Love Confused - Harry Styles

Den unge Kathleen Beck melder sig til den store sommercamp, hun har ventet på i mange somre. Fuld af forventning ankommer Kathleen til campen. Her bliver hun sat sammen med fem andre unge piger, i en gruppe. Men dette år, skal være anderledes. One Direction skal være sangcoaches for grupperne. Hvert medlem får en gruppe. Harry Styles, som aldrig har haft rigtig held i kærlighed, kan ikke undgå at blive interreseret i Kathleen, en pige fra sin gruppe. Men det er ikke altid let, at være superstjerne også blive forelsket i en pige, der er omringet af andre piger. Så kan Harry og Kathleen holde fokus, når de får en hel sommercamp efter sig?

26Likes
4Kommentarer
25773Visninger
AA

21. Kapitel 20: Harry Styles


We go fast 'til they can't replay
Who knows why it's gotta be this way
We say nothing more than we need
I say "your place" when we leave

- This Is What You Came For - Calvis Harris Ft. Rihanna

 

 

 

Da døren braste op, skyndte jeg mig at ligge min sangbog væk.
Kathleen lukkede døren efter sig og satte sig ved siden af mig.
"Hej," sagde hun med et lille smil. Jeg sendte hende et lille smil.
"Hvor har dig været henne? De andre kom tilbage for lang tid siden."
Hun lagde en hånd på mit lår, og jeg lagde min hånd på hendes. "Jeg snakkede bare med Sylvia," sagde hun stille. Hun kiggede ned i sit skød.
Hendes adfærd plejede ikke at være sådan i nærheden af mig.
"Kathleen? Er der noget galt?" Spurgte jeg bekymret. "Nej..." Hun sukkede og aede forsigtigt min håndryg.
"Er du sikker? Kathleen jeg er ikke-" "okay så. Da vi var nede i vandet begyndte Niall at komplimentere mig, og holde om mig og Liam blev virkelig sur, og begyndte på at sige at Niall var forelsket i mig."
Hun pustede tungt ud. 
Jeg stirrede på hende. 
"Hvad?" Stammede jeg.
Hun fjernede sin hånd fra min. "Du har al ret til at være sur på mig, og jeg har jo sagt at-" "vent, du er ikke vild med ham, vel?" Spurgte jeg nervøst.
En mands værste mareridt ville da være, hvis ens kæreste var forelsket i hans bedste ven. 
"Nej," sukkede hun. "Jeg vil kun have dig. Men Liam bliver ved med at sige at Niall er vild med mig," hun fumlede frustreret med sine fingre.
"Kathleen... Kathleen, jeg er ikke sur på dig. Men du kan vel forstå, at jeg er lidt irriteret på Niall, ikke?" Spurgte jeg hende om med blid stemme. 
Hun sukkede. "Jo... Men Liam sagde at det sidste der skulle ske - hvilket jeg også mener - er at du skal såres igen, for det fortjener du ikke, og det kommer i sidste ende til at ske," mumlede hun.
Jeg flettede vores fingre sammen. 
"Nu skal vi ikke have den diskution igen. Uanset hvem der er vild med dig, så er det vigtigste at vi kan lide hinanden. Også kan de andre bare skride," jeg lænede mig frem og kyssede hendes kind.
"Mhm. Okay. Hvad skal vi gøre?" Spurgte hun lavt.
"Intet. Det er dem der har et problem." "Harry det er dine bedste venner," hun lød oprigtigt ked af det.
"De er ikke mine venner, hvis de ikke respekterer at jeg har dig."
Jeg gav slip på hendes hånd, og lagde mig i stedet ned i underkøjen.
"Kom her," mumlede jeg og bredte min arm ud.
"Æhm.. Okay," hun sparkede sine sko af, og lagde sig ned ved min side.
Jeg trak hende ind til mig, så vi lå helt op ad hinanden. Jeg kunne mærke hendes kropsvarme brænde mod min hud, og hendes ånde der fugtede min hals.
"Mhm," jeg gav hende et lille kys. "Bliv her," hviskede jeg. Hun fnes. "Jeg går ingen steder," jeg vendte os lidt, så vi lå og holdte om hinanden.
Jeg nænnede ikke at skænke Niall eller Liam eller for den sags skyld Louis en tanke. Nu skulle det kun være Kathleen og jeg.
Derfor ville jeg også være fuldstændig ærlig overfor hende.
"Dengang du besvimede..." Startede jeg stille.
"Der talte jeg med Sylvia." 
Som om man rent faktisk kunne, trak hun sig tættere ind til mig.
"Om hvad?" Hviskede hun.
"Om os... Om mine følelser til dig og sådan," svarede jeg hende, og plantede mine læber mod hendes hals.
"Hmm... Hvad fandt du ud af?"
"Hun fortalte mig, at jeg godt kunne elske dig, allerede. Og det gør jeg. Og..."
Hun havde svag farve i kinderne. "Og hvad?" Spurgte hun.
"Og vi fik lov til at være sammen og få vores egen hytte... Hvis jeg skrev en sang vi skulle synge til koncerten. Det var det jeg lavede lige før du kom," hviskede jeg forsigtigt.
"Skal du skrive en sang? Som vi skal synge om lidt over en uge?" Spurgte hun chokeret.
Jeg nikkede.
"Hvorfor sagde du dog ja til det?"
Jeg strammede mit greb om hende, og lagde mit hoved mod hendes tinding.
"Jeg vil gøre alt for dig. For at du skal være hos mig. Om det så skal betyde, at jeg skal skrive 15 nye sange ville jeg have gjort det."
Hun rødmede kraftigt. 
"Men hvordan går det så?" 
"Godt. Jeg fik skrevet et vers, og jeg håber omkvædet kommer. Drengene har lovet at de ville hjælpe, men lige nu er jeg lidt sur på dem."
Hun løftede sin hånd op til min kind og kærtegnede blidt min kind og ned til kindbenet, og lod sin hånd lande i min nakke. 
"Du må ikke være sur på dem... Jeg vil ikke ødelægge noget imellem jer."
"Det er også nyt for mig... Jeg er ikke vant til, at det ikke kun er dem der er her. Altså, selvfølgelig har jeg andre venner end dem, men jeg har aldrig haft en som dig. Og jeg vil gerne passe på dig. Derfor er jeg ligeglad med deres meninger."
"Og deres følelser? Er du også ligeglad med dem?"
"Nej... Jeg vil ikke såre nogen af dem."
"Men har du tænkt på, at Niall kunne være forelsket i mig? Så sårer du jo ham, hele tiden."
"Så du vil ikke være sammen med mig, fordi du vil passe på Niall?"
"Harry..."
Jeg sukkede. "Jeg forstår dig godt, Kathleen. Men vi bliver nødt til at holde fast i hinanden, og det kan være det lyder egoistisk, men vi bliver nødt til det. Bliv hos mig," hviskede jeg.
Jeg flettede vores fingre sammen og gav hende et kort men summende kys.
"Jeg elsker dig," hviskede jeg.
"Jeg elsker også dig," hun rykkede sit hoved tæt på mit, så vores pander stødte sammen.
Jeg holdte om hende, med mine arme trygt om hendes liv. Og hun holdte godt fast om min nakke og talje.
Og sådan faldt vi i søvn.

