I cry

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvordan er det at blive overset af både sin klasse og sin familie. Ingen venner at have til at tage til når man gerne vil snakke. Hvordan føles det når alle undervurdér dig og tror du ikke kan noget. Ja hvem kender det beder end den 16 årige Silke som har prøvet det nej ikke bare prøvet men hun er blevet overset i 10 år. Hun har ingen venner, hendes familie og klasse undervurdér. Hvem er det så der kommer ud af det blå og giver hende håb. Hvem redder hende fra det dybe sorte hul hun er ved at falde i.

5Likes
0Kommentarer
460Visninger

7. 7

17 August 2014

Kære dagbog

Har jeg nogensinde fortalt hvor meget jeg hader søndage, fordi når søndag er færdig er det vider til ja prøv og gæt, hvis du gættede at det var mandag næste dag og jeg skal i skole så gættede du rigtig. Den her dag sidder jeg bare altid og venter til at søndag er færdig og det bliver mandag, ikke at jeg glæder mig til skolen, men jeg har ikke andet at lave end at sidde og vente på at det bliver mandag, okay det er så nærmest det jeg skal gøre hver dag, men i hverdagen og andre dage kan jeg lige hurtig gå ud så jeg da slipper fra min familie, som sagt før så bliver de bare glade over at jeg går hjemme fra så de slipper for mig, så de også bare kan være alene hjemme. Det er den her dag jeg prøver på at tænke på om det overhovedet er det værd at leve eller om jeg bare skulle tage mit liv nu og spare mig for den sener smerte jeg ville ende med at få.

Hvad skal jeg dog fortælle dig om i dag, jeg kan sige at jeg sener hen fik at vide at jeg ikke måtte gå ud af værelset og at jeg skal slukke mit lys så det ligner at jeg ikke er hjemme og så vi ikke får det uheld som sidst. Sener fandt jeg så ud af at planerne var aflyst at de tager der over i stedet for at de kommer, med de mener jeg Emils familie. Så jeg sad igen alene tilbage og vidste ikke hvad jeg skulle lave, jeg havde intet at lave, så jeg sad bare til sidst med en af de noget som jeg har læst en million gange, faktisk har jeg læst alle mine noget en million gange fordi ja du ved har jo ikke rigtig noget at lave. Jeg blev til sidst sulten af alt det læseri så jeg gik ned i køkkenet, jeg kunne høre nogles nærmest snige sig ind i huset så jeg tog en kniv og begyndte med at gå mod hoveddøren, jeg stod lige foran tyven, som nu åbnede lyset og jeg så at det var Emil, jeg kunne regne mig til at han blev "smidt" ud af huset af vores forældre, hans forældre er onde på den måde at de smider ham ud endda af sit eget hus, hvem smider overhovedet sit barn ud? Altså ud over mine forældre og nogle få andre hvem gør så sådan noget?

Vi får vores dybe øjenkontakt igen, vi står lidt tid og kigger på ham men denne gang spørg jeg ham hvorfor han kigger sådan på mig, han siger at der er noget anderledes ved mig, der er noget ubeskriveligt ved mig og det forstår jeg ikke, du vil nok heller ikke forstå det, men du vil nok sige at du forstår ham men det fordi du aldrig har set mig. Jeg forstår ikke hvorfor han ikke er som alle andre som bare ignorer mig, hvorfor er han ikke lige som dem, hvorfor er han ikke også bare ligeglad med lille mig som alle andre er, hvorfor stirre han altid sådan på mig eller det har jeg jo fået svar på men grunden er ret ny han kigger ikke frastødt på mig han kigger ikke på mig som om jeg er en Aliena. Jeg spørg ham om det var positivt ment, han smilede og sagde selvfølelig. Jeg forstår ikke det her ærlig hvorfor er han så anderledes hvorfor er han ikke løbet væk fra mig endnu, han har jo chancen og jeg vil ikke engang jagte ham, fordi jeg ville kunne forstå hvorfor han vil løbe væk fra mig, jeg er jo grimme lille mig, lille mig der ja ikke er noget værd. Jeg gentager nok mig selv en masse gange i min dagbog, men det er nok mere fordi at de ting jeg siger beskriver en masse, som ikke ville kunne beskrives bare med nogle nye ord.

Han spurgte mig om jeg vil se en film med ham, jeg kigger underligt på ham det her er helt vildt nyt, hvorfor vil han se en film med mig, hvorfor vil han se en film med pigen ingen gider, men jeg nikker alligevel da det kunne være hyggeligt, jeg er bange for at han bare vil gøre mig til grine ligesom alle andre gør, ligesom hun gjorde mod mig, jeg vil aldrig glemme det hun gjorde og jeg har ikke brug for noget nyt at huske. Vi sat os over til sofaen og åbnede tv'et, han rejste sig op igen, jeg troede han vil stikke af nu og sige hvordan jeg kan tro på at en som ham vil være sammen med mig, men da han gik over for at se på vores filmhylde blev jeg meget mere lettet, han tog en gyser film ned fra hylden, det nok den mest skræmmende film han valgte. Vi var midt i film da der kom en uhyggelig scene så jeg klamrede mig til ham, men da jeg forstod hvad det var jeg havde gang i skulle jeg til at rykke da han sagde at det altså var helt okay. Så sådan sad vi med mig tæt op ad ham og ham med sin hånd rundt om mig indtil filmen var færdig og han tog hjem, da mine forældre snart var på vej hjem.

 

Natnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...