Sol i Californien

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2016
  • Opdateret: 13 jul. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om Anna og hendes liv på college. Anna går i skole i Californien med hendes tvillingebror, Elliot. De to er uadskillige og har altid haft et godt forhold. Anna nyder skolelivet og dagene i solen, med hendes fire bedstevenner og hendes tvilling. En dag støder hun tilfældigvis ind i den søde og charmerende dreng David. De "connecter" med det samme og har en helt speciel kemi. Eftersom deres venskab bliver stærkere og stærkere, bliver Annas følelser for David større. Men David har allerede en kæreste derhjemme, og man kan ikke lægge an på sin bedsteven, når der er en pige - flere kilometer væk - venter på ham. Kan man?

1Likes
1Kommentarer
182Visninger
AA

6. Kapitel 6.

Kapitel 6.

 

Klokken ringer ud og der er endelig frokost pause. Mer og jeg har lige haft Engelsk og er på vej hen til spisesalen. Vi går side om side ned af gangen og hen til vores skabe. Mers skab er det første vi støder på på vejen og mit er lidt længere nede af gangen.

”Jeg forstår bare ikke hvorfor han er sådan efter mig?” Mer slå frustreret ud med hånden og åbner sit skab. Jeg griner lidt og trækker på skuldrene. Mr. Adams, vores engelsk lærer, har altid været lidt efter Mer. Han lægger mere pres på hende i de skriftlige opgaver, han lader hende aldrig tale ud og selvom hun altid sidder med hånden oppe tager han hende aldrig, medmindre hun faktisk ikke har hånden oppe og ikke ved hvad hun skal sige.

”Hvem ved, måske ved han at du er den bedste i vores klasse og vil udfordre dig.” Jeg sender hende et skævt smil og hun ser tænkende ud. ”Eller også er han nederen over at du er lesbisk og ved at han aldrig vil få en chance hos dig.” Mer laver et dramatisk flip med håret og skyder ud med hoften. ”Ja, det ville jeg også selv blive rimeligt mopset over.” Jeg griner af hende og det samme gør hun.

Hun stikker sin arm under min og vi går ned mod mit skab.

Det er den 16. december og der er kun to dage til vi skal hjem. Jeg ved ikke om jeg glæder mig til at komme hjem, eller om jeg glæder mig til at komme tilbage igen? Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem til min mor, men jeg glæder mig ikke til skænderierne. Elliot og jeg har bestilt flybilletter direkte til Chicago tidlig morgen, den 18. december. Så er vi cirka hjemme om aften.

 

Da vi kommer hen i spisesalen er det eneste jeg kan tænke på, en kalkunsandwich. Vi sætter os ned ved bordet og de eneste der er kommet er Josh og Olivia. ”Har i spist?” Mer sætter sig ned ved siden af Josh og ser spørgende på dem begge. ”Nej, vi er lige kommet.” Jeg sætter min taske på gulvet og sætter mig også ned. ”Har i haft time sammen?” Josh nikker til mig. ”Jep, psykologi.” ”Er det svært?” Josh læner sig tilbage i stolen og ser på Olivia. ”Meget! Hvis det ikke var for hende der…” Han peger på Olivia. ”så var jeg dumpet og smidt af holdet for længst.” Hun sender ham en trutmund og han sender hende et blinke med venstre øje.

Mer griner af dem begge og klapper mig på låret. Vores opmærksomhed ryger hen på indgangen da tre drenge kommer grinende ind, vores drenge. De puffer til hinanden og griner samtidig. Næsten hele spisesalen er fyldt op med elever og mindst halvdelen af dem kigger på Elliot, Olly og David.

De kommer helt hen til os og sætter sig ned. ”Er i sultne?” Elliot er meget energisk og glad. Han har sine briller på i dag.

Mer rejser sig hurtigt op. ”MEGA sultne!” Vi rejser os alle sammen og går op i køen. David svinger sin arm om mine skuldre. ”Hvad så stump?” Jeg ser fornærmet på ham og han sender mig et smil. ”Ikke så meget.” Hans smil forsvinder ikke. ”Glæder du dig til fransk? Jeg har hørt, at eftersom det er vores sidste time før juleferien at Miss Clarck vil have os til at synge julesang… På fransk.” mit blik flyver op på ham og mine øjne skriger nej. ”Det mener du ikke?!”

