I cry

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvordan er det at blive overset af både sin klasse og sin familie. Ingen venner at have til at tage til når man gerne vil snakke. Hvordan føles det når alle undervurdér dig og tror du ikke kan noget. Ja hvem kender det beder end den 16 årige Silke som har prøvet det nej ikke bare prøvet men hun er blevet overset i 10 år. Hun har ingen venner, hendes familie og klasse undervurdér. Hvem er det så der kommer ud af det blå og giver hende håb. Hvem redder hende fra det dybe sorte hul hun er ved at falde i.

5Likes
0Kommentarer
465Visninger

5. 5

15 August 2014

Kære dagbog

Det er sådan her jeg sidder de fleste nætter, grædende stille i det ene hjørne, ingen høre mine gråd, ingen høre mine skrig, ingen høre mig, hvem er jeg overhovedet længere? Lyder nok underligt at jeg ikke kan huske hvad jeg hedder eller nærmer hvem jeg er men sådan er det altså jeg kan ikke huske hvem jeg længere er, jeg ved ikke længere hvad jeg vil med mit liv eller hvor det er på vej hen, det er også svært at direkte sige at du vil det og det i fremtiden i dit liv eller ja hvad man vil lige nu, men lige nu kan jeg sige mit liv er på vej ned i et hul, som jeg ikke kan komme op ad længere da det er for dybt. Alt det der er sket for mig har ødelagt mig jeg ved ikke hvem det er jeg længere ser i spejlet når jeg står op eller skal til at sove om natten.  Det som om at min personlighed er blevet ædt op inde fra. Jeg lyder nok altid negativ men mit liv er heller ikke lige det mest perfekte liv man kan have, måske forstår du mine negative tanker.

Jeg tænker faktisk over om du overhovedet læser den her dagbog hvem ved måske finder du ikke interesse i den, hvis det var mig der fik sådan en bog og jeg læste i den og der stod alt det her ville jeg da også klart ligge den fra mig og aldrig læse vider i den. Men jeg ønsker virkelig og har et håb dybt inde i mig at du læser den fra top til tå da det er så vigtigt som noget kan være, jeg venter på at der bliver reageret jeg venter på at alle ikke bare afviser mig. Jeg venter på at nogen ser min gråd, jeg venter og jeg vil vente, vente så lang tid det er nødvendigt. Mit liv er faktisk ikke ret så spændende jeg forstår på en måde ikke at du er kommet så langt i min dagbog, hvordan kan du ikke være træt af mig? Og hvorfor er du ikke træt af mig. Sådan nogle spørgsmål vil jeg gerne have svar på men jeg får nok ikke svar, lige nu fra dig af. Jeg springer nok ret meget rundt men jeg skal jo fortælle dig om hvad der er sket hele dagen. Faktisk kom jeg i tanke om noget, jeg har en bamse i dit nye skab, du har nok måske opdaget den men hvis ikke så ligger den på øverste hylde i skabet, men jeg vil gerne have du gør mig en tjeneste, jeg vil gerne have at du brænder den bamse, ingen spørgsmål bare brænd den, du får svar sener.

Det er underligt at se ham i skolen igen, da vores møde i går var ret så underlig jeg forstød faktisk ikke rigtig hvad der skete det var som om at vi snakkede til hinanden gennem øjnene den dag selvom vi ikke sagde et ord men bare blev ved med at kigge på hinanden. Vi kigger aldrig på hinanden men går bare forbi hinanden som om vi ikke kender hinanden eller som om vi aldrig er stødt på hinanden eller bare ja kender hinanden, det er ret underligt men på en måde forståeligt da vi aldrig rigtig har snakket sammen eller har vi? Nej jeg er faktisk ret sikker på at vi ikke snakkede sammen! Nå men hvis vi overhovedet har snakket sammen har det nok bare været et "Hej" og så vider i hver vores retning. På en underlig måde piner det mig at vi næsten ikke kigger på hinanden, men jeg vil ikke være den eneste der kigger så jeg kommer til at nedstirre ham med mine øjne.

Mere og mere af timen går og langsomt kan jeg mærke et blik på mig som om blikket vil vide mine dybeste hemmeligheder, som om det vidste noget om mig som blikket ikke burde eller som andre ikke vidste jeg turde ikke kigge på blikkets chef nej vent hvad kalder man det nå lige meget, jeg vidste nemlig hvem blikket tilhørte, på en måde var hans blik ubehageligt, men på en måde er det dejligt at han endelig kigger på mig okay hvad sker der for mig? Jeg kiggede over på ham da jeg ikke kunne klare hans blik længere, da jeg kigger over på ham får vi en ret dyb øjenkontakt, han kigger ikke væk selvom han kan se at jeg kigger på ham, jeg gider ikke kigge væk fra ham da jeg ikke gider være den første som kigger væk da jeg ikke vil se ud som om at jeg er svag. Jeg "vågner" op fra den dybe øjenkontakt da klokken ringer ud til time, han kigger væk fra mig og begynder med at tage sin ting op, jeg begynder med at gøre det samme, da jeg kigger op ser jeg at han allerede er på vej ud og det sidste jeg ser af ham er hans ryg.

 

Natnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...