Love Confused - Harry Styles

Den unge Kathleen Beck melder sig til den store sommercamp, hun har ventet på i mange somre. Fuld af forventning ankommer Kathleen til campen. Her bliver hun sat sammen med fem andre unge piger, i en gruppe. Men dette år, skal være anderledes. One Direction skal være sangcoaches for grupperne. Hvert medlem får en gruppe. Harry Styles, som aldrig har haft rigtig held i kærlighed, kan ikke undgå at blive interreseret i Kathleen, en pige fra sin gruppe. Men det er ikke altid let, at være superstjerne også blive forelsket i en pige, der er omringet af andre piger. Så kan Harry og Kathleen holde fokus, når de får en hel sommercamp efter sig?

27Likes
4Kommentarer
25971Visninger
AA

14. Kapitel 13: Kathleen Beck

The struggles I'm facing
The chances I'm taking
Sometimes might knock me down,
But no, I'm not breaking

- Miley Cyrus The Climb

Jeg kiggede nervøs over på Harry, jeg var en anelse skræmt over hans overlegne smil. Der skulle ikke mere ind to og to til at ligge det sammen. Jeg havde regnet den lidt ud. Jeg kiggede ned på mine negle da Harry stille lod hans finger glide sammen med mine. Jeg kiggede svagt op imens han sendte mig et betryggende smil.

”Hvad har du i tankerne Styles?” Louis satte sig ned på underkøjen med et bump. Han kiggede oprigtig interesseret på Harry. Han kiggede sigende på mig, jeg lod mit blik ramme jorden i stedet for.

”Har det noget med Kathleen?” Liam spurgte Harry bekymrede og søgte mine øjne. Jeg sendte ham et svagt smil. Han sendte mig et omsorgsfuldt smil tilbage. Jeg kiggede stadige på Liam og Liam kiggede på mig, hans brune øjne som var en stor kontrast til mine blå øjne.

”Du kender jo Sylvia” han hev mit hoved hen til sig, så vi kiggede hinanden dybt i øjne. Jeg ville lyve hvis jeg ikke faldt i staver i hans klare grønne øjne.

”Jeg vil ikke sige at jeg kender hende” jeg skuttet mig af nervøsitet. Jeg kunne godt regne ud hvor det her endte, og det gjorde mig utryg igen.

”Men hun er din moster” de andre drenge slog chokeret deres øjne op.

”Vent er du hendes niece?” Louis sad med åben mund.

”Det ser det åbenbart ud til jeg er” jeg lod mit blik ramme Louis, han sad stadige med åben mund, og så ikke særlig intelligent ud.

”Luk munden Louis, ellers får du en flue galt i halsen” jeg sendte ham et svag smil. De andre holdte sig stramt om munden imens de forgæves ikke prøvede at grine. Det gik ikke helt godt, for Niall brød ud i et højt grin efterfølgende af de to andre drenge.

”Gud Kathleen, din flab” han rejste sig med voldsom hast op. Hans ben som ikke tog flere sekunder at komme her hen, han stod lige foran mig imens han kiggede drillende ned på mig. Jeg bed mig i læben imens jeg skubbede mig længere ind til Harry, men Harry var stadige i gang med at grine, så der var der ingen hjælp at hente. Jeg kiggede med store øjne på Louis da han stod foroverbøjede foran mig. Han knækkede kort hans finger inden han hev mig op og stå.

”Jeg håber at du kan svømme” han holdte mig et brudegreb imens han gik med faste skridt mod døren. Jeg rystet voldsomt med hovedet imens der var blevet stille indeni hytten.

”Louis, være sød at sætte mig ned” bad jeg forgæves. Hans grin fyldte luften omkring os imens han kiggede ned på mig.

Jeg kiggede panisk tilbage på drengene som gik bag ved Louis, deres munde var sammenrullede, de holdte deres grin tilbage.

