Love Confused - Harry Styles

Den unge Kathleen Beck melder sig til den store sommercamp, hun har ventet på i mange somre. Fuld af forventning ankommer Kathleen til campen. Her bliver hun sat sammen med fem andre unge piger, i en gruppe. Men dette år, skal være anderledes. One Direction skal være sangcoaches for grupperne. Hvert medlem får en gruppe. Harry Styles, som aldrig har haft rigtig held i kærlighed, kan ikke undgå at blive interreseret i Kathleen, en pige fra sin gruppe. Men det er ikke altid let, at være superstjerne også blive forelsket i en pige, der er omringet af andre piger. Så kan Harry og Kathleen holde fokus, når de får en hel sommercamp efter sig?

27Likes
4Kommentarer
25974Visninger
AA

4. Kapitel 3. Kathleen Beck

This life's not easy, I'm not made out of steel
Don't forget that I'm human, don't forget that I'm real
Act like you know me, but you never will
There's one thing that I know for sure

- Justin Bieber I'll Show You

Jeg sad i sengen, godt optaget af musikken som kørte højt ud af høretelefonerne, og ind i mine øre. Jeg var den første i hytten, som var kommet, utrolig nok. Jeg plejede altid at være enten for sen, eller lige til tiden. Jeg kiggede ud af det beskidte vindue, jeg viste godt at det var en lejre, men det ville være dejlig hvis man faktisk kunne se ud af vinduet. Jeg kunne mærke hvordan vinden havde taget i mit hår, lod det blænde mig for en kort sund. Jeg vendte automatisk mit hoved og kiggede på pigen med det lange brune hår. Jeg sendte hende et svagt skimt, jeg kunne se hvordan hendes skulder hang slapt ned af hendes krop, hendes frustreret mine da hun havde sine forældre på slæb.

Jeg trak vejret kort, da jeg hev høretelefonerne ud af mine øre. Jeg sendte hende et opmuntrende smil, inden jeg åbnede munden for at sige hej, men hun kom først.

”Hej” hendes krop landede slapt ned i sengen ved siden af mig. Jeg kiggede svagt frem og tilbage mellem hende og hendes forældre.

”Hej. Jeg hedder Kathleen” jeg sendte hende et nervøst smil, hvilket fik hendes smil til at blive større.

”OMG, den Kathleen?” jeg stirrede chokeret på hende, hvilket bare fik hende til at grine højt. ”Nina, det var ikke sødt” hendes mor, som utrolig nok stadige var her kiggede vredt på hende.

”Det er okay, frue” jeg sendte hendes mor et overbevisende smil. Jeg havde altid godt kunne med mennesker jeg ikke kendte, men når jeg lærte den at kende blev jeg utrolig nok mere tilbageholdende. Men det var der også en stor grund til jeg gjorde.

”Okay, tak” hun sendte mig et taknemlig smil, der bare fik mig til at kigge ned i gulvet for en kort stund.

”Nina, må mor og far få et kys” jeg kiggede overrasket over på Nina, som bare kiggede irriteret op i loftet. Jeg kunne høre hendes frustreret suk.

”Nej, jeg er kun væk i nogle uger” hun kiggede surt på dem, og derefter kiggede hun flovt ned i sengen. Jeg sendte hende et opmuntrende smil, men som hun ikke kunne se for hendes hår.

”Okay, ring hvis der er det mindste” hun kiggede først på mig, og så surt på hendes forældre. Jeg følte mig ærligt lidt malplaceret og derfor kiggede jeg alle andre steder hen.

”Undskyld, undskyld” hun satte sig ned på min seng, og kiggede håbefuldt på mig. Man kunne tydelig se hendes  øjne som søgte efter anerkendelse.

”Det er helt okay Nina. Dine forældre elsker dig” det skar i mit hjerte da jeg sagde det. Hendes læber var sammenrullede mens hun nikkede stumt. Jeg lagde blidt min hånd på hendes håndryg. ”Vær glad for det Nina” jeg sendte hende et trygt smil. Jeg kunne se hendes forvirring, jeg rystede dog smilende på hovedet. Ingen skulle vide hvad jeg gik med, hvordan det var at blive forladt af sin mor, da hun heller vil følge hendes karriere ind af være mor. Det såre en.

 

Dagen var ellers gået med at vi så de to andre værelseskammerater. Vi var en hytte på fire, og de alle sammen var nogle måneder yngre ind jeg selv var. Jeg stirrede ned i min sanghæfte, imens de andre var gået i gang med at pakke ud. Jeg havde aldrig haft det godt med at pakke ud et fremmede sted, så jeg beholdte det vigtigste i min tasker og det nødvendig, ude på badeværelset.

 

”Kathleen, vi du med ud? Vi vil undersøge området” jeg kiggede kort på, sendt dem et svag smil. Jeg nikkede kort tid efter, det kunne vel ikke skade nogle?

