Love Confused - Harry Styles

Den unge Kathleen Beck melder sig til den store sommercamp, hun har ventet på i mange somre. Fuld af forventning ankommer Kathleen til campen. Her bliver hun sat sammen med fem andre unge piger, i en gruppe. Men dette år, skal være anderledes. One Direction skal være sangcoaches for grupperne. Hvert medlem får en gruppe. Harry Styles, som aldrig har haft rigtig held i kærlighed, kan ikke undgå at blive interreseret i Kathleen, en pige fra sin gruppe. Men det er ikke altid let, at være superstjerne også blive forelsket i en pige, der er omringet af andre piger. Så kan Harry og Kathleen holde fokus, når de får en hel sommercamp efter sig?

27Likes
4Kommentarer
25982Visninger
AA

20. Kapitel 19: Kathleen Beck

Give me a sign
Take my hand, we'll be fine
Promise I won't let you down
Just know that you don't
Have to do this alone
Promise I'll never let you down

- Shawn Mendes Treat You Better

Jeg sad inde i deres bil, mellem Niall og Harry. Jeg ved ikke hvad, men der var en ekstrem akavede stemning i bilen. Det skyldes måske at Harry og jeg ikke snakkede sammen. Jeg må sige jeg havde mine tvivl om han virkelig havde tilgivet mig, jeg ville ikke have tilgivet mig, hvis jeg var Harry. Men så er det godt at folk er så forskellige. Jeg mærkede hvordan nogle finger flettet sig sammen med mine. Jeg lod svagt mit blik ramme Harry og mine finger. De passet så godt sammen, men alligevel var der noget der manglede. Hans finger glemte svagt min hånd, det var kun os der så det, eller lod de andre drenge det bare passere.

”Kig på mig Kathleen” Harrys stemme var lige ud foran mit øre. Jeg vendte mit hovedet nervøst imens jeg bed mig i læben. ”Træk vejret Kathleen” hans grønne øjne ramte mine blå, folk mente altid mine øjne var specielle, men hvad var der specielt ved dem?

”Jeg” jeg stoppede mig selv imens jeg lod mit blik ramme gulvet i bilen. Der var varmt i bilen imens mine vejrtrækninger var dybe.

”Kathleen” han gav slip på min hånd, og lod i stedet hans hænder gribe fat om mit ansigt. Han tvang mig til at kigge ham lige ind i øjne. ”Jeg forstår bare ikke hvorfor du har tilgivet mig” min stemme var lav. Jeg sad tæt op af Harry, så tæt at jeg kunne mærke hans ånde mod min bare skulder. ”Det skal du ikke tænke på” han lod hans læber ramme mine. Den tikkende bombe som lå i min mave sprang. Jeg følte ikke andet ind kærlighed, og det gjorde mig nervøs.

”det er svært” jeg trak mig svagt væk, kun lige så vi kunne kigge på hinanden.

”Men du skal nok klare det” hans ånde ramte min kind. Jeg bed mig i kinden imens jeg kiggede på ham.

”Jamen” han stoppede mig, ved at ligge hans læber over mine. Hans læber der lod den susende fornemmelse blive større og mere ukontrolleret.

”Jeg elsker dig Kathleen, det er det vigtigste her” han kiggede dybt ind i mine øjne. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke påvirket mig, for det gjorde det.

”Hvordan. Jeg har jo været forfærdelig” jeg kunne skimte ud af vinduet af vi var nået halvvejs hen til lejren. Det vil sige der var en halv time mere i denne her hede.

”Kærlighed, kan klare meget” han sendte mig et kærlig smil. Jeg sendte nervøst et kærlig smil tilbage til ham.

”jeg” han stoppede min selvbebrejdelse ved at ligge hans læber over mine.

”Nogle der vil bytte sæde med mig?” Harry og jeg kiggede over mod Niall. Jeg kunne se han ikke var helt vild med det. Jeg sendte ham et grinede smil.

