Love Confused - Harry Styles

Den unge Kathleen Beck melder sig til den store sommercamp, hun har ventet på i mange somre. Fuld af forventning ankommer Kathleen til campen. Her bliver hun sat sammen med fem andre unge piger, i en gruppe. Men dette år, skal være anderledes. One Direction skal være sangcoaches for grupperne. Hvert medlem får en gruppe. Harry Styles, som aldrig har haft rigtig held i kærlighed, kan ikke undgå at blive interreseret i Kathleen, en pige fra sin gruppe. Men det er ikke altid let, at være superstjerne også blive forelsket i en pige, der er omringet af andre piger. Så kan Harry og Kathleen holde fokus, når de får en hel sommercamp efter sig?

27Likes
4Kommentarer
25968Visninger
AA

22. Kapitel 21: Kathleen Beck

All my life
I prayed for someone like you
And I thank God that I
That I finally found you

- Shayne Ward - All My Life

Jeg havde lige skubbede Louis ned i vandet, og da han var kommet op over overfladen igen var det han sagde ikke lige det jeg forventet. Jeg viste nok at det var rigtig, men det var vel aldrig dejligt at høre. Jeg åbnede svagt min mund, men intet formodet at komme ud. Jeg kiggede ned mod Louis som bare smilede som intet var hændt. Det var det vel heller ikke for ham, han havde ikke andre på nakken, uanset hvordan man vendte det. Så vidste både Harry og jeg at vi havde gjort folk omkring os sure. Sure mennesker er ikke de bedste at være omkring.

”Nogle der vil hjælpe mig op” Louis kastet henkastet med hoved, mod broen vi stod på. Harry og jeg kiggede på hinanden imens vi begge rystet grinende på hovedet.

”Det er bare payback Louis. Du skal ikke tro jeg har glemt dit lille stund” jeg satte mig ved på broen, og Harry slog sig ned lidt efter. Louis lå stadige og svømmede rundt på stedet, kiggende op på os.
”Kan du godt lide at være nede i vandet?” jeg grinede af Louis, som så ud til at han ikke lige forløbelig havde tænkt sig at komme op af vandet.

”Det er da skønt her nede. I skulle prøve det” mumlede han sarkastisk. Harry trak mig dog hen til sig og lod hans bare overkrop være tæt op af min, i et varmt kram. Jeg kunne ikke lade være med at få den brændende følelse i mine kinder igen. Harry kiggede kort ned på mig imens han lod små kys prydrede min hovedbund.

”Du er så sød” jeg vendte mit hovedet op mod Harry. Vores øjne som var limet sammen, jeg sendte ham en svag smil, med den lyserøde farve prydrede mine kinder. ”Ikke nær så sød som dig” jeg lod mine læber ramme hans kindben for en kort stund. Hans fnys som var tydelige. ”Intet kys?” han skubbede for sjovt hans underlæbe ud. ”Ikke nu” jeg lod min pegefinger lave cirkler på hans bryst, hans veltrænet krop. Jeg vil lyve hvis jeg ikke sagde at det påvirkede mig utrolig meget, jeg tro heller ikke jeg har været gladere for at jeg sad ned. ”Intet kys, ingen Harry” han skubbede mig blidt væk fra ham. Jeg kiggede med sammenrullede læber, mine kinder der var blevet runde af at holde mit grin inde.

”Det er okay. Jeg overlever nok” det ville være at lyve hvis jeg ikke sagde det var løgn. Det behøver Harry vel heller ikke at vide, gør han?

”Din flab” han lagde mig ned på broen, imens han lod sin overkrop ramme min. Jeg måtte sige at mit hjerte kørte på speed, og jeg tro også Harry kunne mærke det mod hans bryst, for hans smørrede smil var ikke til at finde.

”Er du helt sikker?” han lod fjerlet hans læber strejfe mine. Jeg bed mig generet i læben, den røde farve i mine kinder var kommet tilbage. Jeg nikkede stump.
”Helt sikker?” han lagde sin kropsvægt på over på sin ene arm, lod hans ene hånd ramme min mave. Det var som han viste han havde lagt en tikkende bombe i min mave, som ville springe når som helst.

