Når livet gør ondt

En historie om når livet gør ondt.

5Likes
7Kommentarer
407Visninger
AA

2. Kapitel 1

4 dage før.                                       Annas synsvinkel

Morgenlyset fra vinduet ramte svagt mit ansigt. Jeg vidste, klokken var omkring 8, men jeg vidste også, at jeg umuligt ville kunne falde i søvn igen. Hvis jeg åbnede vinduet, ville jeg kunne se villavejen, nogle hundeluftere og måske også en eller to morgenløbere. Hvis jeg virkelig kiggede nøje efter, ville man svagt kunne skimte havet.  Jeg diskuterede lidt frem og tilbage mellem mig selv, men gav op. i stedet valgte jeg at vende mig om, og se på noget som altid kunne gøre mig glad.

Der lå han. Jonathan. Som altid var hans gyldne hår svagt rodet, hans ansigt helt fredfyldt. Hans smilehul ved venstre side kunne ses, og hans ene arm lå rundt mig. Jonathan var typen, som altid var glad. Han kunne altid finde på noget sjovt, og de fleste mennesker elskede ham, næsten lige så meget som mig. Vi kunne fortælle hinanden alt, og havde været sammen i et halvandet år. Han forstod mig, på en helt unik måde, og hver gang jeg havde en dårlig dag, skulle jeg bare se på hans ranglede skikkelse og grønne øjne, for at blive glad igen. Jeg kiggede tit på ham, når han sov. Det er som om, at hver gang man kigger på et menneske som sover, ser man ting man aldrig har lagt mærke til, ved dem før.

Jeg besluttede mig for at rejse mig fra sengen. Jonathan har altid sagt, at han synes jeg er mega creepy, når jeg ligger og beundrer ham. Jeg rejste mig stille og roligt fra sengen, og listede hen til kommoden. Det var i slutningen af August, så vejret var stadig godt nok til, at jeg kunne tage et par shorts og en T-shirt på. Lige idet jeg skulle lukke kommoden, så jeg Nuller. Nuller er min elefant bamse, som jeg fik af min mor den dag jeg blev født. Jonathan og alle andre drillede mig altid med ham, så derfor gemte jeg ham altid væk når jeg skulle have besøg. Selvom man var 17 år, kunne man da stadig have bamser, ik?

Jeg listede ud af døren, og lukkede den stille efter mig. Gik ud på toilettet, og tog et hurtigt bad.

”Pis!” mumlede jeg, og kiggede på min mund. Jeg havde fået en kæmpe bums, lige ved siden af min mund. Jeg tog lidt make-up på, og gik nedenunder, for at lave morgenmad. Man kunne da godt være en sød kæreste, når nu man stod så tidligt op.

”Godmorgen, skat.” lød det bag ved mig. Jeg stod og kiggede efter æg i køleskabet, og fik derfor et kæmpe chok, ved lyden af min mors stemme.

”Hej mor.” svarede jeg og kyssede hende på kinden. ”Er Jonathan her også?” smilede hun, ”Jeg hørte jer slet ikke komme hjem i går. Blev det sent?” hun kiggede afslappet på mig, og jeg kom til at tænke på, hvor rart det var, når hun var hjemme.

”Lidt måske, men det var meget fedt!” svarede jeg begejstret. ”Hende Cecilie er sgu meget rar, selvom hun har piercinger over det hele, og nogle gange hænger ud med de forkerte” grinte jeg.

”Hmm.” svarede mor bekymrende.

”Var Amalie og Ida der også?” Amalie og Ida var mine bedste veninder. Vi mødtes første dag i 0. klasse, og havde fulgt hinanden op igennem folkeskolen, og gik nu på samme gymnasie. Vi gik godt nok ikke i samme klasse mere, men derfor var vi stadig sammen så tit vi kunne.

”Ja, selvfølgelig.” jeg tog æggene og mælken ud fra køleskabet, mixede det sammen og blandede det med salt og peber.

Jonathan var vågnet, og hele familien sad og spiste. Mor, Far, Emma, Jonathan og jeg. Hele min familie kunne godt lide Jonathan, og han var nærmest en del af familien, ligesom jeg var ved hans. Især min lillesøster, Emma, kunne godt lide ham. De havde altid haft et godt bånd, og kunne samme drille mig meget.

”Skal vi gå en tur, Ans?” spurgte Jonathan da vi igen var kommet op på værelset. Vi havde lagt og set ”Modern Family.” og der måtte gerne ske noget. Det var lørdag, så vi vidste at gågaden og Bruuns galleri var overfyldt.

”Jo, selvfølelig. Hvad med parken?” jeg kiggede vurderende på ham, og han rejste sig op.

”Vi gør som fruen ønsker.” han snakkede med sin fornemme stemme, og grinte bagefter. Jeg rakte bare tunge af ham, og flettede min hånd i hans.

”Lets go.” jeg tog min mobil og min pung i den anden hånd. Hvis jeg kendte Jonathan ret, skulle vi selvfølelig også på Mcd og have nogle chili cheese tops. 

Vi havde været i parken, og ja, selvfølelig havde vi også leget på legepladsen. Det gjorde vi altid. Selvom systemet sagde at vi var voksne om mindre end et år, kunne vi stadig have det sjovt sammen.

”Skaaaaat??” spurgte Jonathan.

”Jahh?” oh nej, jeg vidste han skulle til at spørge om et eller andet. Hver gang han gerne ville noget, snakkede han altid i den tone.

”Kan vi gå på Mcd?” jeg flækkede af grin, da han sagde det.

”Jeg vidste det.” råbte jeg. Han grinede bare og rystede på hovedet af mig.

Vi fortsatte ned af gaden. Jeg vidste allerede hvad Jonathan ville bestille. En Bigmac, og en banan milkshake. Det var blevet vores ritual, at hver gang vi havde været til fest, tog vi på Mcd.

Inde på Mcd, var der ikke særlig mange mennesker, og vi kom glade derind. Vi grinede højlydt, og kom hånd i hånd. Desværre, blev mit humør også ødelagt lige dér. Ved kassen stod der en flot, ikke-bumsende, tynd og høj pige. Hun var pretty much det modsatte af mig, og sendte faretruende mange elevator blikke hen imod Jonathan.

Jonathan opdagede selvfølelig ingenting.

”Hej, vi vil gerne have en Bigmac og en banan milkshake.” svarede Jonathan glad, og alt for naiv. ”Og hun vil gerne have..” han kiggede på mig, og prikkede mig i siden med hans albue. På blondines navneskilt stod der ”Simone.”, og hun smilede med sine perfekte hvide tænder.  Jeg fortsatte med at kigge nedad, og kunne ikke lade være med at tænke på den kæmpe, gule, ulækre bums som alle kunne se. ”Hun vil gerne have en pose med chili cheese tops og en lille cola zero.” han sendte hende et skævt smil, og vi satte os hen i vores boks. Jeg vidste godt, at jeg havde været heldig med Jonathan. Jeg havde virkelig lavet en overscoring, med at få sådan en fyr. Det var ikke fordi, han var den flotteste fyr, jeg nogensinde havde set. Men han var så fandens charmerende, og alle faldt for hans personlighed.

”Hun kunne dig godt.” svarede jeg og nikkede hen imod ”Simone” efter vi havde fået vores mad. Jonathan kiggede hen på hende, imens hun sendte ham sit colgate smil. ”Tja, hun er alt for tynd til mig. Desuden, jeg er til brunetter.” grinte han, og hentydede til mig. Han gjorde straks mig glad igen, og fik mig hurtigt til at glemme min kæmpe bums, som var faretruende tæt på at springe i luften.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...