”Kan du ikke klare det?” jeg satte mig bedre op, kiggede smilende hen på ham. ”Jooov, hvis det ikke var fordi i er så nyforelsket” han lavede en underlig grimasse, hvilket fik os til at grine kort.

”Niall, du klare den nok” Louis blandet sig i samtalen. Han kiggede tilbage på os, med et lumsk smil.

”Du sidder ikke ved siden af dem” han lavede endnu en grimasse, hvilket bare fik alle til at grine.

”Du ville selv sidde ved siden af Kathleen” pointeret Liam grinede. Jeg blev beærede over det, jeg måtte indrømme jeg var bange for de ville hade mig efter hvad jeg gjorde mod Harry, de var trodsalt bedstevenner alle sammen.

”Jeg troede ikke det ville være så forfærdelig” mukkede han grinede. Jeg kiggede uskyldig på Niall. Hans grimasse var bare blevet mere slem.

”Siger du jeg er forfærdelig at sidde ved siden af” jeg lavede mine øjne store, kiggede grinende på ham. ”Niall. Du kunne vel regne det ud” Harry blandede sig i samtalen denne gang, efterfulgt af at han plantet små kys i min nakke.

”Jamen” han mistet hans ordforråd i en kort stund. Jeg skubbede blidt til hans skulder. ”Du klare den nok” jeg trak vejret kort.

”der er ikke lang tid til vi er ved lejeren” jeg mærkede hvordan Harry lod min krop hives hen mod ham. Jeg kiggede op og hen på Harry. Harry der havde hans arme omkring mig.

”Ang. det. du bliver nød til at fortælle hvorfor du ikke kom tilbage” jeg lod mit hoved ligge på Harrys brystkasse. Jeg havde fået lagt mig bedre til rette.

”Hvad mener du?” jeg turde ikke kigge på dem, så jeg lod mit blik ramme Harry og jegs sammenflettet finger.
”der må være en grund til du ikke kom tilbage. Sagde din far noget til dig” Liam kiggede på mig, igennem hans bakspejl.

”Ehm” jeg kiggede nervøst ud mod vejen. Harry trykkede min hånd blidt. Det gjorde mig mere tryg, men hvordan skulle man fortælle dem det.

”Det er okay Kathleen. Vi dømmer ikke nogle” Louis vendte sit hoved om.

”Min far sagde bare at Sylvia ikke var god for mig. Og det var derfor jeg tvivlede om at komme tilbage. Jeg havde valg muligheden, men han gjorde mig bare usikker” jeg bed mig i læben, nervøs træk måske?

”Hvorfor sagde han det?” Harry fik min fulde opmærksomhed. ”Jeg kan ikke læse tanker endnu Harry” jeg kunne høre drengene grine højt, hvad var der sjov ved det?

”Så, så ikke så flabet Kathleen” han lod hans læber snitte mine, selv der fik sommerfuglene i min mave, travlt med at flyve rundt.

”Jeg er aldrig flabet” jeg blikkede en masse gange med mine øjne. Kun for at give det en større effekt.

”Det skal du jo sige” han lod hans øjne ramme mine.

”Vi er her nu” jeg kunne mærke at Niall hoppede i sædet. Var det så forfærdelig at sidde med Harry og jeg. ”Jo tak Niall. Bare sig vi er så forfærdelige” jeg kunne ikke lade være med at holde grinet inde. Det fik mig bare til at holde stramt om min mave, bare for ikke at stor tude, på grund af tårerne.

”Hey!” han skubbede mig hårdt nok til jeg røg hen over Harry. Jeg kiggede flovt op på Harry, hans skæve smil han prøvede at holde i snor.

”Niall!” jeg kiggede grinende på ham. Niall der bare kiggede grinende tilbage på mig.

”Gud, hvor er det dejligt at komme ud” først nu lagde jeg mærke til at vi var stoppet og Louis var hoppet ud af bilen. Louis lå nede på græsset imens han havde sine arme strakt ud. Det så komisk ud.