”Hvad med noget hjælp her” jeg kiggede direkte hen på Harry som bare rystet med sit hoved. Jeg kiggede kort op på Louis imens jeg sendte ham et muggen smil.
”Klare du den Louis, eller skal du have hjælp” Niall var nået op til Louis. Jeg kiggede advarende på ham, inden jeg rystet med hovedet. ”Nej det har han ikke. For han sætte mig ned nu” jeg kiggede tilbage på Harry som bare trak smilende på hans skulder. Jeg kiggede opgivende på ham, efterfølgende Louis. Jeg viste godt de var stærkere ind mig og jeg viste jeg ikke kunne gøre noget. Jeg bed mig i læben da mit blik fangede de tre piger.

Nina, Nanna og Cait.
Deres blikke som kunne dræbe en. Jeg skuttet mig kort imens de stadige havde blikket på mig, jeg lod blikket ramme Louis, da det var ham der stadige bar mig. Han kiggede kort tilbage, og fangede det samme som mig. Pigerne der var på vej her hen, og de så ikke glade ud.

”Louis, sæt mig” bad jeg. Han rystet grinende på hovedet imens vi var endt ved badebroen. ”hvis du kaster mig i vandet, ryger du med” jeg tog min pegefinger op, imens jeg pegede på ham.
”Det kunne en sød pige aldrig finde på” han lod mig svinge frem og tilbage. Vi alle kiggede over vandet. Jeg var få sekunder fra at ryge i, det viste jeg allerede.

”Jo. Spørg Liam” jeg lod et skrig ramme lydmuren imens jeg hang nogle sekunder i luften. Jeg kunne mærke hvordan vandet omslugte min krop og hev mig ned i dens dyb. Jeg skubbede mig op over overfladen imens jeg spyttet vandet der var røget ind i min mund ud.

”Har i lyst til at hjælpe mig?” Jeg kunne se Liam havde sine hænder op foran hans krop. Hans grin som ikke var til at fjerne.

”I må gerne” han skubbede de andre drenge længere hen mod broens ende. De kiggede alle undrende på Liam. ”Man hjælper da en smuk pige” Harry havde hoppede i med begge ben. Hans satte sig ned på knæ imens han rakte hans hånd mod mig. I stedet for at komme op, hev jeg ham ned, ligesom jeg havde gjort med Liam.

”Hvad skulle det til for?” han var kommet op til overfladen da han kiggede undrende på mig. ”Det er for ikke at hjælpe mig” jeg svømmede hen til ham imens vi stod tæt op af hinanden. Han lod hans læber ramme mine, og noget sprang indeni mig igen. Denne gang viste jeg hvad det var, jeg var helt igennem varm på Harry.

”Hvad skulle det til for?” jeg kiggede smilende på ham, jeg troede han ville have været flippet ud.

Har du set hans tøj? Det er jo vildt dyrt.

”Fordi det er dig” han trak mig hen til sig, dog skulle vi stadige bruge vores ben for at holde os oppe. ”Harry” jeg kunne mærke at den røde farve var kommet frem igen. Jeg var ikke vant til komplimenter, og slet ikke fra en jeg kunne lide.

”Ikke være flov” han vendte mig om og skubbede mig op af træbenet til broen. Jeg prøvede at gemme det svage støn der kom ud. Kun fordi jeg blev overrasket, eller var det?

”Det var godt” han lænede sig helt op af mig. Hans blik som vandrede ned over mit våde tøj, og hans blik stoppede ved kanten af min T-shirt. Der skal man ikke kunne atomfysik for at regne ud hvorfor. Jeg kiggede flovt ned imens jeg kunne mærke blodet størkne sig ved mine kinder.

”Du er smuk” han lod hans læber ramme min hals, og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke en smule nød det.

”Harry” jeg kiggede flovt ned på hans stramme T-shirt. Hans T-shirt sad tæt på hans trænede overkrop.

 

”Hallo” Niall havde sit hoved ud over kanten. Kiggede drillende på os. ”Uh. Hvor er i dejlige sammen” hvinede han højt imens han sendte Harry et skummelt smil. Harry der hurtig forstod det, og så der mig. Jeg var rimelig blank på det punkt.

