sine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2016
  • Opdateret: 14 maj 2016
  • Status: Igang
sine, hendes blomstrende hjerte og mit usammenhængende tankespind

2Likes
4Kommentarer
140Visninger

2. sine

til min første skolefest tog jeg sine med som min partner. folk hviskede og nogle pegede. en enkelt kaldte os lebber, men sine var ligeglad. hun sagde pyt og dansede rundt i hallen til whitney houston. hun snurrede rundt, strakte hænderne op over hovedet og så sig ikke tilbage over skulderen. når hun dansede blandt mine skolekammerater i de lange kjoler og pæne jakkesæt, bevægede hun sig som om, verden ikke levede op til hendes standard. og da jeg tog hendes hånd i en rus af fascination, tror jeg heller ikke, at den levede op til min.

jeg kan ikke huske om det var da, næste gange eller 50. gang jeg mødte sine, at jeg forelskede mig i hende, men jeg ved bare, at det ikke stoppede igen.

vi opfører os som almindelige teenagere med hovedet fyldt af tanker, der rækker op mod himlen og former den med vores bare hænder. men med sine er intet almindeligt.

bomber sprænger på alle sider af mig, når vi går gennem byen sammen. jeg går bare. sine går på line på kantstenen og griner hver gang hun mister balancen, før hun rejser sig op og prøver igen. hun danser rundt i en larmende tilstand, mens hun lystigt nynner med på livets melodi, som om det hele giver mening for hende. 

sine vander planterne i min vindueskarm med resterne af hendes strålende smil, som hun deler ud til alle og enhver. planterne gror og gror, og jeg håber at gro til i dette flygtige øjeblik, mens lejligheden fyldes med hende og mig. intet rum vil nogensinde kunne lægge begrænsninger på sines store hjerte.

hun kysser min ene kind, den med alle fregnerne, og hun hvisker sødt farvel med hendes bløde stemme, der mest af alt minder mig om at puste syrener i forårets forvirring.

hun lukker døren bag sig og går og går og går, men jeg er låst fast i mit tankespind midt ude på gulvet i min etværelseslejlighed. tiden står stille og går ingen steder, men tager sine med på sin vej, men jeg bliver stående der, glor efter en dør der er lukket og en pige, der kan lide drenge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...