Show me the world/Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2016
  • Opdateret: 19 aug. 2016
  • Status: Igang
Savanna summer bliver efter 16 måneder udskrevet fra 'den lukkede' som hun kalder det. hun skal starte på en frisk og den eneste hun har er hendes mor. hun støder ind i en dreng med nogle betagende grønne øjne og kan slet ikke få ham ud af hovedet igen. vil hun nogensinde møde ham igen? det er jo ikke fordi London er en lille by (jeg er elendig til det der med nutid og datid, nu er i advaret..)

10Likes
4Kommentarer
1228Visninger
AA

5. Kapitel 4

4

Show me the world

 

📷

 

 

I morges mødtes Amanda og jeg inden vi sammen gik på arbejde. Det havde været en stille og rolig dag og jeg gik bare rundt og tørrede de sidste borde af. Der var stadig en time til vi lukkede og der var ikke rigtig nogle tilbage på restauranten. ”Savanna?! Vil du ikke lige tage telefonen” Lød det fra Amanda som stod lige bag mig og var ved at tage imod en bestilling. Jeg nikkede og gik med hurtige skridt op imod telefonen og tog røret. ”Awana, hvad kan jeg gøre for dig?” wow jeg lød næsten helt overbevisende, som om jeg havde prøvet det før! ”Det er Harry, vi vil gerne bestille noget mad?” hæs, dyb stemme. ”Ja selvfølgelig, hvad skal i havde?” spurgte jeg og mens han bestilte maden og jeg skrev det ned, forestillede jeg mig hvordan han så ud. jeg forstillede mig en høj overdrevet muskuløs mand, måske 30 år, brune øjne og kuld sort hår. ”Det var vidst det hele” lød det i den anden ende af røret og det gik op for mig at jeg var faldet i staver mens jeg skrev ned hvad han havde sagt. ”Det er klar om en halv time” sagde jeg inden han sagde farvel og lagde på. Jeg trykkede ’aflever’ og bestillingen blev sendt ind i køkkenet. Jeg gik tilbage til bordene for at tørre de sidste borde af som jeg havde været i gang med før telefonen ringede. Jeg kiggede op da et par forlod restauranten. de sidste borde blev tørt af og så gik jeg op til kassen for at gøre lidt rent der så vi ikke skulle gøre det efter vi fik fri.