Vi vågnede, da vi hørte et kraftigt bank mod døren.
Jeg fjernede mit hoved fra hendes, og kiggede træt op.
"Hvem er det?" Hviskede hun og gabte.
"Jeg ved det ikke." Jeg lagde mig ned igen, og trak hendes hoved ned til mit skulderblad.
Jeg skød mut min underlæbe ud. "Måske var det en fejl."
"Hmm," hun lagde sin hånd på mit bryst.
"Det var virkelig varmt," hviskede hun så. "Mhm. Vi må huske at tage tøjet af en anden gang."
Hun kiggede en anelse forarget på mig. "Ikke alt tøjet, herre gud da," grinede jeg.
Hun grinede også selv. 
Pludselig gik døren op.
"Der er mad derovre." Det var Liam.
Vi kiggede kort på hinanden.
"Vi kommer om lidt," sagde jeg bare. Liam rynkede brynene. "Sov i?"
"Ja," grinede Kathleen.
Liam bed sig bebrejdende i læben, hvilket fik mig til at sukke. Jeg var irriteret over, at de nu begyndte at hundse rundt med Kathleen.
Liam gik igen og lukkede døren efter sig.
"Så du hvordan han kiggede på mig?" Spurgte Kathleen trist. Jeg satte mig op, og hun fulgte mig. 
"Kathleen, husk hvad jeg sagde før, okay?" Jeg nussede blidt hendes kind. 
"Ikke lad det gå dig på. Du har mig, uanset hvad."
Hun nikkede og lod vores læber mødtes i et smalt kys.
"Men vi nok hellere gå derovre."
Hurtigt fik vi os gjort klar, og skyndte os så ovre i fælleshuset. Vi gik hånd i hånd.
Da vi åbnede døren ind til fælleshuset, og trådte ind i den larmende forsamling, stoppede hun op, og stillede sig på tæer så hun nåede mit øre:
"Er du sikker på at vi skal gå hen til dem?" Hendes stemme var nervøs.
"Ja," sagde jeg stille tilbage, og klemte hendes hånd. "Bare bliv med mig," jeg trak hende med mig over mod drengene, så vi sad overfor dem alle tre.
De stirrede åndsfraværende ned i sin mad.
Kathleen stak prøvende i maden på sin tallerken.
Jeg kiggede på drengene i overfor os.
"Hallo?" Spurgte jeg irriteret.
Louis kiggede op. "Åh. Hej," han sendte mig et lille smil, og kiggede ned igen. Kathleen sukkede.
Jeg gav slip på Kathleen's hånd, og klappede i stedet lige foran deres ansigter, så de forskrækket kiggede op.
"Hvad nu? Hvem har jeg nu slået?" Vrissede jeg.
"Harry..." Sukkede Kathleen endnu engang.
Jeg ignorerede hende. "Helt ærligt hvad går der af jer?!" Min stemme var hævet.
"Åh, ingenting da," sagde Liam sarkastisk. "Jeg regner stærkt med, at Kathleen ikke har fortalt dig noget som helst," han kiggede på mig med et klamt sarkastisk smil.
Jeg vidste Louis og Niall kiggede frem og tilbage på Liam, Kathleen og jeg.
"Faktisk... Så har hun fortalt mig det. Det hele."
"Og du er ikke sur?" Spurgte Niall nervøst.
"Jo. Gu fanden er jeg da sur! Hold kæft hvor er jeg sur. Det er fandme lamt af jer. Og jeg siger jer, hvis i bare så meget som tænker, på Kathleen på en forkert måde så sørger jeg personli-" 
"Styles!" 
Det var først der jeg opdagede, at min stemme hævede sig mere og mere og at de andre elever blev mere og mere stille.
De klikkende, genkendelige skridt kom hurtigt hen imod os.
"Kan jeg lige tale med dig et øjeblik?" Sylvia kiggede strengt på mig.
