BERETNINGER OM PRUDENCE WOODS

" Det var svært at beskrive hende. Svært at fortælle hende, hvor meget hun havde gjort for mig, svært at indrømme det. Men da hun sendte mig et intenst blik, mens hun lænede sig ind for at rette mit hår, var jeg færdig. Prudence havde mig. Jeg var hendes nu. " 1/5 personer, Prudence har vist verden, inklusive mig. Smid en kommentar, hvis du har lyst, det ville hjælpe mig meget.

0Likes
0Kommentarer
75Visninger

1. HUN

Hele mit liv havde jeg været omringet af stjerner. Mennesker, som engang havde været noget exceptionelt, men som brændte ud.

Men du, Prudence Woods, viste mig hvordan stjernehimmelen ville se ud uden stjerner, og det ville være så mørkt, at man ikke ville kunne se dit skæve smil blive lyst op af månen, så jeg ville gerne have at månen og stjernerne var der, efter du forlod mig.

Selv da vi sad på græsset på fodboldbanen, havde du kigget på mig med et intenst blik, mens du havde lyttet til min endeløse strøm om, hvordan jeg så på mennesker, som var de bare stjerner. Men selvom jeg havde revet græsset op i totter, mens jeg havde holdt mine tårer inde, havde du taget min hånd, og det havde påvirket mig, som var det stoffer.

Apropos stoffer, jeg vidste ikke, om du stadig tog dem, men jeg vidste, at jeg ikke længere ville være den du ville sidde med i badekarret, med en hjemmerullet cigaret, og fortælle om dine endeløse forelskelser, og hvordan du ikke kunne holde fast i folk, men sjovt nok gjorde det mig ikke noget at høre om din fortid, for vi havde indviet dit badekar sammen, du og jeg.

Da vi var færdige med at ryge, og badeværelset var gennemrøget og stank af kriminalitet, smilede du et af de der smil, som prydede dit ansigt, og du sendte mig et blik, som skreg af uvished, og jeg vidste ikke, på det tidspunkt, om vi ville ende sammen til sidst, men jeg vidste, at det var en ære, at være sammen med dig i dét øjeblik.

Efter vores badeværelses episode, havde du tændt for vandet over dig, og de tunge stråler, ramte din krop, som hårde krystaller. Du sad i badekarret, og jeg sad i den anden ende. Du lænede dig mod mig, og jeg sværger at jeg stadig kunne lugte røgen i dit hår, men selvom dit hår klistrede sig mere fast til dit ansigt, end Jessica Jennings havde klistret sig fast til Kyle Miller til årsfesten, var du stadig den smukkeste stjerne, jeg nogensinde havde set. ”Ved du hvad, jeg tror sku ikke helt på det der pjat med stjernerne,” sagde du og sendte mig et smørret smil, ”For stjerner er langt mere spændende end mennesker. Men hvis du tror det, vil jeg også. Og jeg må være en stjerne. ”

Som du sad dér, med vådt og klistret hår, med røg og alkoholisk ånde, faldt det mig naturligt ind, at vi skulle kysse. Men jeg havde ikke kysset en stjerne før. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig som nattehimlen, som havde brug for sine stjerner. Jeg havde brug for dig.

 

Efter indvielsen af badeværelset har jeg ikke set dig siden. Du forsvandt bare. Men jeg ved ikke, om dét der var mest skræmmende, var, at du bare forsvandt, eller om det var det, at ingen nogensinde havde hørt fra dig igen. Det eneste jeg vidste, var, at du havde ret. Andre mennesker var ikke stjerner. Men du var helt sikkert en stjerne, som du havde sagt. Fordi du netop var brændt ud. Og jeg er sikker på, at du forsvandt den dag, fordi du selv havde indset det..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...