I cry

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2016
  • Opdateret: 4 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvordan er det at blive overset af både sin klasse og sin familie. Ingen venner at have til at tage til når man gerne vil snakke. Hvordan føles det når alle undervurdér dig og tror du ikke kan noget. Ja hvem kender det beder end den 16 årige Silke som har prøvet det nej ikke bare prøvet men hun er blevet overset i 10 år. Hun har ingen venner, hendes familie og klasse undervurdér. Hvem er det så der kommer ud af det blå og giver hende håb. Hvem redder hende fra det dybe sorte hul hun er ved at falde i.

5Likes
0Kommentarer
450Visninger

1. 1

Jeg glæder mig til at se mit nye hus, det ligger lidt mere ude på landet end mit andet hus. Jeg nåede efter 1 time til et stort gult, hyggeligt hus, rundt omkring huset var der noget skov område, huset i sig selv er perfekt udefra til mig. Jeg går ind i huset for at se om det er lige så smukt som det er udefra, jeg bliver også kun positivt overrasket over hvor flot og rummeligt huset er indefra, jeg går rundt for at tjekke hvordan huset ser ud. Jeg tjekker hver af værelserne og er ret tilfreds med huset indtil jeg går ind i et værelse hvor jeg kan se at en bog eller det ligner mere en dagbog, ikke er blevet fjernet, det er ret underligt at den ikke er blevet fjernet af de gamle ejer når resten af tingene er blevet. Jeg står med bogen og tænker hvad jeg skal gøre med den om jeg skal læse den eller lad være da det kan være privat, jeg når ikke at tænke nærmer over det da der falder en seddel, i sedlen står der:  Hej med dig fremmede du vil gøre mig en stor tjeneste ved at læse den her dagbog det virker nok creepy, men vil du ikke nok læse den så er du sød. Jeg valgte at læse dagbogen da min nysgerrighed for hvad der står i den var blevet ret så stor.

 

11 August 2014

Kære dagbog

Det hele var godt da jeg blev født, jeg betød alt for mine forældre på et tidspunkt, ja jeg stolede på dem, jeg elskede dem og de gjorde det samme med mig. Da jeg blev ældre fik jeg af vide at jeg var blevet byttet, de sagde det måske altid for sjov men jeg troede på dem, jeg troede på dem hver evig eneste gang.

Jeg følte mig ikke længer velkommen i familien, jeg følte at de alle så ned på mig jeg var ikke noget, jeg var luft for dem, de gav mig bare den kolde skulder og gik. Det blev hårdere og hårdere for mig, jeg vidste ikke længer hvad jeg skulle gøre, de afviste mig hver gang når jeg prøvede på at tale til dem ja jeg var kold luft for dem intet andet end kold luft. De troede aldrig jeg kunne noget fordi jeg var ikke den klogeste, jeg fik aldrig lov til at røre noget da de troede jeg ødelagde alt det jeg rørt det og det gjorde jeg også men kun fordi de sagde jeg ikke kunne noget derfor begyndte jeg også selv med at tænke det, at jeg ødelagde alt det jeg bare rørte lidt.

 I skolen gik det heller ikke godt for mig, jeg var ikke nogen, jeg var bare pigen der blev gjort til grin, jeg var pigen der blev set ned til og hende pigen alle troede var dum, ja jeg var pigen mere præcist hvis navn var silke. Jep mit navn blev der altid lavet sjovt med, min mor sagde da jeg var mindre at det var fordi at mit glatte blonde hår var blødt som silke, hun syntes jeg var den smukkeste i hele verden ja eller indtil at jeg startede på min skole og blev dum.

 Da jeg blev 12 kom jeg til et hjælpe sted hvor jeg skulle være der i 3 måneder, hvor jeg kunne få nogle venner da kommunen hørte at jeg ingen venner havde, men det hjalp ikke rigtig på mit problem for da jeg var tæt på at fylde 13 begyndte mine venner at svigte mig, jeg knyttede mig for meget til en person og det var grunden til at smerten jeg følte var værre end noget andet, fordi jeg havde jo prøvet smerte i livet mange gange og at blive glemt, men det var bare værre. Da jeg var 13 gjorde jeg noget jeg ikke er stolt af dagen i dag, jeg cuttede i mig selv, det var et lille et men stadigvæk jeg cuttede. Jeg kom også i en depression og ønskede bare at dø, men jeg var bange for døden, men jeg var lige så meget bange for livet, jeg blev den her indelukket og generte pige hende der kunne græde over at de venner jeg havet fået sagde noget grim om mig, men jeg var stærk og græd aldrig foran dem, jeg viste dem aldrig den smerte jeg var igennem for måske ville de bare havet set mere ned på mig måske og måske ikke det fandt jeg aldrig ud af da jeg ikke turde.

Som 14 årig blev der talt grimt om mig bag min ryg, jeg ønskede bare at de sagde det til mig end bag min ryg, så det ikke var så smertefuldt. Også kom drengen endelig, der vente alt op og ned. Drengen med det flotte let bølgede brune hår, de varme øjne, med de brede skuldre ikke at han var tyk men han var meget ja hvad skal man sige trænet? Han brugte meget af sin tid på sin træning. Han var en del højre end mig, nogle gange følte jeg mig lidt for lav forhold til ham, altså han var ikke for høj eller for lav han var tilpas, han er også Kendt som drengen der ændret hele mit triste liv. Du tænker sikkert hvordan kan en ting som et menneske eller ja en dreng ændre ens liv men det er ikke umuligt fordi han ændret mit liv, men hjalp det på mit triste liv?

Det var historien bag mit smil, et smil der var falskt før han kom, et smil de fleste ikke kunne se var falskt. Mere præcist det var min fortid en fortid jeg helst gerne vil glemme men ikke kan, da det er min fortid.

Læs vider i min dagbog for at høre mere, men jeg vil gerne have du skal gøre mig en tjeneste anonyme læser jeg vil gerne have at du kun læser en dag ad gangen fra min dagbog. Hilsen silke Jensen.

Natnat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...