Klokken over døren ringede og ind trådte 3 drenge, en mørkhåret, en blondt og en med mørkt krøllet hår og solbriller. De kom gående imod kassen og jeg lagde kluden fra mig og tørrede mine hænder i forklædet inden jeg gik over til kassen. ”Hvad kan jeg gøre for jer?” spurgte jeg og trak vejret dybt. Drengen med de lange mørke krøller tog solbrillerne af. Grønne øjne!! Det var ham jeg gik ind i den anden dag! Jeg var næsten 100% sikker! ”Vi har bestilt noget mad” sagde han og smilte. ”Et navn?” jeg kiggede ned på Ipaden. ”Harry” sagde han og jeg kiggede hurtigt op inden jeg igen kiggede ned. ”Der går lige 2 sekunder” sagde jeg og smilte til dem inden jeg med hurtige skridt gik ud i baglokalet hvor jeg vidste Amanda i dette øjeblik ville befinde sig. ”Amanda!” jeg lød næsten helt forpustet! Hun stoppede op og lagde viskestykket som hun var ved at lægge sammen fra sig. ”ja? Er der noget galt?” spurgte hun og lød nærmest bekymret. ”Der står de her syyygt lækre dreng og venter på mad og jeg sværger at det var ham jeg løb ind i for et par dage siden!” Amanda lavede store øjne og gik mod mig med faste skridt og tog fat i min arm ”Jeg vil se!” sagde hun og trak mig ud i restauranten hvor drengene stod. Hun stoppede op lige uden for døren og kiggede efter dem. Da hun lagde mærke til dem, kiggede hun tilbage på mig med store øjne og trak mig endnu engang med over til sodavandsautomaten for at det ville ligne vi lavede noget og for at komme væk. ”Ham den blonde er ret cute.. men ham med det korte mørke hår er fuck material” sagde hun og jeg kunne slet ikke lade vær med grinte. Efter bare to dage med Amanda vidste jeg at hun var ret offensiv og at det der bare var en af hendes typiske kommentarer. Men hun havde ret. Gør hvad du vil men ham med krøllerne er min! ”easy tiger” grinte Amanda og holde hænderne op foran sig. Åhh gud sagde jeg det højt! Amanda grinte igen og puffede mig på skulderen. ”ja du gjorde, og jeg holder mig væk - han er din” jeg slog mig i panden og vendte øjne af mig selv. ”nå.. maden servere ikke sig selv” smilte jeg og skubbede til Amandas skulder som gengæld fra før. Jeg gik forbi hende og ud i køkkenet hvor maden, som jeg havde forventet stod klar til at aflevere til drengene. Jeg tog en dyb indånding og tog så maden, det hele blev et eller andet sted viiildt akavet. Jeg mener.. jeg løb da forfanden ind i drengen og jeg kunne genkende ham! Nogle gange burde du tage dig lidt sammen Savanna! Og desuden var der ikke noget at være nervøs over vi kende jo ikke hinanden. Okay drop pep talken og få afleveret noget mad i stedet for.. jeg sukkede og gik så ud af døren. ”Harry?” spurgte jeg da jeg kom hen til drengene som stod og snakkede. Han vente sig så hurtigt om at jeg blev helt forskrækket og det blev han vidst også da han så jeg stod så tæt på som jeg gjorde. ”hov, undskyld jeg vidste ikke du stod lige der” han smilede skævt og kløede sig lidt i nakken. ”Det var lige så meget min skyld, her er jeres mad” smilte jeg venligt til ham. ”mange tak, vi ses” sagde han, sendte et kort smil og kiggede så over på drengene som forstod hans hentydning om at gå og de gik mod udgangen. Da de gik ud af døren vente han sig og sendte et smil inden han tog sin sorte hætte fra hans hættetrøje op og gik ud af dørens sammen med de andre som havde gjort det samme. Jeg kunne inderst inde ikke lade vær med at tænke at det her bestemt ikke ville være sidste gang jeg så ham… Harry.  

 

📷📷📷📷📷

 

Klokken var blevet ret mange og både Amanda og jeg havde lige fået fri, jeg havde sagt til mor at jeg selv ville sørge for aftensmad eftersom jeg vidste det ville blive sent og derfor havde Amanda og jeg aftalt at tage et eller andet sted hen for at få noget nemt at spise og vi ende ret hurtigt i retningen af Sunset, eller det var i hvert fald hvad Amanda sagde og eftersom hun kendte byen meget bedre end jeg, fik hun lov til at vise vej.

”Fik du snakket med de der drenge?” spurgte Amanda mens vi gik ned igennem gågaden og jeg kiggede forbløffet op på hende. Jeg kløede mig ret så akavet i nakken og jeg kunne mærke at jeg blev ret pinlig berørt over at jeg havde været så meget oppe at køre over dem og så ikke havde gjort noget særlig for at få snakket med dem.. ”øhhm nej det gjorde jeg ikke” sukkede jeg. ”forhelvede Savanna! Du skulle jo havde snakket med dem” year right fordi så nemt er det nemlig. ”Det er nemt for dig at sige, du snakker sikkert med drenge konstant! Det gør jeg ikke, det har jeg ikke gjort længe nu.. jeg er ikke vand til det endnu.” måske fik jeg sagt det lidt for hårdt og det var slet ikke meningen jeg skulle havde sagt det! Amanda behøvede ikke få det af vide sådan har, altså at jeg havde brugt de sidste 16 måneder af mit liv på den lukkede! Jeg stolede slet ikke så meget på hende endnu!! Panikken flød igennem mig og jeg fik kuldegysninger!  ”Åhh hold op! Det skal du nok lære!” grinede Amanda og tog min hånd inden vi drejede ind af en sidegade som var fyldt med restauranter præcis som den gade Awana lagde på. Jeg pustede alt luften jeg havde haft i lungerne ud og det gik op for mig at jeg havde været så anspændt et kort øjeblik at jeg havde holdt vejret. Det lod ikke til at Amanda bemærkede noget alligevel.