”Ja, lad os” jeg hev op i sengen, lagde bogen nedeunder madrassen og kiggede på de andre. De kiggede med et undrende blik på mig, jeg rystede på hovedet.

”Har i hørt at der er en overraskelse i år?” vi alle kiggede på vores sidste værelseskammerat. Jeg tro hun hed Cait. Så vores hytte bestod af. Nina, Nanna og Cait, alle sammen på næsten 20. Så var der mig, jeg var 20 og nok den mest tilbageholdende.

”Hvad skulle det være?” jeg stoppede op foran en stor sø. Jeg kiggede ligeud, så langt øjede kunne se var der vand. ”Det ved jeg ikke. Men hvor ville det være fedt hvis det var nogle kendte?” jeg vendte mig om, kiggede på hende. Jeg rystede som en eneste på hovedet. Nej, jeg ville ønske at det ville være alt andet ind en kendt.  Deres forfærdet ansigt ville hjemsøge mig resten af turen. Deres mund der stod mere ind hvad var sundt, på hvid gab.

”Det mener du vel seriøst ikke Kathleen” Nannas stemme var fyldt med forargelse, var det virkelig så slemt det jeg sagde?

”Jo. Jeg er ikke kommet her for at møde nogle kendte. Hvis de overhovedet er det?” deres munde var stadige åbne, de sagde intet. Jeg kiggede nervøst ned i jorden imens jeg lod et gys ramme mine bare arme.

”Hvad er du så kommet for?” jeg vendte mig halvt om, stirrede undrende på den ene til den anden. ”Sang, musik?” jeg kunne ikke holde min overrasket stemme i ro.

 

 

Dagen var gået med at vi alle var indkaldt til samling rundt om bålet. Vi mødte denne gang alle hinanden, og der var for mange indtryk så jeg var gået tilbage til hytten og bare siddet og filet med en ny sang. Det sidste jeg havde hørt var at de havde hentet fire coaches ind, og de skulle have forskellige grupper, efterfølgende var det lyden enorm høj. Jeg tro ærlig at der er nogle der ville miste hørelsen.

Døren til hytten blev skubbede hårdt op imens jeg hoppede af ren forskrækkelse i sengen. Tre hyperaktive piger stod og hyperventileret i døren. Jeg lagde min bog fra mig, kiggede med bekymrende blik på dem.

”Er der sket noget?” jeg ønskede inderlig at der ikke var sket noget og de bare havde set et insekt. Jeg kiggede stadige på dem, svaret kunne de ikke formulere.

”OMG” hvinede de imens de hoppede synkron. Det var faktisk utrolig skræmmende at se på. ”Omg, tænkt det virkelig er mulig.” Nina satte sig på sin seng, og hyperventileret. ”Nina, træk vejret” jeg kiggede lidt panisk på de andre, de andre var dog mere rolige nu. Jeg kiggede frem og tilbage.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå at det sker for os” de hvinede i falset. Først var det Nina, Nanna og så Cait.

Jeg sukkede surt, rejste mig op. Satte mig ud foran døren imens jeg åbnede bogen igen. Hvinende var stadige ikke blevet mindre, men det lød mindre voldsomt her ude.

”Er du okay?” jeg lod mit blik ramme en ældre dreng med blond hår. Jeg kiggede væk for en kort stund. Jeg havde det ikke godt med at drenge gav mig opmærksomhed.

”Det er jeg vel” halvdelen kunne ikke høres for pigernes skrigende skrig. ”Hvad?” han satte sig ned ved siden af mig, hvilket fik mig til at lukke min bog hurtigere ind man kunne nå at registrere det.

”Jeg er vel okay” jeg kiggede ned i jorden. Det var nu blevet det mest interessante at kigge på. Drengen med det blonde hår, trak min hage opad og kiggede dybt ind i mine øjne. Jeg ville slå mit blik væk, hvis det ikke var fordi hans øjne hypnotiserede mig.

”Jeg hedder for resten Mads” hans smil, viste at han havde smilehuller. Jeg mærkede hvordan hans tag blev svagere, det var min chance for at kigge væk. Jeg lod mit blik lande på trappen vi sad på. Hans blik brændte mig ved halsen, jeg følte at han kvalte mig med hans blik.

”Hvad hedder du?” han ville tydelig have et svar, der gav han ikke op. ”Kathleen” pippede jeg svagt, jeg var bange for at han ikke hørte mig. Jeg var bange for at jeg skulle sige det samme igen.

”Smukt navn, til en ligeså smuk kvinde” han kiggede med blide øjne på mig. Jeg kunne ikke lade være med at få en svag lyserød farve i mine kinder.