”Niall” jeg kiggede flovt op på ham. Hans skinende hvide tænder han sendte mod os.

”Skal vi ikke hoppe i?” jeg kunne høre Nialls glade stemme oppe fra broen af. Harry der lod hans læber ramme mine igen, og fyrkværkeriet som ikke var til at stoppe igen var kommet frem igen.

”Niall, det er koldt” brokkede Louis sig. Jeg kunne ikke lade være med at grine kort af det. Louis havde hørt det så han lod sit hoved ryge ud over kanten. Kiggede fornærmede på mig, men med hans skæve smil.

”Det er faktisk ikke koldt” jeg sendte ham et flabet smil imens Harry lod små kys ramme min hals og ned mod min kavalergang. Jeg træk mig lidt tilbage, så godt jeg nu kunne. Mine kinder var ildrøde og jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. ”Kathleen” han læber ramte mit kraveben imens han efterfølgende lagde små kys på kravebenet.

”Kom nu Louis” jeg havde slet ikke registeret af Liam og Niall var hoppet i vandet før jeg mærkede vandet sprøjtet mod Harry og jeg.

Jeg lukkede svagt mine øjne da Harrys læber ramte mine igen. Ikke at jeg ikke lukker dem når jeg kysser, denne gang lader jeg mig nyde det fuldt ud.

”Uh de kysser” vi trak os væk fra hinanden da Louis stemme var så nær os. Jeg kiggede med det ene øjenbryn løftet.

”Louis” Harry skubbede Louis så han måtte plaske en del gange for ikke at ryge under vandet igen.

 

 

Aften var blevet til nat som var blevet til dag igen. Jeg havde sovet sammen med Harry imens drengene havde været her. Jeg havde aldrig troede at det ville være mere akavede ind det var. Vi var kommet for sent hen til kontoret i går da vi havde svømmet rundt i vandet indtil sent aften. Liam og de andre mente godt vi kunne sove sammen, da ingen af dem nægtet at sove ude i det fri, så det havde vi så gjort.

I dag var en ny dag og drengene ville snakke med kontoret, hvilket ville sige at jeg skulle snakke med Sylvia, og det glæde jeg mig ikke til.

”Godmorgen” Harry strakte sig og kiggede forelsket på mig. Det var dog også gengældt. ”Godmorgen” hvisket jeg lavt tilbage. Jeg kiggede flovt ned på vores sammenflettet kroppe. ”Kathleen, kig på mig” han lod svag hans læber kysse min pande. Jeg slog nervøst mit blik op på Harry. Hans hånd aede mit hår, lod hans finger glide igennem mit blonde hår.

”Der er ikke noget at være flov over” han holdte mit blik fast, selvom jeg inderlig gerne ville kigge væk, gjorde jeg det ikke.

”Det er lettere sagt ind gjort” hvisket jeg flovt. Jeg var ikke vant til at være så tæt på en dreng som jeg var. ”Kathleen, du er smuk, og helt igennem fantastisk” han rødmede faktisk, over mig. Jeg måtte lukke mine øjne for en kort stund da der kom et skarpt blitz. Var der virkelig nogle der tog billeder af os?

Jeg kiggede op på Louis, som stod med sin mobil og klikkede løs. ”Louis, stop” jeg tog min hånd foran ansigtet. Det skar så forfærdelig meget.
”Du er ved at være parat til kendislivet” han sendte mig et drillende smil. Jeg sukkede surt, havde jeg sagt jeg hadet når folk tog billeder af mig. Jeg ved ikke hvad jeg ligner på billeder.

”Louis stop” han blev ved med at trykke på knappen som tog billeder. Jeg kunne snart ikke se mere for blitzene, jeg tro jeg var blevet blændet af dem.

”Louis” Harry mukkede det surt imens han hev mig ind til sig. Jeg tro ikke vi kunne være mere tætte.