”Kom” Harry havde åbnet døren og stod og ventet på jeg gad lette bagpartiet. Jeg klikkede min sele op. Med hjælp fra Harry kom jeg hurtig ud af døren.

”Min Kathleen” Harry havde trukket mig helt ind til ham, jeg kunne høre hans uregelmæssige hjerteslag.

”Min Harry” jeg mumlede det ind mod hans bryst, hans arme holdte godt fast om mig. jeg fnes kort. ”Lad os få dig pakket ud” han trak sig ud for at gribe fat i min hånd. Jeg kiggede med røde kinder op på ham. Jeg bed mig i læben.

”Du bor stadige ved mig” jeg kunne høre at det ikke var noget spørgsmål, så jeg nikkede bare stumt.

 

 

Drengene havde tvunget mig med i vandet igen, denne gang havde jeg dog bikini med. Jeg vidste egentlig ikke hvorfor jeg havde taget bikini med, men det havde jeg.
Jeg stod oppe på broen imens jeg kiggede ned på drengene der plasket rundt. Harry ville ikke med og derfor havde han tvunget mig til at tage med drengene. Han mente at jeg skulle lære dem bedre at kende.
”Kathleen” Niall vinkede mig ned til dem. Jeg kiggede nervøs ned af min krop, jeg havde aldrig været vild med at vise den frem.

”Kathleen, det er okay” Liam havde hoppet op broen og stod og kiggede smilende på mig. Jeg bed mig nervøs i læben. Liam derimod havde hænderne fremme og ventet på jeg gav ham min trøje jeg havde over min krop.

”Kathleen. Du er smuk, der er ikke noget vi ikke har set før” jeg trak vejret kort inden jeg trak trøjen over hovedet og hoppede efterfølgende hurtig ned i vandet.

”Endelig” hvinede Niall imens han kastet sig over mig. Jeg lod et hvin ramme luften da han fik mig med ned under overfladen. Vi kom begge hurtig op over vandet og kiggede grinende på hinanden. Jeg kunne se Niall lod sit blik vandre ned af mig imens jeg lod mine arme dække mig. Niall trak bare mine arme væk imens han sendte mig et skævt smil.

”Stol på hvad Liam siger, du er smuk” jeg kunne skimte den lyserøde farve Niall forgæves prøvede at gemme. Jeg fniste kort. Niall trak mig ind i et langt knus, kiggede mig dybt i øjne.  

”Bliver man flov” grinede jeg svag, ubekvemt ved hvad der lige skete.

”Kun fordi du er smuk” han kiggede flovt ned i vandet som vi var i. Louis og Liam var blevet stille og kiggede nervøs på hinanden.

”Niall” jeg skubbede blidt til ham imens jeg lod mine arme holde mig over overfladen. ”Niall” Louis tog initiativet da Niall og jeg stirrede rimelig meget på hinanden. Jeg tro ikke jeg forstod hvad der lige skete.

”Kom Kathleen” Liam var kommet hen til mig imens han sendte mig et nervøs smil.

”Hvad skete der?” Liam havde skubbet mig længere væk fra Louis og Niall. ”Intet Liam” mine arme holdte mig stadige oppe.

”Det så ikke sådan ud. Kathleen, pas nu på hvad du laver” han kiggede indtrængende på mig, og det gjorde mig ubehagelig til mode.

”der skete intet Liam” jeg kiggede væk. ”Det kan godt være der ikke skete noget fra din side” jeg afbrød ham hurtig, og ja det er ubehøvlet.

”Der er intet mellem Niall og jeg” hvis jeg kunne stampe i jorden, havde jeg gjort det for længst.

”er du også sikker på at Niall har det sådan” jeg udstødte et frustreret støn.

”Liam, der skete intet” jeg kiggede surt på ham. Han kiggede bebrejde på mig, gud hvorfor er mit liv så frustreret. Det havde den aldrig været før jeg mødte drengene.

