Hører du mine råb?

"....Nu er Mario og Luidi blevet besejret af skurkene. Prinsessen er bortført, og bilerne i Mario Kart er gået i stå. Bolden er trillede ind i busken - ligger og forrådner. De hemmelige blikke er blevet erstattet med akavede tavshed. Vi er blevet teenagere." Uddrag fra min dagbog om mig, mine tanker og den nøgne sandhed.

2Likes
6Kommentarer
192Visninger
AA

3. Jeg løber bare videre

Alt var en tåge. Mine ben gav snart efter. Dunkene fra mine skridt gav stød i hele min krop. Jeg løb hurtigere end nogensinde. Min vejrtrækning var hurtigere end mine tanker, og luften omkring mig nået næsten ikke at flytte sig. Sveden drev ned af min ryg. Jeg hoppede over endnu et menneske fra mit liv. Lige meget hvad jeg gjorder, ville alt komme tilbage til mig. Jeg kunne ikke undslippe det her liv. Jeg satte farten op. Jeg løb forbi min mor, der råbte formaninger efter mig. ”Du må ikke drikke alkohol. Du må ikke feste. Du skal ikke flytte hjemmefra, før uddannelsen er på plads”. Jeg kunne godt have stoppet op; brækkede mig over alle hendes pædagog holdninger, og sagt hun skulle skride ud af mit liv. Jeg løb videre. Jeg ville ønske, jeg kunne forlade den her verden. Mit liv. Jeg løb forbi nogle fra min klasse. Deres dømmende blikke sagde alt. Jeg var ikke god nok. Jeg kom aldrig til at passe ind. Jeg stødte ind i min far. Jeg vristede mig fri, af hans hårde greb. Hans ord var som en mavepuster. ”Du er så doven. Du tror alt kommer til dig. Jeg har jo sagt til dig, du skal tage dig sammen!”. Jeg havde lyst til stoppe op. Skrige at han skulle holde sin kæft og gå ud af mit liv.
Jeg løb bare videre. Jeg ville ønske, jeg kunne undslippe min Fortid. Undslippe de mennesker der gjorder mit liv til et helvede, men lige meget hvor hurtigt jeg løb, ville Fortiden indhente mig.
Min lillesøster råbte af mig, da jeg susede forbi hende.
”Du er så irriterende, lav og alt for buttet. Du er altid så skide sur”. Jeg fik lyst til stoppe op, og give hende en lussing. Hvordan kunne hun snakke sådan til mig?!
Alt i min krop rystede. Min ben rystede af afmagten der indtog mig. Min mave rystede af mavepusteren fra min far, og mit Liv var lige i hælene på mig. Alt snurrede i mit hovedet, da jeg undveg nogle veninder. De kiggede op fra deres mobiler og makeup spejle. ”Du er alt for dominerende. Alt for sippet”.
Deres ord gik igennem mig som skarpe knive. Jeg hev efter vejret. Jeg løb hurtigere. Jeg hoppede over endnu et menneske fra mit liv. Jeg kunne langsomt mærke, min verden krakelere. Jeg var ved at krakelere.
En tårer sig maste forbi min facade. Flere efterfulgte. Jeg mærkede vreden under huden, og mine tanker gav mig hovedpine. Alt snurrede rundt, og pludselig løb Livet lige ved siden af mig. Jeg var nødt til, at presse mit sidste energi ud, hvis jeg skulle løbe fra Livet. Mit hjerte bankede alt for hurtigt, og var det eneste der holdte mig i live. Det føltes, som om jeg svævede. Alt smerten var forsvundet. Det samme var min vejrtrækning. Jeg løb bare. Det eneste jeg kunne mærke, var Livets kolde greb om mig. Jeg væltede omkuld.
Jeg hev efter luft. Jeg måtte have holdt vejret alt for længe. Mit hjerte bankende ukontrolleret.
”Slip mig!”, skreg jeg til Livet. Jeg var følelsesløs. Jeg hulkede af vrede. Hvorfor gjorder Livet, det her mod mig? Hvad havde jeg gjort gjaldt? Jeg krøb sammen, og lod alt min svaghed forlade mig. Tårerne og hulkende. Tankerne og alle mine skrøbelige følelser. ”Undskyld. Fucking undskyld,” hviskede jeg til Livet. Jeg lagde mig udmattede ned. Mit hjerte holdte op med at slå, og alt blev mørkt. 

- en pige der nået enden 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...