 

Vi sad denne gang inde i spisesalen. Pigerne som jeg havde boet med nedstirrede os. For at gøre det helt klar i melet, var det ikke behageligt.

”Ignorere dem Kathleen” Harry kysset blidt min kind. Jeg kunne mærke hvordan blodet strømmede op til overfladen igen.

”Det er letter sagt ind gjort” jeg rørte rundt i maden, det så virkelig ikke appetitligt ud. ”Så snak med os” Liam blandede sig, kiggede omsorgsfuldt på mig. det varmede utrolig meget, der var ingen der sagde at han skulle bekymre sig – men det tro jeg bare han gør generelt.

”Om hvad?” jeg kiggede nervøst på ham.

”Om alt” han sendte mig et svag smil. Harry gav min hånd et klem, havde jeg sagt jeg faktisk kunne lide det. Jeg følte mig for engang skyld tryg.

 

”Kathleen. Jeg skal snakke med dig” jeg slog blikket op på Nanna. Hendes svage og gemte smil kunne jeg finde. ”Hvorfor?” jeg kunne høre på min stemme at den var fyld med nervøsitet.

”Lad være med at være bange for mig” jeg kiggede svagt tilbage på Harry. Han bed sig nervøs i læben.
”Så kort” jeg rejste mig nervøs op, fulgte hende ud af døren. Her stod vi så og kiggede på hinanden, hun kiggede faktisk sødt på mig. det skræmte bare livet ud af mig.


Der var stille da vi stadige kiggede på hinanden. ”Nanna, synes du ikke du skal starte” jeg lagde mine arme over kors.

”Kathleen, det var aldrig mening at det skulle komme så vidt” jeg løftet mistroisk det ene øjenbryn, hvordan kunne hun få sig selv til at sige det?

”Så det var det ikke?” jeg kiggede mistroisk på hende, hvorfor skulle jeg tro på hende. Hun stak mig i ryggen.
”Nej. Nina gik over stregen. Det er først gået op for mig nu” jeg slog en falsk latter op, skulle jeg virkelig tro på hendes utroværdige ord?

”Du har vel en rygrad. Du kunne da se at hun var gået langt over stregen” jeg kiggede faktisk sårede på hende, jeg troede ikke det gik mig så meget på.

”Kathleen, det var ikke med min gode mening” jeg fnøs. Det var nok lidt barnlig, men hvad skulle jeg ellers gøre.

”Du er voksen” jeg kiggede sårede på hende. ”Jeg er ikke så gammel” hun prøvede at forsvare sig selv, og det gik ikke godt. Jeg slog blikket væk fra Nanna da det gjorde for ondt at kigge på en der har sårede en så meget som hun gjorde.

”Du er tyve Nanna” jeg kiggede bebrejde på hende. Jeg var virkelig sårede og nervøs for om hun bare fyrede løgne af.

”Jeg er lige kommet ind i voksen alderen” hun bed sig i læben, og det fik mig til at kigge ned i jorden.

”Du er myndig som attenårige. Du burde vide bedre” jeg kiggede ned i jorden. Jeg satte mig frustreret ned på jorden.

”Kathleen” hun satte sig ned overfor mig, lod hendes hænder ramme mine arme. Jeg veg nervøst tilbage. ”Jeg vil ikke gøre dig ondt mere” jeg kunne høre hendes stemme dirre, men jeg kunne ikke gennemskue om hun bare spillede.

”Det ville jeg have troede da vi startede. Det gør jeg ikke mere” hvisket jeg på randen til at lade mine tårer falde.

”Kathleen, være sød at tilgive mig” hun lod sine tårer få frit løb, og det gjorde mig vred. ”Stop med at græde. Du ved ikke hvad du har gjort ved mig” jeg hævede min stemme imens jeg lukkede mine øjne lidt i, kiggede vredt på hende.

