we were born cursed | louis tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2016
  • Opdateret: 17 jul. 2016
  • Status: Færdig
Stykke for stykke faldt min verden langsomt sammen, og uden for håb lod jeg livet sive gennem mine fingre. | 2'eren til "We were born sick", som jeg skrev tidligt i år 2015.

8Likes
5Kommentarer
580Visninger
AA

4. born

Et lyn fra himlen fik alt hurtigt til at se lyst ud, selvom mørket ikke var langt væk. Et par sekunder efter faldt et kæmpe brag. Et brag der kunne symbolisere mig. Jeg var ude i stand til at bevæge mig, og lod langsomt mørket overtage mig. Jeg sad her i græsset, kiggede håbløst op mod himlen, og vidste godt, at jeg skulle løbe nu. Ellers var det for sent.

En uge i sengen med forstoppet næse, lød fristende, fordi så forpligtede jeg mig ikke til at stå op om morgenen. 

Men jeg rejste mig op, og jeg løb. Jeg løb. Et skridt efter det andet udvidende om, hvor det ville føre mig hen. Men håbet var, at det førte mig hjem. Hjem til hende.

Jessica Clariton stod der skrevet på stenen. Jeg lagde min hånd på stenen, og det kunne ikke længere ses, om det var tårer fra mine øjne eller om det var regnen, der havde ramt mit ansigt.

"Hvorfor?" mumlede jeg kvalt mellem min gråd. Jeg faldt ned på knæ, og begravede mit ansigt i mine hænder. Endnu et tordenbrag lød efterfulgt af et andet. Jeg kunne ikke styre mit hoved fra at miste kontrol.

Ustabilt og skrøbelig kom jeg op på mine to ben, og begav mig indenfor i kirken. Jeg kiggede mig omkring. Jeg var alene og efterladt. Et par glimt fra min mors begravelse dukkede op, et par glimt af Jessicas ansigt fulgte med.

Jeg befandt mig foran det et klaver i kirken. Jeg trykkede på en node, prøvede en anden, men det skabte ingen melodi. Var det forkert, at jeg ville skrige i hærens hus? Forbande mit liv til det yderste?

En velkendt melodi fandt frem til mine fingre, og strømmede ud i klaveret. Min stemme forsøgte at synge med, men det havde været længe siden sidst, at jeg havde ladt mig synge. Det var normal under Jessicas tvang.

 

How unfair, it's just our luck

Found something real tha's out of touch

But if you'd searched the whole wide world

Would you dare to let it go?

 

'Cause what about, what about angels?

They will come, they will go, make us special

 

Og det var det, hun var for mig: En engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...