V

Vi kigger på skyerne der glider over himlen mens en bi dovent flyver forbi os. Solen er varm på vores kinder. Jeg lytter til dit åndedræt og lader roen indfinde sig i kroppen. Din hånd er varm i min og jeg smiler. Lykken skyller ind over mig, og sommerfuglene går igen amok i min mave.

1Likes
1Kommentarer
70Visninger

1. V

Vi kigger på skyerne der glider over himlen mens en bi dovent flyver forbi os. Solen er varm på vores kinder. Jeg lytter til dit åndedræt og lader roen indfinde sig i kroppen. Din hånd er varm i min og jeg smiler. Elsker dig. Jeg kigger modvilligt væk fra skyerne da nogen råber mit navn.

Dagdrømmen om os brister. Fantasiboblen springer. Jeg vender mit ansigt mod lyden af stemmen der kalder igen og glipper med øjnene. Prøver at se på trods af de sorte prikker der danser for mit blik. Du dukker op i mit synsfelt og sommerfuglene går amok i min mave. Du er smukkere end sidst. Det er som om du bliver smukkere for hver gang vi ses. Det er nok bare min hjerne der spiller mig et puds.

En lun sommerbrise leger med dit hår. Håret der giver mig lyst til st røre det. Jeg husker hvordan det var brunt da vi var små. Du har det samme smil. Som om du lidt er ude på ballade. Ellers er der ikke meget tilbage af min børnehaveveninde. Håret er blåt, kroppen næsten en voksens. Ansigtet har mistet dets bløde, runde, barnefacon, er blevet mere markeret. Du er smuk og min mave slår koldbøtter.

Du smiler til mig og viser hænderne frem med to is. En med hyldeblomst og en uden. Fordi, du kan ikke lide hyldeblomst. Vi klinker højtideligt vores is sammen, mens vores latter fylder luften. Vores latter stummer ud som vi begynder at lege bjergbestigning med hver vores is. Jeg kigger på dit ansigt og du griner. Jeg er opdaget. Mit smil falmer som mine tanker flyder tilbage til dagdrømmen. Ønsker at flygte tilbage dertil. Der hvor vi er lykkelige. Der hvor jeg er lykkelig.

Dine ord trækker mig ud af mine længsler. Hvad er der dog galt? Spørger du. Vil du drikke en kop kaffe med mig en dag? Spørger jeg. Vi kigger på hinanden før vi marchere ud på endnu et latteranfald med dig i spidsen. Ja siger du. Det vil jeg gerne. Jeg nikker. Føler at ord er overflødige. Du må være enig for vi ligger os og kigger på skyerne som vi gjorde i min dagdrøm. Din hånd finder min. Det overrasker mig ikke at den er kold. Dine hænder er altid kolde. Jeg kan fornemme at du kigger på mig. At du har drejet hovedet. Jeg tager tilløb og vende mit ansigt mod dit. Du kigger lidt ned. Og  kysser mig.

Lykken skyller ind over mig, og sommerfuglene går igen amok i min mave.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...