne andet ind at se ind i hans grønne øjne.

”Det er okay” hans øjne viste at han stolede på hans ordvalg. Jeg var dog mere usikker, hvordan kan man være sikker i sag om en anden person.

”Jeg er nervøs” hans blik der stadige var plantet solidt i mine øjne. Hans klare grønne øjne, og mine havblå øjne. ”Du har ikke noget at være nervøs for. Jeg er lige ved dig” vores blikke var stadige i kontant med hinanden. Han havde for længst givet slip om min hage. Denne gang var det af ren og skær lyst jeg kiggede på ham.

”Det er jo det. Jeg ved du er vandt til opmærksomheden, men det er jeg ikke” jeg kunne mærke hans ånde helt tæt på mig. Jeg kunne ikke undgå at kuldegysningen lagde sig på mine arme.

”Men jeg er der for dig” min ånde ramte hans kæbe. Jeg kunne se hvordan kuldegysningerne havde smittet Harry, selvom han gjorde alt for at gemme det.

”Det er det jeg er bange for” jeg lod mine øjenlåg lukke sig sammen, så jeg stod med lukkede øjne. Inde i mit hoved kørte min hjerne på højtryk.
”Kig på mig Kathleen” hans stemme lød så bedende at jeg automatisk åbnede mine øjne. Det gjorde mig utryg, hvordan kunne en person få min krop til at lystre, selvom jeg ikke bad den om det.

”Jeg lader dig ikke ske noget” jeg kunne høre Harrys ven, Liam kalde på Harry. Harry vendte sig halvtreds grader om, kiggede over mod lyden. Der var mit snit til at komme væk. Jeg var utryg ved hele situationen.

 

Jeg kunne se at Harry kiggede rundt, ledte efter mig. Jeg havde fået lov til at side for mig selv, af dem der styrede lejren. Jeg havde så mange spørgsmål, og jeg kunne kun finde svar på halvdelen af dem. Hvordan kan en fremmede person vække noget i en man har gemt på i så lang tid? Hvordan kan det være jeg lukkede ham ind i min verden? Hvorfor er han ikke som alle de andre fyre jeg havde mødt?

Jeg sukkede imens jeg rørte rundt i maden. Maden var ikke attraktiv, det var noget grød som var blandet sammen med noget dressing. Jeg skubbede frustreret maden længere ind på bordet. Her fra hvor jeg gemte mig, kunne man se hele spisesalen og det gjorde mig utryg. Tænkt at andre mennesker har kunne overvære en, uden ens sammentykke. Hvordan måtte de kendte have det, de har jo intet privatliv.

”Kathleen, maden bliver kold” en af lederne havde sat sig ned ved mig. Jeg viste faktisk ikke hvorfor jeg fik særbehandling, jeg var jo ikke speciel. ”Jeg er ikke sulten” jeg kiggede nervøs ned i bordet imens jeg bed mig nervøs i læben.

”Du var der heller ikke til frokost. Hvilket vil sige du ikke har spist siden i morges” jeg kiggede op gennem mine øjenvipper. Hendes blik var bekymrende, men med et smil.

”Det ved jeg. Men jeg klare mig” jeg kiggede ned i bordet igen. Hendes suk var tydelig. ”Jeg har set dig med Mr. Styles” jeg tvang mit blik til at kigge hende i øjne.

”Hvem?” min stemme var hæs og dirrede af nervøsitet. Hun kiggede undrende på mig. ”Harry Styles” jeg slog blikket ned i bordet igen. Mine kinder ændrede farve igen, den lyserøde farve var til at finde.

”Han er min coach” min stemme dirrede. Hendes hånd lagde sig over min ene underarm. ”Og du er sammen med ham udover timerne” hun prøvede at fange mit flakkende blik.

”Nej. Jeg er ikke sammen med ham udover timerne” jeg viste det var en stor løgn. Jeg kunne bare ikke få mig til at indrømme det, jeg var bange, nok mere nervøs for konsekvenserne.

”Okay Kathleen” jeg kunne høre bænken knirke, skyggen fra personen overfor mig havde rejst sig. Hendes skygge skyggede for mit svage lys.

