I cry

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvordan er det at blive overset af både sin klasse og sin familie. Ingen venner at have til at tage til når man gerne vil snakke. Hvordan føles det når alle undervurdér dig og tror du ikke kan noget. Ja hvem kender det beder end den 16 årige Silke som har prøvet det nej ikke bare prøvet men hun er blevet overset i 10 år. Hun har ingen venner, hendes familie og klasse undervurdér. Hvem er det så der kommer ud af det blå og giver hende håb. Hvem redder hende fra det dybe sorte hul hun er ved at falde i.

5Likes
0Kommentarer
462Visninger

6. 6

16 August 2014

Kære dagbog

Hej med dig igen, hvordan går det? Jeg har faktisk tænkt på noget, min dagbog forgår jo i 2014 men prøv at tænk hvis min dagbog først er blevet fundet mange år efter, tænk hvis året er 2045, det kunne være sjovt at vide hvilket år du finder den eller om du overhovedet finder den. Sådan som jeg forstiller mig din verden lige nu er som at robotterne har overtaget verden, ej voldsomt og jeg lavede også bare sjov med dig men det kan jo altid være hvem ved hvem ved, ej men jeg tror at teknologien er blevet meget mere fremhævet end den gang, jeg tænker at i din verden behøver man ikke engang gå i skole på en skole fordi det kan man nemlig gøre der hjemme. Du har nok også tænkt hvorfor jeg hele tiden siger din verden og ikke også min og grunden er simpel 1. Det lyder bedre 2. Lige nu er jeg jo i denne periode 3. Ja det lyder bare godt med en 3'er. Jeg vil håbe at til den tid du læser dette at jeg ser en anden verden en forandret verden altså på den positive måde, jeg håber at der ikke er noget der hedder krig længere, ja jeg er meget imod det eller det tror jeg nok de fleste mennesker er, ej ikke alle der er da nogen der godt kan lide at se folk lide nogen der godt kan lide krig og blod, uhyggeligt at tænke på at der findes sådan nogle mennesker men det gør der faktisk, men jeg vil ønske de ikke fandtes eller ja at de bare var bedre mennesker.

Du sidder nok og tænker over den bamse jeg fik dig til at brænde ik? Du har sikkert også en masse spørgsmål og jeg vil gerne give dig svar, for 4 år siden det vil sige i 2010 havde jeg en rigtig god veninde, vi var som bedste veninder vi lavede alt sammen, vi var uadskillelig, hver gang vi legede sammen skulle vores forældre bruge kræfter på at fjerne os fra hinanden, vi var så tætte at vi vidste alt om hinanden du ved hinandens skjulte hemmeligheder og hinandens små dårlig og gode vaner. Hun elskede mange ting lige så højt som mig, som min kærlighed til chokolade, men hun havde også nogle dårlig sider, hun var morgen menneske og det var jeg ikke og er stadig ikke.

Vi troede virkelig vi var uadskillelig men en dag da hun var på vej hjem til mig for at hente en bog jeg tror meget på at det var en bog når men da hun var på vej hjem igen gik hun over vejen hun så en bil ret så langt væk, men det hun ikke troede var at han ville køre hurtigere så hurtigere at bilen ramte hende og at hun fløj op i luften jeg så det, det føltes som om at alt gik langsom som om at hendes kro fløj flere meter op over luften og faldt så ned igen på den hårde asfalten i slowmotion, alt gik så langsomt men stadig meget hurtigt, folk skreg op ad overraskelse da hun faldt og de så blodet sive ud ad hende. Jeg ville havde råbt efter hjælp men jeg var i chok over at have set det jeg så, sener hen fandt man ud af at manden var fuld, men hun fik da fred fordi han kom i fængsel. Nå men bamsen, bamsen var den sidste ting jeg fik af hende, den sidste ting der binder mig og hende sammen, men jeg ved at hun ikke har kunne få fred da jeg ikke har givet slip, jeg er ikke kommet videre i livet efter den episode.

Sener da jeg sad på taget til mit hus så jeg ham igen, jeg sad faktisk og tænkte på min veninde igen hvordan det ville være hvis hun levede dagen i dag. Jeg kunne se ham gennem hans vindue da gardinet ikke var trukket fra, tror han sad og læste i et eller andet det lignede sådan, det var som om at han kunne mærke mit blik da han kiggede op der hvor jeg sidder men jeg nåede at kigge væk før han så mig stirre åbenlyst på ham, der er altså noget over ham som er anderledes noget som jeg ikke ved helt om er godt eller skidt. Jeg kunne ikke lide at han lige nu sad og så på mig når jeg var i mit så triste hjørne vil jeg helst gerne være lidt alene så at det at han kigger på mig får mig til at føle mig overvåget, som om at jeg bliver dømt på hver en normal og selv også unormal bevægelse jeg laver. Jeg fatter ikke at vi stadig ikke har snakket endnu men lige nu vil jeg faktisk helst ikke snakke med nogen, så jeg kravlede med han blik, over til mit åbne vindue og gled så ind i den lille sprække, jeg kunne se at han stadig så efter mig men efter at jeg lagde mig i min seng og man ikke kunne se mig længere opgav han at se over til mig og trak sit gardin for. Jeg forstår ikke hvorfor han bliver ved med at stirre hvis der er noget han vil kan han da bare snakke til mig i stedet for at stirre åbenlyst, prøv idet mindste at stirre ikke så åbenlyst

 

Natnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...