Han nikker. ”Jo, det gør jeg. Det er da den bedste måde at slutte på, hva?” Han strækker sig og jeg prikker ham i maven som får ham til at stoppe sine bevægelser. ”Jeg tror godt at jeg kunne finder på et par bedre ideér.” Han grynter.

Hans ansigt bliver en smule seriøst. ”Hvornår har i bestilt flybillet?” Jeg tænker mig hurtigt om. ”Hmm… tidligt.” Han griner. ”Jamen hvor tidligt?” Jeg trækker på skuldrerne. ”Vi skal afsted her fra klokken 8:00a.m.” Han nikker. ”Okay, for jeg skal mellem lande i Chicago, så jeg kan lige så godt tage det samme fly som jer.” Han smiler skævt og jeg begynder også at smile. ”Det kunne da være fedt! Så har vi længere tid sammen, inden vi skal skilles i hele to uger.” Jeg tørre min ikke-eksisterende-tåre væk og snøfter dramatisk. David griner af mig. ”Yeah… I know, det bliver nogle lange uger uden dig.” Jeg rødmer og jeg bliver helt varm af hans ord.

***

Fransk gik rigtig dårligt. Først delte Miss Clarck teksterne ud til den sang vi skulle synge også fik vi lige fem minutter til at læse den igennem. Selvom David hjalp mig, kom jeg ikke engang igennem den første side. Den sang var to sider lang og jeg fattede ingen ting. David kunne den lige så godt, så man skulle tro at han gik og sang den dagligt, men det er ikke tilfældet.

I resten af timen skulle vi heldigvis bare se en fransk julefilm, uden undertekster. Da jeg ikke forstod noget som helst, hviskede han det til mig når Miss Clarck ikke så det. Hver gang han lænede sig indtil mig for at forklare, var hans mund kun et par centimeter væk fra mit øre og jeg fik kuldegysninger for hver sætning.

Jeg kommer til at savne ham som en sindssyg i ferien og hver gang jeg tænker på ham hjemme i Cleveland med Amanda, får jeg det fysisk dårligt. Jeg forstiller mig dem sidde tæt sammen foran pejsen, hun læner sig indtil ham fordi hun fryser og han kysser hende på kinden, for så at kysse hende på munden. Det er ren tortur, men jeg kan ikke lade være. Hver gang jeg tænker på det, får jeg en anelse mere had for Amanda. Hun fortjener ham ikke, selvom jeg ikke har mødte hende, så ved jeg at hun ikke når ham til sokkeholderne.

 

Vi har lige haft sidste skoledag og mange af eleverne er allerede taget afsted. Der er stadig et par stykker tilbage, blandt andet Elliot, David, Olly og mig. Mer, Olivia og Josh er taget afsted, de tog afsted efter frokost, for de glædet sig faktisk til at komme hjem. Olly er helt i kulkælderen. Han er så sur over at han skal hjem til sin far i to uger. Ud over sommerferien er julen det værste Olly ved. Jeg har prøvet at gøre ham i bedre humør, men det gjorde det kun værre. Lige siden har jeg været alene på værelset og pakket til turen hjem.

Jeg har kun pakket en taske, for jeg har tøj der hjemme, men ting som shampoo og makeup har jeg ikke noget af derhjemme.

Jeg skulle lige til at pakke mine toiletsager da der bliver banket på min dør. Jeg når knap nok ud fra toilette da døren bliver flået op og David kommer ind. Han smider sig direkte på min seng og lader døren stå åben.

”Hej…” han har hoved ned i puden og hans ord forsvinder næsten hver gang han siger noget. Jeg lukker døren bag ham og sætter mig ned på Olivias seng. ”hvad så?” Jeg trækker mine ben op under mig. Han drejer hoved så han ser på mig. ”Vi skal rejse i morgen… til jul…” Jeg nikker mig enig og rynker brynene. ”Jeg kan ikke overskue at skulle hjem i to uger…” Han vender hoved mod puden igen. Jeg griner sødt af ham.

”Olly er ved at få en sammenbrud.” Han vender sig om og sætter sig op i sengen. ”Han er i gang med at pakke og for hver ting han putter i tasken, jo mere bitter bliver han.” Han smiler. ”Det kan jeg forstille mig.” Han ser på mig, men siger ikke noget. ”Hvad?” Jeg griner kort og retter på mine briller. Han ser kort væk og griner. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...