Ser Sort-Hvidt 3 - Den faldne engel, drengen & hemmeligheden

Alt er egentlig fint. Alt taget i betragtning. Men det varer ikke længe. For Rin er på flugt fra en fortid, som hun ikke kan gemme sig fra for evigt. Catriana ved, at Darkeya har en fase 2, som han før eller siden vil iværksætte. Men hvad er fase 2, og vil de være i stand til at stoppe ham? Og dagen efter juleaften finder James en dreng, der gemmer sig bag et birketræ. Og i den dreng ser James sig selv. Men desværre er der mere i det. For drengen er nøglen til en hemmelighed. En hemmelighed, der kan være altafgørende for verdens fremtid.

6Likes
15Kommentarer
1571Visninger
AA

21. Kapitel 20: "Genoplivningen"

 

*James*

 

Jeg forlod hospitalet sammen med Rin ikke lang tid efter mit forsøg på at vække min bedste ven til live. Efter at jeg havde forsøgt, var det ikke længere muligt for mig at se på ham. Det var for smertefuldt.

     "Jeg tager tilbage til Pijifenas," sagde Rin. "Så vi ses."

     Jeg nikkede. Jeg havde fortalt Rin, at jeg tog hjem til Celina indtil efter Brandons død. Jeg omfavnede hende og mumlede mod hendes øre: "Du kommer, gør du ikke? I morgen."

     Rin hverken nikkede eller svarede. Hun trak sig ud af min favn og lagde armene over kors.

     "Gør du?" mumlede hun så.

     Og der gik det op for mig, at jeg ikke vidste det. Ville jeg være i stand til at se på, mens Brandon døde for øjnene af mig? Ville jeg have kræfterne til det? Og hvis jeg havde det slemt måtte Rin have det endnu værre.

     "Jeg tror jeg skal tænke over det," sagde jeg.

     "Jeg har det nok på samme måde," sagde Rin. Så skiltes vi. Rin tog bussen ud til skolen, og jeg blev stående og så den køre ud mod horisonten med hænderne i lommen.

     Og jeg blev stående, for jeg havde ikke lyst til at tage hjem til Celina. Men jeg havde heller ikke lyst til at tage ud til skolen med Rin og se de andre. Jeg kunne nok godt have lyst til at gå en tur med Catriana, men det føltes dumt sådan at bede hende komme hele vejen herud bare på grund af det. Så jeg blev bare stående uden at vide, hvad jeg ville foretage mig denne sidste aften, hvor Brandon var i live.

     Fraværende lyste jeg gaden op med mit lille lys over håndoverfladen. Jeg betragtede det. Det varmede ikke, men det lyste godt op. Hvad var meningen med sådan et lys, hvis jeg ikke kunne bruge det til noget? Jeg kunne ikke beskytte nogen med det. Hverken Brandon eller Daniel. Ville jeg mon have været i stand til at redde min familie, hvis jeg havde kendt til min skjulte kraft dengang?

     Pludselig fortalte lyset mig noget. Ikke sådan med ord. Men som en slags følelse, og jeg vidste, at det var vigtigt.

     Så jeg begav mig hjem.

 

*Kira*

 

Jeg spurtede ned ad skolens gange før jeg endelig kom frem til de "stores" boenhed. Jeg brasede ind uden at banke på, hvilket resulterede i, at Cat, Rin, Ena og Matt fik et gigantisk chok. De sad alle sammen i sofaen, klar til at se film.

     "Hvor er James?" pustede jeg.

     De kiggede forvirrede på hinanden, så tilbage på mig.

     "Han tog hjem," sagde Cat. "Hjem til Celina."

     "Men..." hikstede jeg. "Det her er vigtigt!"

     "Hvad sker der?" spurgte Rin.

     "Det er Daniel," sagde jeg. "Han er i live."

     Det udløste en masse forskellige reaktioner. Ena kom med et kæmpe gisp. Cat fik sin cola galt i halsen. Rin stirrede bare på mig, som om hun ikke havde forstået det. Og Matt tabte den store skål med popcorn, så rengøringsdamen ville få en hård dag i morgen.

     "Jeg forstår det ikke," hostede Cat.

     "Det gør jeg heller ikke," sagde Rin.

     "Sagde du ikke, at I havde SET ham død?" spurgte Cat.

     "Altså," sagde jeg. "Det var et trick. Et trick, Darkeya havde lagt for at få mig og James til at tage hjem. Så han kunne beholde Daniel i fred. Han lavede en dobbel af Daniel. Med magi altså. Så vi troede, at han var død. Åh gud, James bliver så glad. JEG er så glad. Så sker der da NOGET godt for tiden!"

     "Men vil det sige, at Daniel er hos Darkeya?" spurgte Rin.

     "Og bliver... tortureret hver dag?" Ena havde øjnene spærret op.

     "Det er jo mega grotesk," sagde Matt og tog en slurk af sin faxe kondi.

    

*James*

 

Jeg ankom til Celinas hus. Det var mørkt, og bilen manglede. Celina havde samme trang til at tage på barer og drikke som jeg havde. Det gjorde hun ofte om fredagen - selv når jeg var hjemme. Men jeg havde givet hende besked om, at jeg ville komme hjem så gik da ud fra, at hun ikke ville slæbe mænd med tilbage, som hun somme tider også gjorde.

     Og pludselig fik jeg øje på noget, der næsten fik mit hjerte til at gå i stå. På trappetrinet op til døren sad en lille skikkelse krøbet sammen. Da jeg gik tættere på, kiggede han op, og jeg så, at det var Daniel.

     "James?" peb han grådkvalt. Han rystede en smule, og hans ansigt var vådt af tårer. Jeg stoppede op og bare stirrede på ham. Min hjerne prøvede at fortælle mig, at jeg så syner, at han var et spøgelse, måske et trick. Men mit hjerte sank helt ned i brystet på mig af dyb, dyb lettelse.

     "Åh gud," hviskede jeg og løb ham i møde. Daniel sprang op og styrtede ind i min favn. Jeg omfavnede ham og trykkede ham ind imod mig. "Åh gud," hviskede jeg igen. "Du er ikke død."

     "Nej, jeg er ej," græd Daniel.

     "Jeg troede du var død."

     "Ja, du gjorde."

     "Hvad... jeg forstår ikke... hvorfor er du ikke død?" Min stemme knækkede over, og halvt hulkende holdt jeg ham bare tættere ind til mig, rædselslagen for, at han ville forsvinde ud i den blå luft.

     "Det var en løgn," græd Daniel. "Det var en løgn. Undskyld, undskyld, undskyld."

     "Du skal ikke undskylde," mumlede jeg ind imod hans korngule hår.

     "Jo," hulkede Daniel. "Jeg fortalte ham det, James. Jeg var ikke stærk nok. Jeg fortalte ham, hvor Ninanoc var. Han ved det, og han er på vej derhen lige nu."

     Det hastede. For alt i verden, hastede det. Men jeg kunne ikke få mig selv til at røre mig, jeg kunne ikke løsne mig fra Daniel. Jeg sad bare og holdt om ham, som om han var det sidste værdifulde tilbage i verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...