Jeg længes

Jeg længes efter så mange uopnåelige ting...

5Likes
8Kommentarer
132Visninger

1. .

Jeg længes efter at kunne trække latteren ud af dit grin,

gemme det i underkøjen, mens jeg sover i overkøjen.

På de sene aftener vil vi GRINE,

og jeg vil være glad,

så glad at jeg glemmer,

at det kun er din latter, jeg griner sammen med

og ikke dig.

 

 

Jeg længes efter min barnlige fantasiverden,

at kunne gemme mig i min uvidende boble.

Jeg vil ikke tænke på, at jeg er bagud,

på at jeg ikke drikker mig i hegnet hver fredag,

på at jeg ikke har fået mit første kys,

ikke har været i seng med nogen,

og fritidsjobbet jeg aldrig har haft.

Men fantasiverden er forsvundet, og boblen er sprunget.

 

 

Jeg længes efter forståelse.

"Hvordan kan du brække en tå op ad trappen?"

"Hvordan kan der være noget galt med dig, du bor jo i en kernefamilie?"

"Vi er alle sammen ensomme nogle gange, det er almindeligt."

"Du overreagerer."

"Det er  i n g e n t i n g."

Hvad vil I opnå med jeres kommentarer?

Få mig til at føle mig lille?

Svag siden alt dette stadigvæk tynger mig ned?

I bagatelliserer min tilstand.

 

 

Jeg længes efter at kunne se alt,

lige fra fotoner som svæver forbi mine irisser

til  kæmpemæssige  galakser.

Der hvor intet ender, kun begynder.

 

 

Jeg længes efter ikke hele tiden at skulle føle mig forkert og grim.

Ikke hele tiden at skulle spejde efter den ideelle kvinde.

Håret skal barberes væk.

Hvorfor alt? Det tager min tid.

Hvorfor er dette den ideelle kvinde:

Tynd og uden hår

Må man ikke selv bestemme over sin egen krop?

Hvorfor skal alle de fandens drenge også kommentere på det,

det er FUCKING min egen krop!

Men hvis jeg ikke ligner den ideelle kvinde,

så føler jeg mig alligevel forkert.

Hvad er dette for en verden?

 

 

Jeg længes efter at kunne give slip,

du var min bedste veninde,

og hver gang vi snakker sammen,

er du det stadig,

lige indtil kæresten sms'er,

så er jeg igen  t o m,

og jeg afskyr mig selv for ikke at kunne se,

at jeg bare var en lille brik i dit  store  puslespil.

Lille og ubetydelig.

 

 

Jeg længes efter at kunne puste skyerne væk

og tegne himlen op med de sydlige haves turkisblå farve.

Når det bliver nat,

vil jeg tegne flere stjerner på himlen,

gøre månen mere livagtig,

og tegne vores minder lige ved siden af Karlsvognen,

så vi aldrig nogensinde glemmer dem.

 

 

Jeg længes efter et kram,

et kram der kan vare i al evighed,

et kram jeg kan falde hen i,

og som giver mig varme,

når alt andet føles som is,

og som til sidst får navnet:

Er du okay? - Bare rolig jeg er hos dig.

 

 

Jeg længes efter en mening,

en mening ved at blive ved,

ved med at prøve,

ved med at nå.

En mening.

 

 

Jeg længes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...