Jeg fnøs vredt.
"Selvfølgelig," hikstede jeg ironisk.
Jeg rejste mig fra bænken, fulgte med Sylvia ud på den gang, der var ved fælleshuset, ned til nogle øvelokaler.
"Truede du dem?" Spurgte hun vredt.
"Truede? Nej jeg gjorde ej," "hvad var det så, jeg lige hørte?" "Men hvis du 'ved' at jeg truede dem, hvorfor spørger du så?" 
Jeg kiggede surt ned på hende. Jeg var omkring halvandet hoved højere end hende.
Hvilket ville sige, at Kathleen var højere end sin mor.... 
Men Kathleen var jo også høj. Temmelig høj. 
Sylvia mumlede et eller andet for sig selv. "Prøv at hør, jeg har også fået Kathleen's version af historien, og jeg syntes bare at du skal til at passe på," "men," hun løftede sin finger. "Pas nu på. Jer begge to. Ingen trusler, ingen fjendtligheder. Husk, at hvis vi skal have forhold på denne Camp, så skal man forbi mig."
Hendes ord beroligede mig lidt. "Hvad vil du så have, at jeg skal gøre?"
"Lad dem være. Alle tre," "det er jo lidt svært, når vi er et band," mukkede jeg.
"I er bare forvirrede. Dig og Kathleen er sammen og sådan er det. Ellers må de andre snakke med mig."
Også gik hun. 
Jeg fnøs.
"Harry?" Kathleen's spinkle nervøse stemme dukkede op ved min side.
"Undskyld," mumlede jeg. Hun gik hen til mig og slog armene om mit liv. 
"Det er lige meget. Var hun meget hård?" Jeg strøg hende over hovedet.
"Nej. Hun sagde bare at jeg skulle passe på os."
Kathleen nikkede. 
"Hey," en ny stemme blandede sig.
"Hvad vil du Louis?" Spurgte jeg opgivende. 
"Jeg..." Han stak hovedet ind til spisesalen, hvor eleverne så småt var begyndt at gå ud.
"Jeg vil bare fortælle jer hvad jeg ved," sagde han lavt.
"Aha..." Sukkede Kathleen.
"Prøv at høre, i to. Niall er ikke forelsket i dig," hviskede Louis.
"Er han ikke?" Kathleen gav slip på mig. Louis rystede på hovedet. "Men jeg tror... Jeg tror Liam prøver at dække sig."
"Så...?" Jeg løftede øjenbrynene. Louis trak os tættere på sig, da elever begyndte at forbipassere.
"Niall er misundelig på dig, fordi du fandt en kæreste. Derfor går han forvirret rundt om sig selv. Og ja," han kiggede advarende på os. "Jeg tror Liam er forelsket i dig, Kathleen. Og inden længe har de to lavet en alliance, og i to kommer derfor til at skulle holde rigtig meget sammen."
"Hvad så med dig?" Spurgte Kathleen nervøst. "Jeg er bare mig. Jeg er ikke ude på at ødelægge noget som helst. I er det bedste par," han sendte os et bredt smil. 
Jeg kneb mine øjne sammen. "Hvis det her er en fælde så..." "Helt ærligt Harry. Stolede vi ikke på hinanden?" "Stolede vi ikke på, at vi ikke gik rundt og sårede hinanden?" Louis rullede sine læber sammen. "Hold nu op Harry. Og én ting til:" han kiggede op på mig. "Du skal ikke bede dem om at hjælpe dig med at skrive sangen. Det kommer til at gå galt." Jeg nikkede. "Jeg har lige skrevet et vers." 
"Skal vi ikke kigge på det nu?" Spurgte Kathleen. Louis nikkede. "Jeg nakker Niall's guitar også-" "vi bruger bare min," sagde Kathleen. 
"Okay. Vi mødes nede ved søen."


