Show me the world/Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2016
  • Opdateret: 19 aug. 2016
  • Status: Igang
Savanna summer bliver efter 16 måneder udskrevet fra 'den lukkede' som hun kalder det. hun skal starte på en frisk og den eneste hun har er hendes mor. hun støder ind i en dreng med nogle betagende grønne øjne og kan slet ikke få ham ud af hovedet igen. vil hun nogensinde møde ham igen? det er jo ikke fordi London er en lille by (jeg er elendig til det der med nutid og datid, nu er i advaret..)

10Likes
4Kommentarer
1238Visninger
AA

8. Kapitel 7

 

(Ikke rettet, men regner med at gøre det i løbet af aftenen, så vent med at læse det indtil der hvis du ikke kan klare stavefejl, haha)

Skal jeg fortælle hende om min fortid? Det kan jeg da ikke. Hun vil ikke forstå mig, endnu værre! Hun vil fortælle det til andre! Og så vil alle pludselig vide det!

Så ville jeg ryge lige ind igen!

”Savannah?! Hallo, vågn op!”

Med et slog jeg mine øjne op, jeg var badet i sved og tårende løb ned af mine kinder.

”Hey, er du okay?”

Jeg kiggede over på Amanda som kiggede på mig med store bekymrede - måske endda forskrækkede øjne.

”Ja ja, jeg skal bare have noget vand..” mumlede jeg og rejste mig fra sengen

Jeg gik med tunge skridt ned af trappen og ud i køkkenet, hvor jeg tog noget vand i køleskabet. Jeg satte mig i vinduet hvor regnen plaskede ned på den anden side af ruden.

Skridt lød fra gangen og et dybt suk

Du kan ikke fortælle hende det…

”Savannah, hvad foregår der?!”

Amanda kom hen og satte sig overfor mig.

”Jeg havde bare marridt..” sukkede jeg og fortsatte så.

”Det sker engang imellem, sorry hvis jeg skræmte dig”

Jeg kiggede op på Amanda og prøvede at sende hende et lille smil, men det virkede ikke rigtig som om hun godtog det.

”Hvad har du marridt om?” hviskede hun. Det var et ømt punkt, men jeg kunne vel nævne min far?

”Min far.. han døde da jeg var ni, men jeg vil ikke tale om det lige nu” sukkede jeg og en tåre løb ned af min kind og ramte min hånd.

Amanda rettede sig ind imod mig, rakte ud og tørrede tåren af min kind.

”Jeg er her for dig det ved du.” smilte hun og satte sig så tilbage og kiggede ud på regnen.

Jeg snøftede og nikkede så en smugle.

”Vil du med i seng igen? Jeg er helt smadret og klokken er mange”

Amanda nikkede og vi gik op i seng igen.

***

Jeg vågnede ved lyde nede fra køkkenet og vende mig i sengen hvor jeg havde regnet med Amanda stadig lagde og sov, det gjorde hun dog ikke.

Jeg tog min telefon på natbordet og så klokken var 12.16, jeg havde sovet længe.

Jeg rejste mig og gik ud på mit badeværelse for at tisse.

Herefter gik jeg ind i mit skab hvor jeg fandt en sweater med et kind of julemønster fordi det var det jeg lige havde lyst til og så et par lyse jeans.

Fuck årstiden jeg har lyst til at have min julesweater på i dag

Jeg trampede ned af trappen

Ja.. jeg var morgensur eller hvad det nu hedder! Og det gik ud over Amanda nu, sorry på forhånd

”Amanda..!” råbte jeg ud i huset og gik ud i køkkenet hvor det løs som om der var noget som faldt på gulvet.

”Jarh?” råbte hun tilbage.

Jeg stoppede op i døren og lagde mine arme over kors.

”Hvad laver du?!”

Wow, ro på..

”Jamen godmorgen til dig også! Jeg prøver at lave noget morgenmad, har prinsessen fået det forkerte ben ud af sengen? Du ser frygtelig ud!”

Jeg gik over til køleskabet og tog et glas æblejuice.

”Sikkert” var det eneste jeg fik svaret inden jeg gik ind i stuen hvor min mor sad ved spisebordet og arbejdede. Fjernsynet stod tændt så jeg smed mig i sofaen.

Et kvarter senere trådte Amanda ind i stuen med en tallerken med en slags æg, måske en omelet.