”Ja, fordi vi stoppede jer” han skubbede mig længere hen til bredden. Jeg svømmede dog bare den vej Liam skubbede mig.

”Liam, der ville stadige ikke været sket noget. Jeg elsker Harry” han udstødte et irriteret støn, næsten ligesom jeg havde gjort før.

”Du har en sjov måde at vise det på” han kiggede op og ned af mig, og jeg følte mig utrolig blottet og lille.

”Hvorfor er du sådan der” jeg var kommet op på land, og det samme var Liam. Hans blik der viste hvor skuffet han var over mig.

”Jeg vil ikke se Harry sårede igen. Du er den eneste der kan sårer ham så meget” han holdte en kunstig pause. ”Selv ikke hans exer kunne såre ham, som du kan” jeg udstødte en underlig lyd.

”Hvorfor fortæller du mig det her?” jeg kunne ikke gemme mit såret blik.

”Fordi som jeg sagde. Harry skal ikke såres af dig. Og det der skete nede i vandet kunne have udviklet sig” han kiggede henkastende hen mod Niall, og hvor Louis også var. Louis og Niall så begge utrolig sure ud.

”Men det gjorde der ikke. Jeg holder kun af Niall som en ven” jeg gik med vrede skridt hen mod min trøje, Liam der var lige bag mig. Liam trak i min håndled og fik mig vendt.

”Se på ham Kathleen. Ligner han en der kun vil være venner” jeg kiggede hen mod Louis, og Niall. Mit blik lå dog længere på Niall.

”Vi er ikke andet ind venner Liam” jeg kom nok til at råbe det højere ind hvad jeg havde af intention, for Niall og Louis stirrede op på os.

”Kathleen. Tænk dig om” Jeg skubbede surt til Liam da han stadige holdte om mit håndled. Jeg fik min trøje på mig imens jeg skyndte mig væk.

”Det er din skyld, hvis Harry bliver sårede” jeg kunne høre Liams sætning i lang tid efter han havde sagt det. Det sårede mig at han ikke stolede på mig, men okay. Jeg har nok også sårede Harry for mange gange allerede.

 

 

Jeg sad inde på Sylvias kontor. Hun havde sat et skilt op om at hun skulle være i fred. Sylvia kiggede nysgerrig på mig, jeg havde trukket mine ben helt op til mig. Sad i en form for fosterstilling.

”Kathleen” mit hoved lystrede da hun sagde mit navn, jeg kiggede på hende og hun kiggede på mig.

”Hvad sker der?” hun bed sig nervøs i læben, og mindede for meget om min mor for ti år siden.

”Jeg forstår ikke hvad der sker med mig” jeg lagde betrykkende mine arme omkring mine ben, holdte dem stramt inde til min krop.

Sylvia lagde sin hånd over mine hænder, hvilket fik mig til at slappe mere af og løsende grebet om mine ben.

”Du er forelsket” hun kiggede omsorgsfuldt på mig. ”Du er ikke vant til den følelse” hun sendte mig et svagt smil.

”Det er ikke det Sylvia. Liam beskylder mig for forskellige ting” jeg lagde først nu mærke til at den saltet smag i munden.

”Hvad beskylder han dig for” hun kiggede sødt på mig. Jeg bed mig i læben inden jeg indrømmede hvad der var sket.

”vi var nede og bade, da det er godt vejr i dag” jeg trak vejret kort. ”Harry skulle noget andet, så jeg var sammen med de andre alene. Niall og jeg pjattet da Liam lige pludselig vil snakke med mig” jeg bed mig kort i læben. ”Der beskylder ham mig for at lave noget med Niall, som jeg aldrig ville kunne finde på over for Harry” hun så tænksom ud.

”Ved du hvad Niall føler for dig” jeg kiggede undrende på hende. Niall og jeg var kun venner, og det var vi begge utrolig meget enig om, håber jeg da.

