talfredag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2016
  • Opdateret: 11 maj 2016
  • Status: Færdig
Lidt om ham den (kors)ophængte mand og hans daddy. (Hvis disse to mænd - mod min forventning - skulle sidde og beglo menneskeden, så undskylder jeg mange gange. Men på den anden side: hvis Gud virkelig passer på os, er han bekymrende dårlig til det).

13Likes
23Kommentarer
493Visninger

2. .

Vi mennesker tæller. Ikke nødvendigvis som den ultimative hobby, bare sådan lidt afslappet ”der hænger tre magneter på køleren”-agtigt. Vi ved, og har sandsynligvis altid vidst at vores dage er talte, derfor begyndte vi for totusind og seksten år siden at tælle dem selv.
Det var samme år, som en ganske særlig lille baby kom ud af en såkaldt jomfru, som Gud vidst lige havde hygget sig lidt med bag Josefs ryg. Men hvis jeg skal se situationen fra Marias synsvinkel, så må jeg jo indrømme at det ikke er hver dag man får et sådan tilbud af selveste ”skaberen” *host, host* hvorvidt han overhovedet har skabt noget som helst kan jo diskuteres *host, host*. Treogtredive år senere hængte man den nu voksne mand op på lidt af hvert. Både på at være en falsk messias og på de to træplanker, der senere blev et pænt famous symbol og ligeså skulle hænges op – dog på en helligkalket mur fra ellevehundredetallet (og med et ”Amen”-ende publikum mest bestående af venlige, fritidstrikkende pensionister,) hvilket sandsynligvis har været en del mere komfortabelt end det var tilfældet med hensyn til Hr. Kristus.
Det er Fredag. Jeg har talt ned til fredag siden sidste fredag. Fredag er ved at være slut. Jeg begynder at tælle forfra igen. Også til jul, til min fødselsdag og til sommerferie – hvis altså ikke den bliver slipset væk i år til gengæld for rigere rige mennesker, der leger Joakim Von And og stemmer Joakim B. Olsen.
Kom da lige ind i kampen Jesus, jeg troede du var venstreorienteret? Jaja, du fik nogle søm banket ind i dig, men efter totusind år i din fars bolig med det man vist nok kalder for en helt ok beliggenhed, burde det da være helet nogenlunde? Nå ikke? Du har lige brug for en måned til?

Gud flirter med jomfruer i parforhold og Jesus kan ikke finde sine plastre… skal vi ringe til helligånden



(Vi kunne også prøve at ligge alt den der guddommelighed på hylden, og opføre os menneskeligt)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...