Sol i Californien

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2016
  • Opdateret: 13 jul. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om Anna og hendes liv på college. Anna går i skole i Californien med hendes tvillingebror, Elliot. De to er uadskillige og har altid haft et godt forhold. Anna nyder skolelivet og dagene i solen, med hendes fire bedstevenner og hendes tvilling. En dag støder hun tilfældigvis ind i den søde og charmerende dreng David. De "connecter" med det samme og har en helt speciel kemi. Eftersom deres venskab bliver stærkere og stærkere, bliver Annas følelser for David større. Men David har allerede en kæreste derhjemme, og man kan ikke lægge an på sin bedsteven, når der er en pige - flere kilometer væk - venter på ham. Kan man?

1Likes
1Kommentarer
178Visninger
AA

7. kapitel 7.

Klokken er 09:00a.m. og David, Elliot og jeg er ankommet til lufthavnen. Vi har allerede tjekket vores bagage ind, så nu venter vi bare på at borade. Jeg sidder og læser i min bog, Elliot sover og David ligner en der keder sig.

”Keder du dig?” Hans blik flyver hen på mig. ”Jep. Hvor lang tid er det til bording?” Jeg ser på mit armbåndsur. ”Det kan være når som helst nu.” Han nikker og ser sig hurtigt rundt i lokalet, men han stopper da hans øjne når min bog. ”Hvad læser du?” Jeg ser kort ned på min bog og klapper den hurtigt sammen. ”Åhh… det er… det er ikke noget.” Jeg smider den hurtigt ned i min taske og ser op på ham igen. Han smiler og snupper lyn hurtigt min bog fra min taske. ”NEJ!” Jeg kaster mig frem og prøver at få fat i den, men han rejser sig hurtigt op og stikker bogen helt op i vejret. Jeg hopper panisk op og ned ad ham, mens jeg prøver at få fat på den, men han er en del højre end mig.

Han prøver at læse hvad der står på forsiden, men det er svært for ham da jeg rusker sådan i ham. ”Lad mig se…” Han kniber øjnene sammen og jeg begynder at hoppe højre. ”GIV MIG DEN!” Vi har fået folks opmærksomhed og nogen ser irriteret på os.

”Hmm… NEJ! Det mener du ikke!” Han har læst titlen… Jeg stopper min bevægelse og han lader sin arm falde ned af siden på ham. ”Læser du ”Kings Rising?!” Elliot mumler et eller andet og rykker lidt på sig, hvilket får både David og jeg til kort at se hen på ham, men vender så fokusset tilbage til bogen.

”Ja, okay det gør jeg… Lad være med at dømme mig.” Jeg snupper bogen fra ham og lægger den ned i min taske igen. ”Nejnej! Jeg har læser dem også.” Mit blik flyver op på ham. ”Gør du? Neej, du driller mig.” Han sætter sig ned ved siden af mig. ”Hold da kæft, selvfølgelig gør jeg ikke det.” Jeg ser på ham igen. ”Gør du virkelig?” Han nikker ivrigt. ”Det er nogle af mine yndlings bøger.” Jeg bliver overrasket, mener han det? Jeg tror at jeg har læste den mere end ti gange. Jeg elsker den bog.

”Mener du det?!” Jeg laver en ivrig arm bevægelse. ”Ja jeg mener det! Hvorfor har du ikke sagt at du læser dem?” Han er lige så ivrig som mig, hvis ikke mere. ”Mig?! Hvad med dig? Hvorfor har du ikke sagt noget?!” Han trækker på skulderne. ”Ved de andre at du læser dem?” Jeg ryster voldsomt på hoved. ”Selvfølgelig ikke! Hvis Olly vidste at jeg læste noget om konger og sådan noget, så ville jeg ALDRIG få fred.” David griner. ”Forståeligt.” Han tager bogen op igen og ser på den, han åbner den og blader den igennem. ”Hvor mange gange har du læst dem?” Jeg trækker på skulderne. ”Jeg har ingen ide, men det bliver aldrig for gammel. ” Han ser hurtigt op på mig. ”Enig.” Han bladre vider, men stopper på den sidste side. ”Er det en du har lånt?” Han ser på mig med rynkede bryn. ”Yeah… jeg ejer ikke selv en oprindelig udgave, så jeg låner den fra campus bibliotek.” Han ryster på hoved. ”Neeej, du skal selv eje en. Den er for god til at blive delt med andre mennesker.” Jeg ruller øjne af ham. ”Tror du ikke godt selv at jeg ved det? Men jeg har aldrig fundet en uden for biblioteker. Hverken på internettet eller i en boghandel.” Jeg laver en grimasse og snupper bogen tilbage.

David skal til at sige noget mere, men bliver afbrudt af en kvinde over højtalerne. ”Flyet til Chicago åbner for borading nu, og det var flyet til Chicago.” Elliot flyver op af kvindens høje og spidse stemme.

Vi snupper vores håndbagage og stiller os op i køen.

 

***

Vi har fundet vores pladser på flyet og venter på at vi skal letter. Jeg har sat mig i midten, Elliot ved vinduet og David sidder på den plads ud mod gangen. Han ser stresset rundt i flyet og trommer utålmodigt med hænderne.