"Louis jeg giver op," jeg lagde mig fladt ned på græsset vi sad på.
"Ej, kom nu. Vi kan godt."
"Giv det nu til mig." Kathleen hev papiret ud af min hånd.
"Kathleen, vi har forsøgt i tre kvarter at skrive et fucking omkvæd."
Hun tyssede på mig. 
Jeg kiggede irriteret op på hende, der sad i havfrue stilling overfor Louis. Jeg lå imellem dem. 
Hun tog sin guitar og lagde den på hovedet så den flade ende vendte op af.
Så tog hun blyanten og skrev.
Og skrev.
Og stregede lidt ud.
Og skrev igen.
Og sådan blev det ved i et lille kvarters tid. "Det er en lalleglad popsang, ikke?" Spurgte hun koncentreret.
"Ej... Altså jo," sukkede jeg så. 
Så gentog hun.
Skrive.
Strege. 
Skrive. 
Louis kiggede nysgerrigt, afventende på hende. 
"Så." Hun lænede sig ned over mig og placerede et lille kys ved min mundvige, inden hun rakte mig papiret.
Jeg brummede irriteret. "Hvad skulle det til for?" "Hvad?"
Hun løftede forvirret øjenbrynene. "Kom her," jeg hev hende ned til mig, og kyssede hende så så vores læber rent faktisk mødte.
"Wauw Harry," grinede hun. Hun satte sig op igen, og jeg kiggede det tekst til omkvædet hun havde skrevet igennem.