”Har der været nogle tegn?” hun spurgte mere ind til det. ”Som hvad?” jeg slap denne gang fuldstændig af og lod mine fødder ramme gulvet igen.

”Jalousi, søde små kommentarer?” hun havde fat i noget, men det kunne da ikke passe.

”Har der været det?” hun gravede rundt i mit hovedet.

”Han komplimenteret min krop” hun kiggede ned i gulvet. Det betød da ikke noget?

”Hvad sagde han?” hun fik mit blik til at lande på hende.

”At jeg var smuk” hun rystet svagt med hovedet. Var det så forkert at sige til sin veninde? ”Kathleen. Liam kan have fat i den lange tråd” jeg bed mig hårdt i kinden. ”Nej” jeg tøvet mere ind jeg egentlig skulle have gjort.

”Pas på hvad du siger og gør over for ham” jeg kiggede væk, nervøs for hvor denne samtale ville føre hen.

”Hvorfor?” jeg kiggede nysgerrig på hende. ”Fordi jeg tro Liam har ret. Niall har måske nogle følelser for dig, måske ved han ikke selv det” jeg bed mig i kinden igen.

 

Tiden var gået langsom. Men Sylvia og jeg sad stadige og snakkede. Jeg tro at hun forgæves prøvede at få mig til at forstå der måske kunne være mere i det, ind hvad jeg selv gik og troede.

”Sylvia?” jeg kiggede spørgende på hende. Hun nikkede smilende til mig. ”Hvorfor hader min far dig så meget?” det havde nærede mig siden i går, hvor han slyngede det ud.

”Fordi” hun kiggede ned på hendes negle. Jeg lagde trygt min hånd på hendes nervøse hænder.

”Fordi hvad?” jeg prøvede at hjælpe hende på vej.

”Fordi jeg ikke stoppede din mor” jeg kiggede nervøs på hende, vores øjne der mødtes. ”Stoppede hende i hvad?” jeg kunne se hendes blik der flakkede rundt.

”at gå fra jer. Din far har aldrig” hun stoppet sig selv.

”Tilgivet dig?” spurgte jeg spørgende. Hun nikkede stump, det gjorde ondt. Havde hun virkelig ikke prøvede at stoppe hende?

”Kathleen. Du må forstå at din mor ikke var den samme som hun havde været” hun lagde sine hænder over på mine.

”Hun havde ikke samme livsglød som dig. Hun vidste ikke hvad hun skulle stille op” hun kiggede med tårerne rendende ned af hendes kinder på mig. ”Og derfor ville hun ud og opdage det” hun trykket mine hænder kort.

”Og hun fandt det. Men var bange for at komme hjem, hun var bange for at i ville hade hende” hun trak vejret inden hun snakkede videre. ”Hun stoppede med at være mor. Hun vidste ikke hvordan hun skulle blive en god mor, efter det store svigt hun gav dig” jeg kunne se det var svært at snakke om.

”Jeg kunne se hendes livsglæde var kommet tilbage til hende. Hun fandt sit kald, ligesom du gjorde” hun trak mit ansigt op så jeg kiggede på hende.

”Men glemte sig selv som mor” jeg nikkede med sammenbidte tænder. ”Du må forstå Kathleen. Hun er min søster, jeg kunne ikke gøre det mod hende, selvom jeg inderlig ønskede jeg kunne” hun tørrede mine tårer væk.

”Men hun er min mor” jeg stammede igennem sætningen, men kun fordi jeg var tøm for ord. ”Og det vil hun altid være, selvom det ikke følelse sådan” hun trak mig ind i et kort knus.

”Jamen” jeg kunne trist ned på mine negle.

”Hun vil altid være din mor Kathleen” hun aede min håndflade.

”Og hun vil sige at du skal følge dine drømme” jeg rullede mine læber sammen.

”Og hun vil sige at du skal snakke med Harry omkring det der skete” jeg bed hårdt mine tænder sammen.

”Hun vil have dig til at leve livet”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...