Min lille lorte by

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2016
  • Opdateret: 12 maj 2016
  • Status: Igang
min hverdag, min opvækst, min lille lorte by.

25Likes
43Kommentarer
521Visninger
AA

1. min lille lorte by

Jeg bor i en lille lorte by imellem Horsens og Århus. Den er så lille, at når jeg nævner den, er der ingen som har hørt om den. Men hvis de endelig har, er det kun pga. vores burger restaurant. Den er så lille, at folk ikke engang tror det er en by.  Men selvom vi er så få, er vi alligevel 2.195 mennesker som bor i byen.

Min geografi lærer siger det er en pendler by. Folk bor der kun, fordi husene er billige, og tiden til storbyerne er kort. ”Det er en rigtig sove by,” griner han. Det er den slags by, hvor der kun bor børnefamilier og gamle mennesker. De unge flygter lige så snart de kan.

Det er den slags by, at når der kommer gæster siger de alle ”Det er godt nok en hyggelig by, stille og rolig, i fred for storbyens travle trafik.”

Det er den slags by, hvor man ikke hurtigt kan komme væk. Man bliver nødt til at tage offentlig transport i 20 min. eller tage bilen.

Det er den slags by som er lille nok til at alle kender alle. Eller, alle kender nogen, som kender nogen. Min lillesøster går på årgang med nogle, hvis søskende, jeg har gået i klasse med. Min lillebror går på årgang med nogle, som er kusiner, med nogle jeg har gået i klasse med og sådan fortsætter det.

Det er den slags by, hvor folk lægger mærke til ekspedienterne i Fakta og Brugsen. Hvem de godt kan lide, og hvem af de unge piger, som aldrig smiler.

Jeg brækker mig.

Det er den slags by, hvor der er gode veje og dårligere veje. Så hver gang folk siger hvilken ved de bor på, ved man præcis hvilken slags familie de kommer fra.  Hvis de bor på den vej, er det højst sandsynligt en rigtig kernefamilie, hvor der er plads til forskelligheder. Hvis de bor der, er deres vilkår nok lidt dårligere stillet, og de har måske haft det lidt hårdere end os andre. Hvis de bor der, har de rimelig mange penge.

Jeg hader det.

Det er den slags by, at hvis der kommer en ny tyrkisk frisør, så ved alle det. og hvis kiosken har halv pris, dukker hele byen op. Det er den slags by, hvor bageren stadig holder fødselsdag med kage, og det er den slags by, hvor butikkerne ikke kan holdes kørende, og bliver tvunget til at lukke.

Det er den slags by, hvor der har været rigtig meget hash, og man ikke skulle gå ude om natten. Men det er også den slags by, hvor alle forældrene har besluttet sig for, ikke at fortælle børnene det, for at skåne dem.

Det er den slags by, hvor man ikke kan træde udenfor. Man kan ikke være anderledes, det er der ikke plads til. og hvis du drikker dig plørestiv til byfesten, eller knepper med ham den nye, så skal alle nok vide det dagen efter, bare rolig.

Det er den slags by, hvor skolebørns største problem er, om de får hugget deres cykler i cykelskurene.

Det er den slags by, hvor alle 8.klasserne drikker sig fulde ved skoven, og folk så brokker sig bagefter, pga. glaskår.

Det er den slags by, hvor unge flytter derfra, men kommer tilbage som voksne igen.

.

Det er den slags by, at 2-5 km rundt om byen er ren mark, og om sommeren kan man nogle gange lugte gødningen.

Det er den slags by, hvor folk spiller fodbold på sportspladsen, og hopper på trampolin i haverne

Det er den slags by, hvor alting er rigtig trygt. Snobberi er der ikke rigtigt, og mærkevarer og make-up er først en realitet i 7-8 klasse.

Det er den slags by, hvor livet kan være rigtig hårdt. Hvor man bliver nødt til at passe ind, og hvis du først har gjort noget forkert, går der lang tid, før folk har glemt det.

Jeg hader min by!

Jeg elsker min by!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...