Oh, i think im in love Again.
I Can't describe the feeling inside of me.
Yeah, im in love for Real.
Its a feeling i Can't resist.
Oh,
Baby i am love Confused

Jeg kiggede op på hende med sammenknebne øjne.
"Skriv lige resten af sangen også," jeg kastede papiret efter hende, men Louis greb hurtigt fat i det.
"Wauw! Det kan vi faktisk bruge!" Udbrød Louis begejstret. Kathleen grinede.
"Jeg tror hun er bedre end os, Lou," "det er hun jo. Indrøm det nu bare."
Jeg løftede hovedet og kiggede på hende med et lille smil.
"Det er hun da. Kan vi ikke holde en pause? Jeg gider ikke rigtig lige nu, og jeg har nok til, at vi kan synge det imorgen."
Jeg lagde mig til rette på græsset igen.
"Jo. Jeg går lige ind med det så." Louis rejste sig.
"I vores hytte?" 
Han grinede. "Ja."
"Det skal du nok passe på med," sagde jeg kækt.
"Fortæl mig ikke at der ligger kondomer alle vegne."
Mine kinder blev røde. "Lad nu være Louis."
Jeg kiggede op på Kathleen. "Vi har stadig ikke været sammen endnu."
Kathleen lagde sig ned ved siden af mig og krøb tættere ind til mig, så hendes hoved hvilede mod mit skulderblad.
"Nå. Jeg er tilbage om lidt."
Jeg vendte mit hoved mod Kathleen, som så tænksom ud.
Jeg løftede min hånd op til hendes kind, som jeg blidt nussede.
"Hvad tænker du på?"
Hun smilede lidt. Hun vendte sit hoved mod mit.
"Hvorfor Niall er misundelig." 
"Fordi..."
Det skulle nok blive rigtig pinligt.
"Vi har været single de sidste 6 år."
"Nej vel!?" Kathleen satte sig overrasket op.
"Jaja. Grin du bare." 
"Jamen hvorfor? Hvad skete der?" Grinede hun. 
"Jeg har datet nogle forskellige. Men de ville kun have mine penge," jeg sendte hende et ironisk smil.
Hun lagde sig ned, lagde sig ind til mig igen, så jeg lå med min arm om hende.
"Jeg havde en kæreste sidste år. Idioten der tog min mødom."
"Hmm. Det er jeg stadig ked af," sukkede jeg. 
"At han tog min mødom?" "Blandt andet."
Hun kyssede min hals. "Så gør du det bare godt igen."
"Men ikke nu. Ikke nu Kathleen." 
Hun svarede mig ikke, men jeg vidste hun accepterede det.
"Hmm. Jeg ventede bare på dig," hviskede jeg mod hendes hals. 
Jeg så hvordan kuldegysningerne gled ned ad hendes krop.
Jeg kørte en finger ned fra hendes hals og hele vejen ned til uddybningen i hendes t-shirt, hvor man svagt kunne skimte hendes kavalergang. 
Hun var en helt utrolig skønhed. Jeg kyssede hendes hals og op ad hendes kraveben, indtil hun vendte sit hoved og vores læber mødtes.
Hun smilede svagt og lagde sin hånd om i min nakke.
"Mhm. Du er nu helt okay alligevel, højrøvede superstar."
Jeg fnes imod hendes læber. 
"Du er også helt fin, Blondi."
"Blondi?" Grinede hun. "Ja. Du er jo blond."
Hun lagde sit hoved imod min hals og mit skulderblad.
Jeg så hendes blik vandre ned ad min modsatte arm, og lod også sit blik glide ind under t-shirten.
"Så. Hvor mange tatoveringer har du?"
Jeg grinede højlydt. "Kan du ikke tale om andet?" Grinede jeg.
"Tro mig. Jeg har set tigeren på dit lår. Spyt så ud. Hunderede?" 
"Gud nej. Måske 60."
"Tres?"
"Tres."
"Shit."
"Det var ikke pænt sagt."
Vi grinede begge to.
Hun smilede forelsket til mig. "Hmm. Har du overvejet at lade dit hår gro?"
Hun lod sin hånd køre igennem mine krøller.
"Der er meget du ikke ved, huh?" Overrasket, virkelig, virkelig overrasket løftede jeg øjenbrynene.
"Hvad mener du?"
"Har du slet ikke bare hørt om One Direction?"
"Jo. De var de små drenge der, der sang You Dont Know You're Beautiful, som om det var deres eneste ordforråd."
Hun sendte mig et flabet smil. "Det der," jeg skubbede hende ned at ligge. 
"Skal du få betalt!"
Jeg påbegyndte en voldsom killetur, hvor hun grinede så meget, at hun næsten fik tårer i øjnene.
"Stop Harry, please," hun holdte et stort grin inde.
Jeg lænede mig ned og gav hende et langt kys.
"Jeg elsker dig," hviskede jeg.