Jeg ser på ham og hans blik er overalt. ”Bare rolig, jeg tror vi nå det.” Han ser hurtigt på mig og ser først forvirret ud. ”Nååh, nej det er ikke det.” Han stopper sine bevægelser og sænker lidt mere ned i sædet. ”Hva så?” Han ser flov ud. ”Øhhm… jeg har lidt… øhhh… højdeskræk.” Han rødmer. ”Nååå… det var derfor du kastede mig og Elliot ind på sæderne først, så du ikke skulle side ved vinduet?” Han nikker.

”Bare slap af, det er ikke så slemt. Du har da fløjet før, har du ikke?” Han nikker. ”Jojo, men det betyder ikke at jeg kan lide det.” Han sender mig et flabet smil og jeg slår blidt til ham med min albue.”

Flyet begynder at kører langsomt frem, hvilket får David til at gribe panisk fat i sædet. Hans ben ryster som en sindssyg og hans blik flyver rundt i flyveren.

Elliot sidder allerede og snork sover, så ingen hjælp der.

David strammer sin sele så meget han kan, så man skulle tro at han ville blive kvalt. Jeg lægger beskyttende min hånd på hans arm og hans krop stopper alle bevægelser. Han vender roligt sit blik mod mig og jeg sender ham mit bedste smil. Han slapper en anelse mere af og jeg prøver at lade være med at tænke på hvor dejligt det følelse at røre ved ham. Jeg har lyst til at røre mere ved ham, hans hånd, hans kinder, hans skuldre og især hans hår. Hans hår ser fantastisk blødt og silkeagtigt ud. Alt ved David er perfekt. Hans krystal blå øjne som kan skære lige igennem mig, hans fantastiske latter som kan få mig til at smile når som helst, den måde han hviler i sig selv når han snakker med en, hans duft der kan vælte en hver pige omkuld og ikke mindst hans smil… Hans smil er perfekt. Bare når jeg tænker på hans smil, kommer jeg til at smile. Han er perfekt og jeg kan stadig ikke fatte at han er sammen med en heks som Amanda.

Jeg bliver flået ud af mine tanker, da flyet gasser op og David griber ud efter min hånd. Flyet kører hurtigere og hurtigere indtil det letter. David kniber sine øjne sammen og dræber alt liv i min hånd, men jeg er ligeglad. Den følelse det giver mig overdøver alt smerten.

Det er først når vi er kommet helt op i luften at han langsomt giver slip igen, men jeg vil ikke have at han giver slip.

 

Flyveturen var ikke så slem som den plejer. Det plejer at gå sådan; Elliot falder i søvn og sover igennem hele turen, mens jeg prøver at underholde mig selv. Men denne gang går turen alt for hurtigt. David og jeg snakker om Frankrig og om hvordan han drømmer om at komme til Paris og at han gerne vil have at jeg tager med. ”Så kan vi spise frokost ved Eiffeltårnet, vi kan gå ture ved Latinerkvarteret og du kan øve dig på dit franske.” Hans øjne stråler og jeg kan virkelig forstille mig David i Paris. Han ville passe perfekt ind dernede, med hans charme og han store interesse for mad.

Jeg vækker Elliot da flyet holder stille og folk begynder at bevæge sig ud. Han ser meget træt ud. Vi er nogle af de sidste der kommer ud, men vi sad også rimeligt langt tilbage.

Vi går hen mod bagagen og David følger os derhen. ”I slipper ikke for mig, før i er ude af velkomshallerne.” Han smiler til mig.

”Der er din Anna.” Elliot peger på en taske der kommer kørende på båndet. Han har ret, det er min. Jeg kan kende den på alle de klistermærker der er på. Jeg sætter et nyt klistermærke for hvert land jeg har besøgt, indtil videre er der et klistermærke fra Californien, Tyskland, Østrig, DC, London, Italien og et par andre som jeg ikke lige kan huske.

Elliot snupper den og stiller den ved siden af mig. ”Mange tak.”

David får øje på Elliots og peger efter den. ”Der, er det ikke din Elliot?” Elliot se rundt og får så selv øje på den.

 

Da vi begge har fået vores tasker, begynder vi at gå mod udgangen. Lige inden vi går ud af dørene og ud til vores forældre, skal vi lige sige farvel til David. Hans fly går om en times tid, så han har god tid.

Elliot er den første til at tage initivitiet til at sige farvel. Han giver David et rigtig ”drenge kram”, med to klap på skulderen. ”Vi ses dú, kom godt hjem.” De smiler til hinanden og Elliot forsvinder ud af døren og efterlader os tilbage.

”Hvordan kommer du til at overleve det sidste fly uden mig?” Han griner og det samme gør jeg.

”Jeg tror mere at spørgsmålet er, hvordan jeg kommer til at overleve de næste to uger.” Jeg rødmer og ser kort ned.

”Ja, jeg har det på samme måde.” Jeg ser op på ham. Jeg har virkelig ikke lyst til at gå fra ham… Ikke nu.

Jeg tøver, men jeg tager et skridt frem, svinger mine arme om hans hals og krammer ham. Han stivner, men det tager to sekunder også krammer han også mig.

Jeg gør mig fri og snupper min kuffert. Jeg går hen foran døren og lige inden jeg går ud, ser jeg mig tilbage og ser på ham. Han vinker til mig og jeg vinker tilbage. Jeg vender mig om igen og gå ud og hen til mine forældre og Elliot. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...