Show me the world/Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2016
  • Opdateret: 19 aug. 2016
  • Status: Igang
Savanna summer bliver efter 16 måneder udskrevet fra 'den lukkede' som hun kalder det. hun skal starte på en frisk og den eneste hun har er hendes mor. hun støder ind i en dreng med nogle betagende grønne øjne og kan slet ikke få ham ud af hovedet igen. vil hun nogensinde møde ham igen? det er jo ikke fordi London er en lille by (jeg er elendig til det der med nutid og datid, nu er i advaret..)

10Likes
4Kommentarer
1236Visninger
AA

4. Kapitel 3

3

Show me the world

 

📷

 

Det var i dag, i dag skulle jeg starte på arbejde og jeg glædede mig som en sindssyg, komme ud blandt andre mennesker og samtidigt tjene lidt penge så jeg ikke behøvede at være afhængig af mor mere. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle tage på så jeg tog bare det på som jeg lige følte for. Det ende med mine sorte hullede jeans, en stribet trøje, mit højtelskede ur og selvfølgelig mine Nike air eftersom jeg sikkert skulle gå en del rundt. Der var ikke så langt over til restauranten så selvom mor tilbød mig at køre mig valgte jeg at gå i stedet for, det blæste en smugle og derfor tog jeg min denimjakke på.

Jeg trådte ind på Awana som restauranten hedder og gik op til kassen hvor der stod en pige på cirka min alder med langt mørkt hår sat op i en hestehale. Hun smilte venligt til mig da jeg nærmede mig. ”Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte hun og jeg formulere min sætning inden jeg sagde noget, for jeg var skide nervøs for at være ærlig! ”Jeg skal starte som tjener i dag, jeg snakkede med Lena i sidste uge” jeg sendte hende et forsigtigt smil og jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted, det var underligt at snakke med andre end mor. Hun kiggede ned på computeren som står ved siden af hende og kiggede så kort efter op på mig igen. ”Savanna summer?” spurgte hun og jeg nikkede mens jeg kunne mærke lettelsen i kroppen. Hun rakte hånden frem og jeg gav hende hånden. ”Jeg hedder Amanda og vi laver nogenlunde det samme, jeg skal hjælpe dig gennem i dag og lære dig de forskellige ting” smilte hun. ”Følg med” hun gik over til en dør som første ud til et baglokale med skabe langs den ene side. ”Her kan du låse din taske inde hvis du føler det er nødvendigt, jeg finder lige noget tøj til dig. Der står navn på det skab der er dit, jeg kommer om lidt” Amanda forsvandt ud af en anden dør og jeg gik over til skabene og fandt kort efter mit skab som jeg låste op med nøglen som sad i lågen inden lagde min taske ind. Jeg tog en elastik som jeg havde i tasken og satte mit hår op i en knold. Kort efter kom Amanda ind af døren igen med et rødt forklæde i hånden som hun rakte til mig og jeg tog det på. ”øhhh Amanda?” hun kiggede op fra hendes Ipad og nikkede. ”Jeg kan ikke rigtig..” jeg vende mig om og jeg kunne høre Amanda flise en smugle. ”Nu skal jeg hjælpe” hun tog snorene ud af hænderne på mig og bandt en sløjfe på forklædet. ”Tak, jeg har aldrig rigtig lært at binde sløjfer” sagde jeg og kunne mærke varmen i kinderne. ”Det kunne jeg heller ikke dengang jeg startede, så det skal du ikke være ked af” grinte hun og jeg kom selv til at grine.

 

📷📷📷📷📷

 

Jeg havde været her i et par timer og Amanda var ved at lære mig hvordan jeg brugte kasseapparatet og ipaden som jeg skulle slå tingene ind på, hvilket var latterligt svært men jeg havde næsten fanget det. ”Nu kommer der en kunde, kan du tage den?” jeg kiggede over på hende med store øjne men det eneste hun gjorde var at smile til mig og nikke. Der kom et par hen med en lille dreng på skulderen. ”Et bord til 3?” spurgte jeg og parret nikkede. Jeg tog to menukort. ”Denne vej” sagde jeg og lede dem hen til et tomt bord som stod lidt væk. Jeg fjernede den ekstra service fra den overskydende plads og da de havde sat sig ned rakte jeg dem et menukort hver inden jeg forlod bordet. Amanda havde fortalt mig at hun cirka gik i fem minutter og så kom tilbage og spurgte om de var klar til at bestille og jeg havde tænkt at gøre det samme. Eftersom hun havde arbejdet her i et par år nu så burde hun have styr på det og det virkede nemmere bare at rette mig ind efter hendes rutine. Jeg gik op til skranken og tog Ipaden som lagde fremme og taster bordnummeret ind inden jeg gik ned og spurgte om de var klar til at bestille. De bestilte deres mad og jeg tastede det ind. ”Jeg kommer med jeres drikkevare om et øjeblik” jeg smilte inden jeg forlod bordet og gik ud i køkkenet hvor jeg fylde to glad med cola og et lille glad med mælk til drengen. Jeg stillede det på en bakke og gik tilbage til familien. Kort efter ’dingede’ Ipaden som tegn på at maden var færdig. Jeg lagde den op til skranken igen og gik ud i køkkenet for at hente maden.  For tredje gang gik jeg hen til familien og aflevere deres mad. ”velbekomme” sagde jeg og forlod bordet og gik op til kassen hvor Amanda stod og smilede til mig. ”Gik det så godt?” spurgte hun og jeg nikkede med et skævt smil på læben. Hun hvinede lavt og klappede i hænderne. ”Yey, jeg er stolt af dig. Du lære hurtigt” jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt, Amanda var virkelig venlig og jeg tror vi vil bliver gode venner hurtigt.