”Du ser ikke helt sikker ud?” skulle han virkelig stadige rode rundt i det? Jeg bed mig smilende i læben. Hans finger som blidt kørte over mine læber, hvilket automatisk fik grebet til at blive blidere.

”Du ved godt du gør et eller andet ved mig, når du gør det der?” hans hæse stemme var lige ud foran mit øre. Jeg gøs kort inden jeg lagde mine hænder på hans bryst, skubbede ham blidt væk. Jeg satte mig hurtig op imens jeg lod blikket søge ud mod vandet. Det jeg havde glemt var at Louis stadige var tilstede og nok havde set det hele.

”Hyggede i jer?” Louis grinede, og fik hurtig Harrys opmærksomhed – hvilket gjorde at Harry satte sig overrasket op.
”Er du her stadige?” Harry kunne ikke gemme den lyserøde farve som prydrede hans kinder. Det var dog ikke kun Harry der rødmede, jeg tro at vi alle tre gjorde det.

”Ja Styles. Men du var ligesom rimelig optaget af Kathleen” han spruttet af grin og fik vand i munden i stedet for luft.

”Louis, luk” han kiggede flovt ned på hans hænder. Jeg måtte indrømme at det nok var et syn man ikke så mange gange. Jeg greb blidt fat i hans sammenrullede hænder, hvilket fik ham til at rulle hans hænder ud igen.

”Jeg synes det er sødt” Louis havde det åbenbart med at køre i det, selvom det sjove for længst var passeret.

”Louis” jeg kiggede flovt på Louis, Louis der nu stod på broen ved siden af os. ”Jeg vil lade jer være, så i kan hygge videre” jeg åbnede min mund på hvid gab, bare for at lukke den igen. ”Mundlam?” han gik grinende tilbage af den korte bro, og efterlod både Harry og jeg mundlamme. Jeg kiggede ned på vores hænder, Harry som hurtig gav slip på mine hænder. Rejste sig efterfølgende for at give mig en hjælpende hånd.

”Det var pinligt” mumlede jeg imens Harry lod vores hænder ramme hinanden. Jeg lod vores finger flette sig sammen, da vi gik tilbage af broen.

 

 

Vi lå inde i vores hytte imens vores kroppe var flettet sammen. Jeg kiggede stille hen på Harrys mange tatoveringer. Jeg tro faktisk aldrig helt jeg ville forstå hvorfor folk vil have brug for en tatovering, den er der jo resten af ens liv. Tænk på hvordan den vil se ud når man bliver ældre.

”Hvad tænker du på?” Harry lod blidt hans finger tegne små hjerte omkring min maveregion. Jeg bed mig flovt i læben.

”Havde vi ikke snakkede om hvad det gjorde ved mig” jeg lod mit blik ramme Harrys. Blikket han sendte mig var så anderledes ind hvad jeg oplevede for et år siden. Jeg grinede svagt inden han fik skubbede mig ned under ham. Han lå med arme på hver sin side af mig.

”Som hvad?” jeg viste at jeg nok udfordrede skæbnen. Det var bare det at jeg nok aldrig nogensinde havde følt mig så parat som jeg gjorde denne gang. ”Det ved du godt” han trak sig væk, og lagde sig fladt ned på sengen. Jeg tro at han var bange for han presset mig, men jeg ville godt. Det havde jeg ville siden nede ved søen, denne gang var jeg helt sikker.

”Harry?” jeg skubbede mig blidt ind til ham imens han greb fat omkring mig, min krop.

”Kathleen. Jeg ved hvor det ender henne” han lukkede stramt hans øjne sammen. Jeg bed mig svagt i læben inden jeg lod mine læber snitte hans.

”Det gør jeg også” jeg lod igen mine læber give hans kindben et svagt kys.