”Sig hvis jeg kan hjælpe dig en anden gang” jeg kunne mærke hun fiskede efter noget mere, men jeg havde sat mig i forsvarsposition, og så fik man ikke mere ud af mig.

 

 

Jeg sad ude ved badebroen med min sangbog. Jeg sad og skriblede ned, jeg havde brug for at komme ud med mine ukendte følelser. Jeg kunne ikke finde rundt i hvad der var sket med mig. jeg havde lukkede mig op for en fyr, og det gjorde jeg aldrig. De er jo alle sammen ens, det eneste de er ude efter er et engangsknald hvilket ikke er min stil.

”Kathleen?” jeg lukkede min bog hårdt sammen. Jeg lod mit blik lande på Harry, hans hånd der kørte frustreret igennem hans korte hår.

”Harry?” min stemme var overraskede imens jeg vendte blikket ned på min bog. Hans bevægelser var som skygger over mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile svag. Efterfølgende bed jeg mig i kinden.

”Hvad laver du her?” jeg hviskede det nervøst, hvor kendte han stedet fra. Det havde kun været hans ven som havde fundet mig her i går.

”Jeg har ledt efter dig. Liam sagde nok du ville være her” han satte sig ned ved siden af mig, lod hans ben svinge ud over broen.

”Hvorfor leder du efter mig?” min stemme var fyld med nervøsitet. Jeg mærkede hvordan blik bevægede sig op til hans øjne. Der var bare noget ved hans blik der hypnotiseret mig, fik mig til at gøre ting jeg aldrig havde troede jeg  ville gøre.

”Fordi du bare smuttet” han hentyde til episoden fra kantinen af. Hans smil var ukendt for mig, jeg tro folk ville kalde det charmende. ”Hvad skulle jeg ellers gøre” mit blik var ved at søge væk igen, men han formode at få fat i den igen.

”Blevet ved mig” hans stemme var hæs, men en snert af nervøsitet. Gjorde jeg ham nervøs. Hvorfor viste jeg overhovedet at han var nervøs, måske var grunden simplere ind jeg troede. Grunden bundet nok i at jeg nervøsiteten var mit mellemnavn.

”Jeg blev nervøs” jeg mærkede hvordan mine kinder brændte. Jeg slog denne gang blikket hurtig ned i vandet under os.

”Kathleen. Kig mig i øjne” hans stemme var bedende og fik mig til at registrere det. Jeg lod mit blik søge hans igen.

”Du har ikke noget at være nervøs for. Stolede du ikke på mig?” jeg kunne se det drillende smil han gemte bag et seriøst et. ”Jeg stoler på dig. Men jeg stoler ikke på de andre” jeg kiggede flovt til siden. Hans ånde ramte min kæbe, ligesom den havde gjort i kantinen.

”Men det gør det ikke bedre” jeg kunne se skyggen er bevægede sig tættere mod mig. jeg rykkede mig nervøs tilbage, dog havde jeg lagt min bog på træværket bag os.
”Undskyld” hvisket jeg svagt. Hans ånde, hvilket vil sige at hans mund var helt tæt på mit ansigt denne gang. ”Du er tilgivet” hans stemme var lav og hviskende. Jeg skuttet mig af ren og skær afmagt. Harry gjorde noget ved mig som jeg ikke selv viste hvad var. ”Kig på mig Kathleen” hans stemme lå lige ud for mit øre. Jeg gøs kort imens jeg lod nervøst mit blik lande i hans klare øjne.

”Du har et smukt smil” hans pustede svagt ud mod min hals. Det fik hele min krop til at sitre. ”Harry” jeg stammede svagt, satte mine negle ned i huden på mig selv. ”Ja?” han lod blidt hans læbe strejfe mit skulderblad.

”Har du drukket?” hans læber lå på min skulder. ”Ikke her, ikke i dag” hviskede han ned mod min nøgne hud. ”Er du sikker” jeg var lammet af overraskelse, og en ukendt følelse.
”Kunne ikke være mere sikker” hviskede han forførende, det viste jeg hvad var.

”Harry” jeg blev afbrudt af hans læber der strejfede mine læber. Jeg trak vejret uregelmæssigt. ”Træk vejret Kathleen. Jeg gør dig ikke noget” han kunne mærke at jeg rystede. Hans hænder der lagde sig min talje.

