Fucking forelsket

Kan et liv med druk, ekskærester, falske veninder og forbudt kærlighed være et lykkeligt liv? Det kan det bestemt ikke. I hvert fald ikke, hvis man spørger Ann. Ann er en syttenårig, rastløs pige, der søger noget stabilt i hendes liv. Intet i hendes liv er perfekt, slet ikke efter hun blev smidt på hovedet ud hjemmefra af sin alkoholiske stedfar. Følg med i historien om en forvirret pige, der desperat søger efter noget rigtigt. Men tør hun springe ud i noget, der vil ændre alt? Og tør hun tage chancer, som ingen andre er enige i?

18Likes
5Kommentarer
1988Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg sætter hælen i min sidste cigaret. Fuck. Mine pakker løber hurtigere og hurtigere op for hver dag, der går. Jeg tjekker mine lommer efter kontanter for en sikkerhedsskyld, selvom jeg godt ved, at jeg er flad. Jeg kan ikke spørge de gamle om flere penge, eftersom de smed mig ud så sent som i går. Jeg tror, de er seriøse med det denne gang.

Jeg kan ikke tage hjem til min højrøvede bror, så den eneste mulighed, jeg har, er hos Steph. Steph, eller Stephanie som hun hedder, er min bedste veninde. Jeg har ikke lyst til at flytte ind hos hende. Jeg bliver bare mindet om min forfærdelige eks, Thor, jeg var sammen med gennem et helt år. Nu ligger han selvfølgelig og boller med Steph hver eneste fucking weekend.


Jeg har helt glemt at præsentere mig selv. Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvem jeg er. Jeg ved kun, hvad jeg er. Jeg er en syttenårig pige, der ikke volder andet end besvær. Det er i hvert fald sådan, min stedfar altid beskriver mig.
Min rigtige far skred, da jeg var mindre, hvilket gjorde, at min mor røg helt ned i kulkælderen. Det endte med, at hun fandt sig en nar af en kæreste. Det er ham, vi nu skal kalde for stedfar.
Min storebror har røven fuld af penge. Han startede sit eget firma for nogle år siden, der nu er blusset op og er blevet til et brand. Han tjener kassen, men nægter at dele sine penge med nogen – ikke engang sin egen familie, der har ufatteligt mange regninger på nakken. De fleste er fra skat.
Min mor er arbejdsløs, hvilket er den eneste grund til, at hun er sammen med min stedfar. Hvis han ikke var her til at betale regninger, var vi blevet smidt ud for længst. Det er selvfølgelig lige meget for mig nu.

Mit navn er for resten Annabella, men hvis jeg nævner det over for mine venner, bliver jeg bare til grin. Derfor bliver jeg kaldt Ann. De gamle hader mine venner, især min stedfar. Han kalder dem for snotunger. Han siger, at burde sættes ordenligt på plads, og at han ikke er bleg for at gøre det selv. Jeg ved, efter egen erfaringer, at han taler sandt.

 

Jeg tager min mobil op af lommen og skriver til Steph, selvom hun sikkert ligger sammen med Thor lige nu. Jeg væmmes ved tanken om dem dele seng sammen. 
 

# Hey Steph. Kan jeg crashe hos dig de næste par uger? De gamle smed mig ud igen. Tror de er seriøse denne gang. Xx

 

Jeg lægger mobilen tilbage i lommen. Jeg ved, der kommer til at gå nogle timer, før hun svarer tilbage. Sådan er det altid, hvilket jeg har affundet mig med. Jeg bliver nødt til at affinde mig med alt, hun gør. Hun er højere rangeret socialt, end jeg er. Det er sådan, man bedømmer alt på vores alder, altså efter hierarki. Jeg er ikke ligefrem øverst i hierarkiet – det er ingen fra min vennekreds. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...