Hun lagde sin hånd på min kind, med et kærligt smil.
"Jeg elsker også dig."
Jeg lagde mig ned ved siden af hende igen. "Så du siger, at du aldrig har set mit lange hår?" Spurgte jeg overrasket. "Nej, aldrig."
"Det kan jeg da ikke forstå," jeg fiskede min telefon op af lommen. "Mine lange krøller var meget omtalte."
"Jeg gad godt at have set det. Du ville være mindst ligeså flot som du er nu. Men jeg vidste knap nok hvem du var, da du kom ind i lokalet første gang."
Jeg sendte hende et lille smil. "Det gør ikke noget. Se," jeg viste hende et billede, af mig, lige før jeg blev klippet. Hun åbnede overrasket munden. 
"Ej hvor sjovt," mumlede hun. Hun nussede mine nakke hår. "Dit hår var lige så langt som mit."
Jeg grinede og gav hende et lille kys, inden jeg lagde mig til rette med hendes hoved på min skulder.
Bedst som vi lå med lukkede øjne og nød solen, og nød hinanden, blev vi afbrudt.
En tung, våd overflade ramte os med et smæld, og et skingert skrig ramte min øregang.
Jeg stønnede opgivende og satte mig op, lidt efter Kathleen havde gjort det.
"Louis!" Skreg hun. Louis stod med en spand i hænderne, og så helt flad af grin ud.
"Hold kæft hvor så det sjovt ud! Jeg skulle have fået en til at optage det!"
"Hvad skulle det til for?" Sagde jeg irriteret, og trak min drivvåde t-shirt over hovedet.
Kathleen vred det nederste i sin t-shirt, og rejste sig op. "Hvor er du unfair! Jeg har lige skrevet jeres omkvæd, også hælder du vand på mig!" Hun lød ikke rigtigt sur, det var mest for sjov.
Jeg rejste mig også, og kørte en hånd igennem mit hår.
Idet Kathleen skulle sige noget mere til Louis, blev hun fanget i et af sine stirre momenter.
Yeah right, jeg er tatoveret og har en meget trænet overkrop, men altså...
Okay, hun skulle nok vænne sig til det.
"Pas nu på du ikke taber øjnene," drillede Louis. 
"For..." Kathleen løftede advarende sin finger op.
"Du er stadig unfair!" Louis og også jeg grinede. 
"Hold nu op, Kathleen," jeg trak hende ind til mig, og fik med det samme øjenkontakt med hende. Hun kiggede nervøst ned af min blottede overkrop, men kiggede så op på mig med et lille smil.
"Det er bare lidt vand. Tag det roligt," jeg kyssede blidt hendes næsetip.
Hun fnes. "Du ved det var for sjov."
"Ja. Og derfor bliver vi ved," med et snuptag løftede jeg hende fra jorden, så jeg fik hende op i mine arme i brudeform.
Et lille skrig forlod hendes mund, og hun svang med det samme sine arme om min hals.
"Nej, Harry! Jeg beder dig!" Skreg hun.
Jeg gik ud på den lille bro, som gik ud til midten af søen. Søen var ikke specielt dyb. 
"Easy, Katy," Louis hikstede af grin bag os.
"Katy?" Kathleen rynkede brynene.
"Katy. Kat. You know. Katte kan ikke lide vand," Louis lagde hovedet på skrå.
"Gud hvor er han barnlig," hviskede hun mod mit kraveben. 
"Det er du også," hviskede jeg og kyssede hendes pande.
"Bye baby," også kastede jeg hende ud i søen.
Hostende kom hun op til overfladen.
"Idiot! Ikke så mærkeligt du var single i 6 år! Jeg slår op!" Udbrød hun.
Jeg løftede grinende øjenbrynene.
"Det vil du have mig til at tro på?" Spurgte jeg med et lille grin.
"Ja! Eller... Nej.... Nej, nej vi slår ikke op," hun svømmede hen til kanten af broen.
"Godt," jeg rakte hende min hånd, og hjalp hende med at komme op på broen igen. 
Lige da hun skulle til at videre, trak jeg hende ind til mig.
"Vi skal gøre noget ved Louis," jeg mødte hendes øjne.
Et flabet smil dukkede frem på hendes læber.
"Lou?" 
"Ja?" Louis kiggede opmærksomt hen på hende.
"Kom lige," Kathleen vinkede ham hen til os.
"Hvorfor?" 
Han fik intet svar, men han fik et ordentligt skub. Og ned i vandet kom han.
"Kathleen! Nu får du os allesammen på nakken!"

Og faktisk var det knap nok en joke. Vi havde Nanna, Ninna og Cait.
Og Niall og Liam. 
Hvordan skulle det så gå?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...