”Det her er ikke en god ide” jeg prøvede at flytte mig, men han havde godt fat i mine hofter, holdte mig fast. ”Kathleen. Der er ikke noget at være nervøs over” han trak mig helt tæt på ham, og ja hans ånde lugtede ikke af alkohol og det skræmte mig endnu mere.

Betød det at han gerne ville… kysse mig?

”Harry. De andre kan se os” jeg strammede neglene mere ned i mine hænder. Han lod hans hænder ligge sig over mine, formodede at få mig til at løsne grebet.

”Så lad dem” hans læber ramte mine. Jeg mærkede hvordan hans bløde læber stadige var på mine. Jeg var frosset helt fast, jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde at det ikke fik nogle ukendte følelser frem i mig.

”Harry” han havde trukket sig væk. ”Hvad laver du?” jeg veg nervøs tilbage. Hans blik lå på mine læber, han lige før havde kysset.

”Kathleen” han kiggede ned i vandet. Jeg rejste mig hurtig op, lod mine finger gribe fat i min bog inden jeg satte i løb ind mod landet igen.

Jeg var chokeret og skræmt.

 

 

Næste dag var ankommet alt for hurtig. Jeg sad frustreret i min seng, jeg var bange for at træde ind i lokalet vi skulle øve i dag. Jeg er var nervøs for Harrys reaktion. Der er vel ingen der kan lide at blive afvist. Jeg tro heller ikke at en verdenskendt mand synes det er specielt fedt, især fordi han kunne få så meget andet.

”Skal du med?” Nina kiggede opgivende på mig. Jeg rullede mine læber sammen imens jeg nikkede med hovedet.

”Kom nu” hun stod i døråbningen ind til lokalet imens hendes blik var utrolig flabet. ”Bare gå ind. Jeg kommer om lidt” hendes negle kørte hen af væggen. Hun stod få centimeter fra mig. ”Har Harry afvist dig lille skat?” hun kiggede overlegende på mig. Hvad var der så specielt ved ham?

”Hvorfor spørg du ham ikke bare?” jeg kiggede denne gang på hende. Hendes overraskede blik kunne ikke overses. ”Det vil jeg gøre” hun kiggede udfordrende på mig. Jeg sendte hende et blik tilbage, som selv overraskede mig.

”Det vil han sikkert blive utrolig glad for” jeg gik rundt om hende, og ind i lokalet. Heldigvis var Harry ikke ankommet, og jeg satte mig længst væk. Hvis jeg nu ikke sagde noget, ville jeg så ikke smelte sammen med væggen. Det håbede jeg inderlig.

”Harry!” Nina hvinede grinende da han trådte ind. Jeg skubbede mig længere ned af stolen imens jeg forgæves prøvede at gemme jeg var her. Jeg kunne mærke hans blik ligge på mig i lang tid, og det gjorde mig utryg igen.

”Nina?” jeg kunne mærke den kolde luft der var kommet i lokalet. ”Må jeg spørge om noget” jeg skimtede ud af øjenkrogen at han nikkede med sammenrullede læber. ”Har du afvist Kathleen” hun kiggede arrogant på mig. mit blik lå nede på jorden.

”Hvad?” jeg kunne høre hans stemme, den havde ikke den samme selvsikker undertone som den plejede.
”Kathleen” hun fik min fulde opmærksomhed. ”Har du afvist hende?” hendes arrogante smil lå under et sødt et. ”Det kommer ikke dig ved” han kiggede intensiv på mig. jeg skuttet mig af ren og skær nervøsitet.

”Kom nu Harry. Hvordan skal vi ellers lære hinanden at kende” hun sendte mig et flabet smil. ”Kathleen har i hvert fald været ude af den siden i går aftes” hvis det havde været passende, havde hun stort grinede nu.

”Kathleen og jeg snakker ikke sammen udover de her timer” hans blik var iskold da han kiggede på mig. jeg bed mig nervøs i læben.

Var han blevet sur på mig?

”Kathleen” Harry kiggede indtrængende på mig.

”Harry?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...