”Intet tak” hans drillende grin var så tydelig. Jeg kunne mærke han ville hive fat i min hage. Jeg rejste mig febrilsk op imens jeg kort kiggede på ham, smækkede døren imens jeg farede hen til min seng.

 

 

Vi stod nu i et lokale fyldt med instrumenter. Jeg kiggede rundt på de andre, de andre var meget hvinende. Jeg forstod det ikke, var det kendte der skulle undervise os?

”Hej” en midaldrende kvinde var nøjagtig trådt ind af døren. ”Er i spændte?” de fleste hvinede som svar. Jeg kiggede hen på de få drenge som stod og kiggede opgivende op i loftet.

”Derfor vil jeg gerne præsentere Harry” mere nåede hun ikke at sige får hele rummet var fyldt med skrigende piger, grædende piger var nok det mest passende at sige om situationen.

”Hey, jeg er Harry Styles” lige efter hans sætning var færdig, hvinede pigerne igen. Hvem var den dreng, var en verdensomspændt stjerne, siden at alle pigerne havde tårer i øjne.

”jeg glæder mig…” han måtte stoppe igen da man umuligt kunne høre ham. Jeg kiggede over på Nina, Nanna og Cait. Deres overdrevende makeup var ødelagt, på få sekunder.

”Jeg glæder mig til at arbejde med jer” hans snublede kort i ordene da han ville sige sætningen før skrigene begyndte igen. Hans blik lå direkte på mig, hans smil der ikke var til at overse. De andre piger som stod bag mig, hvinede bare endnu mere, de alle troede at han smilede til dem, kiggede på dem. Men man kan kun kigge på en person, hvis man gerne vil se lidt anstændig ud.

”Er i parate?” han kiggede opgivende på kvinden der bare kiggede ligegyldig på ham. ”OMG Harry, jeg elsker dig” Nina skreg så højt at jeg måtte holde bide mig i læben for ikke at gispe.

”Kan vi begynde nu?” jeg kiggede rundt på de andre da der var en kort sekund med stilhed. ”Det synes jeg er en god ide” Harry kiggede taknemlig på mig. Taknemligheden var da bare en høflighed handling, jeg kunne se hvor irriteret han egentlig var.

 

 

Jeg var endelig blevet færdig med dagen. Dagen havde dog ikke været særlig konstruktiv, og det irriteret mig grænseløst. Jeg satte mig ned i sengen imens jeg lod mine finger binde mine løbesko. Jeg havde brug for at komme ud med mine frustrationer, og løbe hjalp mig.

”Tænk du kan løbe i det her vejr” Nanna kastede sig ned i Ninas seng. Jeg fnøs kort, jeg satte efterfølgende mine høretelefoner i. Jeg åbnede døren og satte løb efterfølgende.

Jeg kunne høre hvordan en svag brummende var i mine øre. Jeg rystede på hovedet imens jeg satte i spurt. Jeg kunne mærke hvordan luften blev mere og mere fattige. Jeg trak vejret kort imens jeg stoppede kort. Jeg lagde mine hænder på mine overlår imens lukkede stramt mine øjne.

”Hej” jeg rev mine høretelefoner ud af ørene så de bumpede ned på jorden. Jeg vente mig imens jeg kiggede på drengen som jeg var ved at lære navnet på. Harry, var det vist det han hed? Ellers ved jeg det ikke, larmende var stadige i  mit inde hoved.

”Hej” jeg tørrede kort min pande med håndryggen. ”Harry?” mumlede jeg lidt efter. Hans smil var plantet på hans læber, og det gjorde mig nervøs. Jeg trak mig nogle skridt væk, da han tog nogle skridt mod mig. ”Hej” jeg kunne mærke at han gerne ville vide mit navn. Jeg kiggede ned i jorden da jeg lod min tunge fugtige gøre mine læber.

”Hvor langt løber du?” jeg kiggede nervøst op på ham. Hans smil varmede på en mærkelige måde. ” normalt seks om morgen. Når jeg har fri vil jeg gerne op på over 10” jeg kiggede denne gang lige ind i hans øjne, de var en smuk grøn farve.

”Må jeg løbe med dig?” han nærmede sig mig, jeg trak mig væk. ”Vil helst gerne løbe alene” jeg mærkede hvordan nervøsiteten steg med voldsomme skridt. ”Kom nu” han bad mig med en svag drillende tone.

”Nej… Nej jeg klare mig” jeg gik nogle skridt tilbage, da han gik hen mod mig igen. Han kiggede denne gang undrende på mig. jeg slog frustreret mit blik ned i jorden.

”Må jeg så få dit navn” den gang var meget direkte, og det skræmte mig. ”Kathleen” mumlede jeg nervøst. Jeg trak mig et skridt væk og vendte mig hurtig om, lod mine høretelefoner sættes fast inden jeg satte i løb igen. 

"Kathleen!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...