Hun satte sig ned ved siden af mig og spiste. Kort efter rejste jeg mig og gik ud i køkkenet. Amanda kiggede spørgende på mig, men jeg fik det selvfølgelig til at se ud som om jeg ikke gad at være sammen med hende, men jeg skulle altså bare hente en gaffel så jeg kunne stjæle noget af hendes mad.

Jeg hentede gaflen og gik ind og smed mig ved siden af hende, inden jeg meget diskret tog noget af hendes æg.

”Du er opdaget!” grinte hun og tog noget selv.

”Pis altså” fik jeg sagt med manden fyldt med æg.

”Bedre humør nu?” spurgte hun og stillede den nu, tomme tallerken på bordet og satte sig tilbage med et suk og en hånd på hendes mave.

”Year bare lidt ’jeg har ikke spist’ attitude” grinte jeg og lagde mig til rette op af hende.

***

"Hey, Savannah kan vi ikke lige gå ovenpå?" spurgte Amanda og jeg sukkede inden jeg kiggede op på hende.

"Hvorfor?"

Nu var det hendes tur til at sukke inden hun kiggede over på min mor og tilbage på mig, den bevægelse gentog hun et par gange inden jeg opfattede at hun ville fortælle mig noget min mor nok ikke skulle høre.

"Nåårh, øhhm jov!" 

Vi rejste os og jeg trampede op at trappen.

Ja, jeg hader trapper det er det værste

Da vi kom oven på satte jeg i løb mod mit værelse og flåede døren op inden jeg smed mig over i min seng.

Lidt efter kom Amanda trampende ind på værelset.

"Jeg skulle aldrig havde givet dig noget mad, nu har vi byttet rolle.. Lad vær med at være så glad"

jeg kunne ikke lade vær med at grine

"Sig mig griner du ad mig?" et skævt smil dukkede op på hendes ansigt og jeg rystede ihærdigt på hovedet, det smil kunne umuligt betyde noget godt for mit vedkommende!

"Nej Amanda! det gør du ikke!" Råbte jeg da hun løftede hendes hænder op, som om hun gjorde klar til at kilde mig. Kende jeg hende ret var det også hendes intention!

"Amanda! nej!" råbte jeg af grin da hun overfalde mig og kilede mig. jeg skreg af grin og Amanda morede sig ret så meget over min reaktion.

"Amanda plizzz!" bad jeg "Stooooop!" 

"Kun hvis du siger at jeg er den allerbedste veninde du nogensinde har haft og indrømmer hvor lækker du syntes Harry er!" grinte hun og stoppede kort med at kilde mig så jeg kunne få vejret.

"Ohh no you didn't!" råbte jeg

Jeg ville aldrig nogensinde indrømme hvor pæn jeg syntes Harry er! og det vidste hun også godt

"Ohh yes i did" griner hun og begyndte at kilde mig igen!

"Amanda stoooop!" råbte jeg igen.

"Fortæl! så stopper jeg" grinte hun og kilede videre.

 "Okay okay" 

hun stoppede med at kilde mig og jeg overgav mig..

"Du er den allerbedste veninde jeg nogensinde har haft" jeg smilte 100% sikkert om at jeg havde undladet noget i den sætning

"Og?" begyndte Amanda og jeg grinte

"Og hvad?" spurgte jeg dumt og prøvede at lade vær med at grine

"Og hvad syntes du om Harry?" 

"Det ved jeg ikke, han er vel sød no.."

"Stop! lige der frøken Savannah Juliane Summer" afbrød hun mig

"Jamen du spurgte om hvad jeg syntes om ham" grinte jeg

"Afslut den sætning du startede før, ellers begynder jeg at kilde dig igen!" Amanda kunne heler ikke lade vær med at grine, det vi havde gang i var ret latterligt men vi havde det skide sjovt.

"Okay han er måske en lille smugle lækker, men så heler ikke mere end det!" jeg rødmede

"Jeg vidste det! Du kunne ham så meget!" råbte hun op og jeg tysede på hende med det samme!

"Luk røven Amanda, min mor er lige nedenunder!" 

Hun lavede et overrasket ansigtsudtryk og vi brød begge ud i grin.


📷📷📷📷📷📷📷📷📷📷

Tøj:

Savannah: Bad morning

Sry for det lidt kedelige kapitel, men syntes også bare i skulle havde en smugle med om Amanda og Savannahs venskab

Håber i har en god dag

-L

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...