Tour with One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2016
  • Opdateret: 9 okt. 2016
  • Status: Færdig
Paislee vandt en konkurrence om at komme på tour med One Direction, normalt ville hun havde fan girlet totalt, men det hjalp ikke ligefrem at hendes kæreste havde været hende utro med hende BFF, og at hendes far ligger i koma.

4Likes
2Kommentarer
222Visninger
AA

1. Tour

Jeg stirrede målløst på min mobil. Et forpint skrig forlod min læber. Lena min søster, kom spurtende ind. ''HVAD sker de- Eh, Pai hvad laver du?'' Spurgte hun og så forvirret på mig. En tåre trillede ned af mine kinder. ''Han ... Han ... Han ...'' Gentog jeg og tabte mobilen.

-

-

-

Hvorfor skal alting bare komme på en gang? I morges fandt jeg ud af at Benjamin min EX kæreste havde været mig utro, og nu ligger min far i koma.. Kan det blive værre?

Min mobil bibbede. Jeg tog den hurtigt op og rynkede på brynene. Ukendt stod der. Jeg trykkede på grøn og tog den op til øret.

''Paislee Collins?'' Sagde jeg med en træt mine.

''Hej, det her er live fra The Ellen Show''

''Øh, hej?'' Svarede jeg, og kiggede på den hvide væg.

''Vi har fået æren af at fortælle vinderen af One Directions konkurrence!'' Tilføjede den samme glade kvinde stemme.

''Mmmh? og hvem var det jeg snakkede med?'' Der lod grin i den anden ende.

''Wow, hun lyder glad'' mumlede en mandestemme ironisk.

''Det er Ellen fra The Ellen Show.. Men har du overhovedet ikke lyst til at vide hvem der vinder?'' Spurgte hun og lød meget forvirret.

''Huh, hvilken konkurrence?'' Sagde jeg fraværende og kiggede rundt i mit værelse. Hun grinte.

''Den konkurrence om hvem der vinder en tour med One Direction?'' Jeg rullede med øjnene. Sådan noget sker kun i fanfics, hvor de så bliver forelsket, og alt det der.

''Nå, ja den jeg fik en konsekvens om at deltage'' mumlede jeg lavt. ''Huh!'' Udbrød hun overrasket.

Jeg tabte min mobil og udstødte et chok-skrig. Jeg samlede hurtigt min mobil op igen og sukkede da jeg så revnen. ''Fuck'' mumlede jeg.

''Lad mig gætte jeg har vundet og alt det der?'' Jeg prøvede at lyde spændt, men det var jeg overhovedet ikke.

''Ja!'' Nærmest råbte hun.

''Åh''

''Du lyder ikke særlig glad?'' En tåre faldt.

''Nej, det bare... Personlige ting.. Men hvornår begynder den?'' Mumlede jeg og kæmpede inderligt med ikke at græde.

''Imorgen.. Du skal bare hen til New Yorks lufthavn''

''Okay'' Mumlede jeg kort og lagde på.

-

-

-

Jeg havde grædt mig i søvn igår..

Fedt ikke? - Mærk ironien - Jeg havde brugt morgenen på at pakke og gøre mig klar.

Lige nu sad jeg i lufthavnen og ventede på drengene.

Jeg sad og tjekkede twitter, da jeg blev prikket på skulderen.

''Er du Paislee Collins?'' Spurgte en irsk stemme.

Jeg vendte mig om og så Niall Horan stå der, med de andre drenge i baggrunden. ''Yeah'' Mumlede jeg og gav dem kort elevatorblikket før jeg vendte mig mod mobilen igen.

''Wow, sikke en hilsen'' Mumlede en dyb britisk stemme, som kun kan tilhøre Harry Styles.

''Hvad havde du forventet? At jeg sprang i armene på jer og fangirler totalt over at møde min idoler? Pfft!'' Sukkede jeg og vendte blikket mod Harry.

De stirrede alle forbløffet på mig. ''Du er en usædvanlig fan'' Sagde Niall, og sukkede. Jeg vendte mig mod ham.

''Yeah, bare vær glad for at jeg ikke skriger jer i hovedet''

-

Vi sad i flyet og havde fløjet i mindre end 10 minutter.

''Jeg keder mig'' Klagede Louis for 1000. gang inden for de sidste 2 minutter.

''Så find på noget'' Mumlede jeg uden at fjerne blikket fra jorden, som jeg havde stirret på siden vi satte os.

''Truth or Dare?'' Hvinede han og klappede kort i hænderne. Jeg rullede med øjnene og sukkede kort.

''Truth or Dare Liam?'' Spurgte Louis. ''Eh, Truth?'' Sagde Liam lidt usikkert.

''Er Paislee lækker?'' Spurgte han, og fniste let.

Jeg sukkede igen og vendte mig om, bare for at se drengene stirre intenst på mig.

''Eh, drenge? Gider i lige!'' Sagde jeg let irriteret. Liam blinkede et par gange og fjernede rødmende blikket. Han mumlede noget utydeligt noget.

''Hvad? Gider du sige det højere?'' Sagde Harry med en drillende stemme. Han mumlede noget lidt højere denne gang.

''Engang til bare højere og tydeligere'' Drillede Niall og smilte fjoget. Jeg smilte skævt, hvilket fik Louis til at stirre igen.

''Ja!'' Råbte han irriteret og slog frustreret ud med armene.

Mit smil forsvandt, og blev erstattet med et trist udtryk, før jeg vendte hovedet væk. Drengene begyndte at grine.

''Noget galt, Lee?'' Sagde Liam med en bekymrende undertone. Jeg gispede da han sagde Lee. Det var det min far altid kaldte mig.

''Ikk kald mig det'' Sagde jeg med sammenbidte læber. Jeg lød mere irriteret end jeg ville havde.

''Hvad?'' Han lød meget chokeret og forvirret.

''Lad vær med at kalde mig det, der Lee'' Råbte jeg hårdt. Jeg gemte mit hovede i mine hænder og lod et hulk undslippe min lukked mund. Jeg hadet at nævne ordet Lee.

-

Jeg havde hulket i en halv time nu. Drengene havde siddet og trøstet mig, mens de plagede mig om at fortælle hvad der var galt.

''Pai.. Det bliver altså letter at trøste dig hvis du fortalte os hvorfor'' Sagde Harry, og kløede sig akavet i nakken.

''Min far.. Koma.. Næsten.. intet håb for.. at .. Han.. Han.. overlever'' Hulkede jeg. Min stemme knækkede flere gange.

''Åh'' Mumlede Harry, man kunne tydeligt se at fortrød at han spurgte. Jeg nikkede og tørrede mine øjne.

-

-

-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...