”Jeg vil ikke presse dig til noget” han presset sine øjne stramt sammen, det så utrolig smertefuldt ud for ham.

”Harry, kig på mig” jeg satte mig halvt op, så jeg bedre kunne kigge på ham. Han reageret ikke, han lå stadige med de sammenpresset øjne.
”Harry” jeg lod mit ene ben svinge op og ham, lod den ramme den anden side af sengen. Jeg lod mine hænder glide ned af hans mave, jeg kunne svagt skimte hvordan hans muskler strammede sig, og holdte den position de var i.

”Harry” jeg placeret mine kys fra hans mave og op til hans hals. Jeg kunne mærke og skimte hvordan han prøvede at holde sin krop i ro.

”Kathleen” han åbnede svagt hans øjne for at kiggede på mig. Jeg kunne høre hvordan hans uregelmæssige vejrtrækninger, bare blev værre.

”Det er altså okay, Harry” jeg hvisket det ned mod hans hals. Kuldegysninger var til at finde på os begge, det skræmte mig for en gangs skyld ikke.
”Kathleen, jeg vil ikke presse dig” jeg skubbede mig svagt væk, frustreret var nok det rigtige svar. ”Hvad er det du ikke forstår Harry?” jeg skubbede mig ned af ham, hans hænder der hurtig greb fat omkring mine håndled.

”Hvad mener du?” han kiggede oprigtige undrende på mig, og det gjorde mig ikke nervøs. ”Jeg har” jeg kunne høre nogle banke på døren, hvilket bare irriteret mig grænseløst. Jeg ved Harry har sine venner, hvilket jeg er helt forståelig med. Men kan man ikke få lov til at få sin privatliv.

Harry var på vej til at rejse sig da jeg skubbede ham blidt ned i sengen igen. Jeg satte mig skråt over ham. Hans grinede svagt. Jeg lod hårdt mine læber ramme hans, både for at mærke hans læber mod mine, men også for at få ham til at holde mund.

”Hvad skulle det til for?” han kiggede forelsket på mig, og jeg kiggede forelsket på ham. ”Jeg vil gerne have dig for mig selv” jeg samlede hurtig håret med min hånd, bare for at trække det væk fra mit ansigt. Jeg lod mine læber strejfe hans trimmet mave. ”Er du nu helt sikker” hans hænder legede rundt med mit hår. Jeg kiggede på ham, bed mig forførende i læben.

”Jeg kunne ikke være mere sikker” jeg sukkede dybt.

”Jeg” jeg kunne se Harrys nervøsitet. Havde han ikke været sammen med mange piger, hvad var han nervøs over?

”Sh” jeg lod mine hænder ramme hans kant af hans bukser. Hans vejrtrækninger der utrolig nok, gjorde mig mere tændt.

”Kathleen” jeg tænkte ikke videre over det inden jeg lod min trøje falde. Hans blik der vandrede fra mit ansigt og ned til kanten af min busker.

”Jeg elsker dig” jeg smilede ved ordene, og det tog mig ikke lang tid at sige de tre ord tilbage.

Jeg åbnede hans bukser, og til sammen fik vi dem basket af.

”Er du helt sikker?” der var så meget omsorg i hans stemme da hans hænder lå ved min kant til bukserne. Jeg nikkede svagt inden mine bukser også faldt på gulvet.

 

 

Jeg lå sammenflettet med Harry. Vores vejrtrækninger var rimelig synkrone, og det gjorde mig bare mere tryg. Jeg lå og tegnede cirkler på hans bryst imens han havde mig helt tæt på sig. Jeg kunne mærke hvordan mine kinder brændte, og sikkert havde en lyserød farve. Det havde aldrig følt så godt som det gjorde denne gang.

”Kathleen, jeg elsker dig” hans små kys blev lagt på mit svedige hår. Det var aldrig noget jeg vænnet mig til, men det var en dejlig følelse at ligge ved siden af ham. Vores nøgne kroppe mod hinanden, vores finger som var flettet sammen. 
”Jeg elsker også dig” jeg kiggede smilende op på Harry, hans skæve smil han sendte mig. Jeg ville have faldet bagover hvis jeg ikke allerede lå ned i en flad seng.