📷📷📷📷📷

”Hey Savanna? Vi har fri” råbte Amanda gennem den nu tomme restaurant. ”Jeg tørre lige det sidste bord af så kommer jeg” råbte jeg tilbage. Amanda sende en thumbs up og gik ud i baglokalet. Jeg fik tørret bordet af og gik så ud til hende. Hun stod med hovedet helt inde i hendes skab da jeg kommer ud til hende og jeg kunne slet ikke lade vær med at grine, det så simpelthen så sjovt ud. Amandas hoved kom frem fra skabet og hun sendte mig et spørgende blik. ”Du så bare så sjov ud, nærmest hele din overkrop kan jo være inde i skabet” fik jeg fremstammet mellem mine grin mens jeg åbnede sløjfen på mit forklæde og tog det af. Amanda begynde også at grine. Efter vi havde grint af, gik jeg over til mit skab og lagde mit forklæde der ind inden jeg tog min jakke ud af skabet og tog den på, tasken hang jeg over skulderen. Jeg vende mig om mod Amanda som var ved at tage hendes jakke på. ”Jeg smutter hjem nu, vi ses vel i morgen?” spurgte jeg og låste af ren refleks mit skab selvom det jo endelig ikke var nødvendigt. ”Hvad vej skal du?" Spurgte Amanda da hun havde fået hendes jakke på. ”jeg skal til venstre og så 5 gader ned eller sådan noget og så til venstre igen” forklare jeg mens jeg prøvede at huske hvad vej jeg skulle. ”Fedt det er næsten samme vej som mig, jeg skal bare til højre i stedet, skal vi følges?” jeg kunne ikke lade vær med at smile over at jeg ikke behøvede at gå alene hjem og derfor nikkede jeg også ivrigt til hende. Hun grinte af min reaktion og vende sig om mod hendes skab og låste det. ”Jamen så kom” sagde hun og slukkede lyset. Jeg fulgte efter hende ud af bagindgangen hvor hun låste efter sig.

Vi fik snakket en del om vores arbejdsdag og om nogle af alle de mærkelige mennesker vi mødte i løbet af dagen. Vi aftalte at mødes ved vejskiltet ind til min vej i morgen da vi begge skulle møde klokken 11 i morgen. Da vi sagde farvel gav vi hinanden et kram inden vi gik hver vores vej. Da jeg gik op af stien til vores hus sukkede jeg dybt, jeg var virkelig smadret og sulten. Jeg åbnede døren og trådte ind. ”Hey mor!” råbte jeg ud i hele huset. Der kom larm inde fra køkkenet, det lød som pander. ”Hey skat!” råbte hun tilbage. Jeg smed mine sko og hang min jakke op, inden jeg traskende op ad trappen med min taske og ind på mit værelse. Jeg stillede den lige indenfor døren og gik ned i køkkenet til mor som rigtigt nok, rodede med nogle pander og lidt forskelligt.  Hun havde været ved at tømme opvaskeren og alle panderne kunne åbenbart ikke være inde i skabet som de plejede. ”der står mad i mikrobølgeovnen til dig hvis du er sulten” sagde hun med hovedet halvt inde i skabet, nøjagtig ligesom Amanda tidligere. Jeg fniste af tanken om Amanda og gik over for at starter mikroen. Kort efter bibber den og jeg tog maden ud som viste sig at være frikadeller med sovs og kartofler. Jeg stillede tallerkenen på bordet og gik over til skabet over vasken for at tage et glas og fylde det med vand inden jeg satte mig over til bordet og begynde at spise.

 

 

 

 

 

📷📷📷📷📷

 

”Havde du så en go dag?” spurgte mor da hun var blevet færdig med at rode med panderne og havde sat sig op til bordet. Jeg nikkede og tygger af munden. ”Ja, jeg mødte en pige som jeg arbejder med, hun hedder Amanda, er også tjener og hun bor på den anden side af vejen” fortalte jeg kort og pegede i retningen af hendes hus da jeg forklare hvor hun boede. ”Jamen så kan i jo følges på arbejde hvis i møder samtidig” smilede mor. Jeg tror hun var glad for at jeg fik nogle nye venner eftersom jeg jo ikke rigtig havde nogle, men Amanda kendte jo heler ikke min historie. Jeg ville fortælle hende det hele når tiden var inde til det.. Vi snakkede lidt frem og tilbage og mor fortalte lidt om hendes arbejdsdag inden jeg gik fra og forsvandt op på mit værelse. Jeg smed mig i sengen og tændt fjernsynet, Friends? Jeg elsker friends, men igen - hvem gør ikke det? Jeg ved ikke hvor meget jeg nåede at se før jeg falde ind i drømmeland og for første gang drømte jeg om drengen jeg gik ind i og hans grønne øjne.

 

📷📷📷📷📷📷📷📷📷📷

Tøj:

Savanna: "First day at work"

Heyy Allesammen det er mig, Louise. Der er allerede mange som har læst min historie og det er jeg virkelig, virkelig glad for! Jeg regner med at jeg fra nu af vil opdatere hver Onsdag og når jeg så bliver lidt mere vendt til det vil jeg nok overveje at opdatere 2 gange om ugen.

Jeg gør mit bedste for at historien vil forblive i datid - hvilket er grunden til jeg brugere så længe på et kapitel. Så hvis i er god til at det der med Nutid-Datids halløj og i ser at jeg har lavet en "Fejl" vil i være nogle skattebasser hvis i fortalte mig det, jeg skriver lige så meget for at lære som jeg gør fordi jeg elsker det!

Hav en god Onsdag og heyy, hvad fik i til aftensmad? jeg er bare nysgerrig :P

-L 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...