”Jo jeg gør. De andre vil ikke snakke med mig mere” hun trak sine ben op til sig. Jeg kiggede ned i græsset.
”Fordi?” jeg viste det var dumt at spørge, men jeg var for nysgerrig.
”Fordi jeg forsvarede dig” hun kiggede på mig, nedstirrede mig nærmeste. ”For hvad? Jeg kan ikke gøre for hvem jeg forelsker mig i” jeg rev mig frustreret i håret, bed mig hårdt i læben efterfølgende.

”Det var det jeg sagde” hun lagde sin hånd på min. Jeg trak vredt min hånd til mig, jeg kunne skimte hendes sårede blik. Det må jeg sige, hun var god til at gemme det.

”Lidt for sent” jeg kiggede nervøst hen på døren der åbnede til spisesalen.

”Kathleen, skal du med?” Harry kiggede forelsket på mig. Jeg nikkede hurtig og rejste mig op og løb hen til ham. Jeg plantet mine læber på hans, hans kinder der blev lyserøde som mine plejede at være.

 

 

Alle os fem stod foran kontoret. Harry havde min hånd i hans, jeg kiggede nervøs  op på ham. Han glemte min hånd, sendte mig et sødt smil. Jeg trak vejret dybt,  bed mig i læben. Jeg kunne ikke gennemskue de andres blikke, men de stod alle og kiggede på hinanden.

”Kathleen er du parat” jeg troede det ville komme fra Harry, men Liam var kommet først. Jeg kiggede over mod Lam som også så nervøs ud.

”Kan man nogensinde blive det?” jeg bed mig i læben. Harry drejede mig om, lod hans læber ramme mine. Det så faktisk meget sjovt ud, men det var en dejlig og tryg følelse.

”Så godt man nu kan. Du må sige hvis du ikke er tryg” igen var det Liam der sagde det. Var det ikke Harry der skulle have sagt det?

”Liam. Du tager ordene ud af munden på mig” han kiggede hen mod Liam, men med et glimt og et smil på læben.

”Undskyld Styles” var jeg den eneste der ikke forstod hvorfor de kaldte hinanden, af deres efternavn?

Harry bankede på inden han åbnede døren og trådt ind og kiggede hen mod Sylvia. Sylvia kiggede først på drengene kort, og bagefter mig i længere tid.
”Hvad kan jeg hjælpe jer med?” hun kiggede stramt på dem, smilende på mig. Jeg følte at det var ubehageligt. Harry skubbede blidt til mig imens han nikkede mod Sylvia. Jeg bed mig nervøst i læben, kiggede rundt på hver og i sær.

”Ehm” jeg stoppede igen, nervøs for at jeg ville kludrede i sætningerne.

”Vi vil gerne” Niall startet, men stoppede igen. Jeg nikkede nysgerrig ned, Niall ømmede sig, jeg kunne se at han havde et rødt mærke på sit ben.

”Kathleen, vil gerne sige det” mimede Louis. Jeg kiggede panisk på ham, det kunne han ikke mene.

”Hvem vil komme til sagen her?” jeg kunne se vi irriteret Sylvia. Jeg kiggede ned på skranken, den mørke mahogni brune træ, stod i god kontrast med resten af rummet.

”Kom nu Kathleen” Louis skubbede blidt til mig. Jeg bed mig hårdt i læben, kiggede ned på jorden. Jeg kunne mærke hvordan jorden blev slørrede, hvordan mit hoved begyndte at dunke voldsomt.

”Louis, stop” Harry kiggede strengt på Louis, eller det var det jeg kunne se. Jeg kunne mærke hvordan mine ben ville give efter, hvordan mine ben rystede utrolig meget. Jeg greb fat i skranken da mine ben knækkede sammen under mig. Jeg kunne mærke hvordan tyngekraften hev mig ned mod skranken. Det hele skete så hurtig at jeg ikke nåede at registrere det før mine øjne havde sorte pletter for. Der gik ikke mange sekunder før jeg lå på gulvet med noget blodig stats over mit øjenbryn. Jeg kunne se hvordan de sorte pletter havde overtaget hele mit synsfelt, hvordan jeg lukkede slapt mine øjne sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...