”Hvordan var det?” jeg kiggede flovt væk, mine kinder som fik en kraftigere lyserød farve. Harry trak mit ansigt hen til sig, kiggede dybt ind i mine øjne.

”Det var fantastisk Harry” jeg bed mig generet i læben, bange for han ikke havde det på samme måde som mig.

”Det gør mig rolig” han lagde små kys på min pande. ”Harry?” jeg satte mig halvt op, havde fat om dynen for at dække mine bryster.

”Kathleen?” han lagde sig bedre til rette, man kun lige nøjagtig se starten af hans nedre. Jeg bed mig flovt i læben inden jeg lod mit blik ramme Harrys. Hans smil der nok mere var en kæk en af slagsen.
”Ikke noget” jeg lod mine hænder ramme hans maveskin. Harrys muskler der igen strammede sig, hans muskler der tydelig kom til syne.

”Kathleen, det var fantastisk” han holdte mine kinder fast i hans faste greb. Fik mig til at kigge ind i hans klare øjne. Det varmede mig, men jeg måtte ærlig nok sige at jeg ikke troede ham. Han havde været sammen med en del, og jeg havde kun været sammen med en, hvordan skulle jeg tro jeg kunne tilfredsstille ham.

”Det skal du jo sige” jeg bed mig i læben, kun en nervøs trækning.

”Kathleen stop nu” Harrys blik var ukendt for mig, jeg kunne ikke sætte fingeren på den bestemte følelse.

”Jamen” Harry lagde hans pegefinger på mine læber, hvilket fik mit til at stoppe automatisk. ”Hvorfor skulle jeg lyve” han trak mig længere ind mod sig. Dynen røg lidt længere ned, hvilket bare fik mig til at stramme den endnu mere.

”Harry. Der er så mange andre der er bedre” jeg kunne ikke lade være med at føle mig flov. ”Men ingen af dem er dig” hans læber løb ned fra min øreflip til starten af dynen.

”Harry” han tysset ned mod min krop. Jeg måtte bide mig i kinden for ikke at lave et spjæt og ødelægge den gode stemning.

”Jeg elsker dig Kathleen. Det er derfor…” han strammede grebet om min mave. Jeg kiggede skævt ned på Harry, og den eneste grund til jeg gjorde det var på grund af stillingen jeg lå i.
”Derfor?” jeg kiggede med store og nysgerrige øjne.

”At det var det bedste jeg har prøvede” den røde farve steg i vores kinder, måske var det af forskellige årsager, men af samme kærlighed.

Jeg skulle lige til at sige noget, da døren smækkede op med et brag. Jeg lod et skrig ramme lydmuren imens jeg krøb sammen af ren og skær skræk. Jeg kiggede ned i dynen imens jeg lod mine øjne presses stramt sammen.

”Stop” en stemme jeg havde hørt før lød panisk, og stemmen kunne kun tilhører Louis.

”Louis hold nu kæft” stemmen der kom lidt efter var ikke svær at genkende, den tilhørte kun en person, og det var den person jeg mindst havde forventet.

”Liam. De skal have deres privatliv” et par fødder lød i en smalle og korte gang indtil rummet.
”Hold dig ude af det her!” Liam lød vred og såret. Harry trak mig tæt ind til sig imens jeg presset mine øjne strammer sammen, det gjorde faktisk en del ondt.

”Liam” et bump lød mod væggen. En person som nok ømmede sig. Jeg og sikkert også Harry kunne høre et par fodtrin inden person ramte Harrys synsvinkel. Jeg lå som en skrøbelig skabning med lukkede og strammede øjne.

”Hvad fanden sker der her” jeg kunne høre en dyb og uregelmæssigt vejrtrækning. Jeg ville gætte på det var Liam.

