Skal, skal ikke?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2016
  • Opdateret: 10 maj 2016
  • Status: Igang
Skal jeg tage springet ud over klippen eller blive stående? Der er helt stille omkring mig, tårerne siler ned ad mine kinder, som regnen gør på min vindue, Skal jeg eller skal jeg ikke?

0Likes
4Kommentarer
133Visninger

1. Prolog.

Skal jeg tage springet?

Ud over klippen, eller blive her og høre på deres råben og skrigen, og glassene som der klirre og smadre, rammer vores gamle klinkegulv, som de egentligt skulle have skiftet og dørene smækker, men det er ikke på grund af gennemtræk, solen skinner som en i helvede, i mens fuglene kvidre og det er 40 grader, sidder jeg imellem dem, de sidder og spiller smarte og magtfulde, imens jeg er fuldstændig magtesløs.

Jeg har sommerfugle i maven, og det er ikke dem man får, når man skal have sommerferie, eller man har fået det man ønsker sig, nej det er de dårlige, der kilder helt ude i fingerspidserne, imens dit hoved er ved at kollapse af at høre på alle de forfærdelige bandeord, som du ikke engang vidste fandtes!

"Hvad synes du Karla!" Kvidre mor, imens du vender det hvide ud af hendes øjne, og jeg har ikke engang lyttet efter, for jeg sidder og dagdrømmer mig væk, til Hawaii med en lykkelig familie og...

"Karla!" Brummede hun, hun havde da også bare brug for, at nogle holdte med hende? Men hvad nu hvis, jeg slet ikke var enig i noget af det! Kunne de ikke bare blande mig udenom?

"Hvad"

"Det er det bedste!"

Jeg rejste mig og så ud af vinduet, folk lagde og solede sig, det var sommerferie og vi kunne have siddet i vores sommerhus, med kolde drikkevare og pølser på grillen, imens Laurits og jeg snakkede om gamle dage og barndommen som nu var slut.

Hvis den ikke var det før, var den det i hvert fald nu...

'skal, skal ikke'

'skal, skal ikke'

'SKAL, SKAL IKKE!'

Laurits sad med hans høretelefoner på, og spiller bas musik, jeg kunne godt forstå ham, det var uudholdeligt og det havde kørt sådan, i flere uger nu...

"Du er lige så uduelig til at svare som din far, Karla! Høre du?" Hvæsede hun.

"Af hvad!"  Hvæsede far tilbage, vrede blussede op i hans kinder...

Og så kørte den igen, jeg stirrede ind i spejlet som hang over knagerækkerne, mit røde pache hår og mine fregner klædte mig ikke, jeg var hvid, kridhvid som sneen.

Og mit pandehår strittede ud til alle sider, nord, syd, øst og vest.

Jeg var almindelig, og kedelig, og åbenbart også nem at manipulere med...

Jeg tog Laurits i armen og trak ham med udenfor, han brokkede sig og jamrede men satte sig ned sammen med mig, det duftede at nyslået græs og blomster i haven, men også grillpølser.

Jeg stirrede på naboens unger, de så glade og lykkelige, smiler og græder kun når de falder og får en lille hudafskrabning, jeg græder hele tiden uanset hvad.

Og Laurits i sin egen lille kuppel, der aldrig gider at lege mere, han er voksen, det er i hvert fald hvad han selv siger.

Jeg ved ikke rigtigt hvad der er at sige, eftersom han nok har ret...

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...