Vi gik ind på Sunset og bestilte noget mad mens vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad vi skulle i weekenden. Da vi havde bestilt satte vi os ved et bord midt i det hele, og først der tog jeg muligheden for at kigge rundt på restauranten mens Amanda lige skulle tjekke et eller andet på hendes telefon. Jeg kiggede op på skærmen hvor numrene stod inden jeg lod blikket glide igennem restauranten og der! Der sad de igen! Harry og hans venner, det virkede mærkeligt at kende hans navn eftersom han hverken kendte mit eller noget om mig. Harry kiggede op og vi fik øjenkontakt, jeg kunne ikke lade vær med at smile, det var lidt sjovt at vi blev ved med at løbe ind i hinanden alle steder, men hvorfor var de på Sunset og desuden, havde de ikke spist? En masse spørgsmål som jeg nok aldrig ville få et svar på. ”Hallo jorden kalder Savanna!” en hånd blev viftet foran mit ansigt og jeg var med det samme tilbage i den virkelige verden. ”Ja?” jeg var helt forvirret over hvor jeg var et kort øjeblik inden det så gik op for mig at Amanda havde hentet maden og nu sad og grinte af mig. ”Du gør det der ret tit?” sagde hun da hun var blevet færdig med hendes midlertidige grineflip. Gør hvad? ”Hvad gør jeg?” hun løftede det ene øjenbryn af mig og tog en pommes frit i munden. ”lukker dig inde i dig selv” sagde hun og tog endnu en pommes frit. Jeg trak på skulderen og pakkede den ’Club sandwich’ ud som jeg have bestilt og tog en bid. "Det gør jeg vel, engang imellem altså" sagde jeg og tyggede af munden

 

📷📷📷📷📷

 

”jeg er hjemme!” råbte jeg og gik ind i stuen hvor mor sad, hun så ’Friends’ eller, det gjorde hun før hun falde i søvn. Jeg tog et hurtigt kig op på klokken og så at den nærmede sig elleve og jeg burde nok gå i seng eftersom jeg havde åbningsvagten i morgen.. suk, jeg hader åbningsvagter især dagen efter en lukkevagt, dårligt planlagt. ”Mor, du burde gå op i din seng” hviskede jeg og ruskede forsigtigt i hende for at få hende til at vågne og hendes øjne åbnede sig lidt efter lidt. ”Hej skat, er du allerede hjemme?” spurgte hun og kiggede sig lidt om. Jeg fniste kort inden jeg tog hendes hånd, slukkede fjernsynet og trak hende op af sofaen. ”Klokken er snart elleve så ja jeg er allerede hjemme mor” sagde jeg sarkastisk og kyssede hende på panden inden jeg gik op af trappen til mit værelse og lukkede døren efter mig. Jeg smed mit tøj på gulvet og tog en oversize T-shirt på inden jeg smed min bh og lagde mig ned i sengen. Jeg hadede at sove med min bh, det stak altid sådan og den var i vejen! Jeg tog min telefon som lagde på natbordet og tjekkede instagram, jeg elsker instagram, eller det var jeg kommet til eftersom det var den eneste sociale app jeg fik lov til at havde på ’den lukkede’. Før jeg kom derind elskede jeg Twitter, det gør jeg sikkert stadig, men jeg slettede min profil da jeg kom der ind eftersom jeg ikke kunne bruge den så kunne jeg lige så godt slette den, så det gjorde jeg.

Jeg lagde mobilen fra mig og slukkede min natlampe. Jeg lagde mig godt til rette og lukkede øjnene. Det første jeg så var hans grønne øjne og dem drømte jeg om hele natten.

📷📷📷📷📷📷📷📷📷📷

Tøj:

Savanne: 'Green eyes'

Nu sås de så igen, gad vide om de bliver ved med at ses og tror i Harry kunne genkende Savanna?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...