”Liam skrid” Harry strammede grebet om mig, jeg vred mig i smerte. Jeg tro ikke Harry registreret at han var meget stærkere ind jeg var, indtil jeg udstødte et svagt krampende lyd. Harry løsnede hurtig grebet imens han blidt aede mig.

”Hvordan kunne du?” et par hænder ramte min nøgne ryg som lå blottet til verden. Det fik mig til at åbne øjne i et spjæt. Mine specielle blå øjne ramte Liams brune øjne. Hans blik skræmte mig, så jeg veg længere ind til Harry. Jeg tro ikke vi kunne ligge meget tættere ind vi gjorde lige nu.

”Liam” jeg kiggede nervøs på ham. Hans knoer der var blevet en mærkelig kold og trist hvid farve. Det skræmte livet ud af mig.

”Hvordan kunne du?” Liam rev arrig fat i min overarm, hvilket resulteret i at jeg røg nogle centimeter væk fra Harry. Jeg strammede grebet om dynen, som dog heldigvis også stadige lå over mine bryster.

”Liam, det gør ondt” jeg kiggede bange op på ham. Hans blik der ikke sagde andet ind hans frustrationer som også var kommet til udtryk i hans handlinger.

”Jeg” han slap min arm slapt. Hans blik var sårede og trist. ”Hvordan kunne i?” – ”hvordan kunne jeg” jeg kunne se Liam væltet nogle skridt tilbage imens han tog sig til hovedet, rystet den i ren frustration. Det gjorde ondt at se Liam så sårede som han faktisk var, og jeg viste jeg var en stor del af det.

”Det er min skyld” – ”Hvorfor skulle du komme ind i mit liv” – ”hvad har jeg gjort for at fortjene det her” – ”er jeg virkelig blevet så forfærdelig et menneske” hans ord var bebrejde, og de var vendt til ham selv, og også Harry og jeg. Jeg bed mig sårede i kinden, trak mig helt hen til kanten af sengen, med dynen over min nøgne krop. Kiggede ned på mine ben som hang ud over kanten til sengen.

”Er jeg virkelig så forfærdelig” Liam faldt ned på sine knæ, grædende. Harry, Louis og jeg kiggede nervøs på hinanden, og efterfølgende hen på Liam, som sad med sine hænder dækkende for ansigtet.

”Er jeg?” han kiggede igennem sine finger på mig. Jeg følte at det var min skyld, men inderste inde vidste jeg det også. Det var min skyld, og det kunne jeg ikke løbe fra.

”Liam” jeg svang dynen over mig. Harry havde heldigvis også en dyne over sig, ellers var jeg nok faldet bag over igen.

Jeg rejste mig, gik rundt på det kolde gulv. Jeg havde fundet mit tøj, fået det på da jeg stod ude på badeværelset. Jeg lod mine hænder ramme håndvasken imens jeg hulket lydløs. Det var aldrig meningen at såre nogle, men det var jeg alligevel blevet mestre til i de få uger vi havde været her.  

 

 

Jeg åbnede døren lydløs. Louis stod stadige der hvor jeg havde set ham sidst, Liam havde skubbede sine ben så langt op mod sig selv som han kunne. Harry derimod havde fået tøjet på og sad lydløs i sengen, kiggende ned på hans sammenrullede hænder.

”Er det min skyld” Liam var den første til at registre at jeg havde åbnet døren. Jeg blev slået ud af hans spørgsmål. For hvis det var nogles skyld var det ikke Liam, det var desværre nok min.

”Liam” jeg satte mig nervøs ned på gulvet, overfor Liam, gulvet som var prydret af mørkt træplader.

Liam kiggede igennem hans hænder, veg trist tilbage. Jeg bed mig i læben, det var aldrig min intention at sårer nogle.

”Hvorfor mig?” hans hulk som blev kvalt af hans hænder. Jeg kunne ikke svare på det, ja hvorfor ham?

”Hvorfor mig?” skreg han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...