Ude

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2016
  • Opdateret: 3 maj 2016
  • Status: Igang
Novelle. Stil i Dansk. Jeg kigger på Maria. Maria sidder med sit hoved skjult i sine hænder. Jeg kigger på mit ur. ‘’7.34am,’’ siger jeg & rækker hende vandet. ‘’Lad være,’’ siger hun & puffer til mig. Hun har ondt. Sorgen er stærk. Hun må glemme det i en kort stund. Jeg rejser mig op & kigger igennem det hvide gardin. Det er stadig mørkt, det har det været lige siden vi kom. Det er vel mørkt året rundt her, men hvem ved? Mine øjne stopper ved 2 gule øjne. ‘’En hjort,’’ siger jeg & peger ud i mørket. Maria rejser sig op & tørre tårerne væk. ‘’Hvor er den?’’ siger Maria & snøfter. Jeg kigger på hendes røde kinder & ud i mørket igen. ‘’Der, den er lige ved os,’’ siger jeg & smiler til Maria. ‘’Vi skal afsted før 8.00am,’’ siger jeg & går over mod vores tasker. ‘’Tror du de kommer?’’ siger Maria & sætter sig ned langs væggen. Vi aftalte at vi skulle mødes ved den grønne eng, men chancen for at overleve ude i det åbne var lille.

3Likes
9Kommentarer
94Visninger
AA

1. Ude *Novelle* XX

Jeg kigger på Maria.

Maria sidder med sit hoved skjult i sine hænder.

Jeg kigger på mit ur.
‘’7.34am,’’ siger jeg & rækker hende vandet.

‘’Lad være,’’ siger hun & puffer til mig.

Hun har ondt. Sorgen er stærk. Hun må glemme det i en kort stund.

Jeg rejser mig op & kigger igennem det hvide gardin.

Det er stadig mørkt, det har det været lige siden vi kom.
Det er vel mørkt året rundt her, men hvem ved?
Mine øjne stopper ved 2 gule øjne.

‘’En hjort,’’ siger jeg & peger ud i mørket.

Maria rejser sig op & tørre tårerne væk.

‘’Hvor er den?’’ siger Maria & snøfter.

Jeg kigger på hendes røde kinder & ud i mørket igen. ‘’Der, den er lige ved os,’’ siger jeg & smiler til Maria.

 

‘’Vi skal afsted før 8.00am,’’ siger jeg & går over mod vores tasker.

‘’Tror du de kommer?’’ siger Maria & sætter sig ned langs væggen.  

Vi aftalte at vi skulle mødes ved den grønne eng, men chancen for at overleve ude i det åbne var lille.

‘’Jo Maria, det gør de da,’’ siger jeg & tager en grøn langærmet trøje op.

I virkeligheden viste jeg det ikke.  Jeg havde ikke tanken om hvor langt David, Signe & Kitty var.

Måske havde de krydset floden & måske ikke.

Vi havde allerede mistet 2.

 

Var vi forladt for altid, måske havde David, Signe & Kitty forladt os. Måske troede de at vi var døde.

Hvad nu hvis de ikke kom? Jeg rynkede panden & svingede tasken over skulderen.

‘’Nu?’’ siger Maria & kigger spørgende på mig.

‘’7.56am,’’ siger jeg & kigger ud af gardinet igen.

Maria svinger sin taske over skulderen & jeg  gøre tegn til at hun skal følge med.

 

‘’Grøn eng,’’ siger jeg & åbner forsigtigt døren ud.

‘’Men ved du hvor det er?’’ hvisker Maria.

 

‘’Jada,’’ siger jeg & går mod det sted hjorten stod.

I virkeligheden var jeg i tvivl. Jeg kunne ikke huske om det var mod syd eller nord. & mørke hjalp mig ikke ligefrem.

Hvad nu hvis vi gik i den forkerte retning & blev fanget af 02’erne?

Vi kalder jægerne for 02’erne, da de var det andet hold som blev sendt til dette sted.

De skulle finde ud af om man kunne bo her, finde føde. Men vi mistede efter 24 dage kontakten.

Vi havde også et hold ved navn 01’erne, men de døde alle sammen da flyet styrtede.

Måske ventede 02’erne på os? Måske ville de dræbe os, som de havde dræbt Marius & Malte, eller måske er det noget jeg bilder mig ind?

Måske var de bange for os & havde kun dræbt de 2 i selvforsvar.

Eller måske var de sur på os, fordi vi aldrig kom & hentede dem.


 

Bare tanken om hvad de ville gøre imod os, gav mig fornemmelsen af at vi ikke var alene mere.

 

‘’9.00am,’’ siger jeg & kigger på Maria som lunter efter mig.

Vi skulle mødes klokken 12.00pm. & det viste Maria godt.

Vi stoppede ved en lille bæk, hvor vi kunne fylde vores vandflasker.

‘’2 minutter,’’ sagde jeg & rynkede panden. Maria bukkede & lod sin vandflaske flyde på vandoverfladen, hvorefter at den blev fyldt med det mest blålige vand jeg havde set.

Hun rakte mig min vandflaske hvorefter jeg klikkede den til mit bælte.

‘’9.07am,’’ sagde jeg & hev Maria op fra jorden.

Vi tillod at gå langs bækken, i håb om ikke at møde 02’erne.

 

‘’Se,’’ sagde Maria & pegede på en hjort som drak af vandet.

‘’2 gule øjne,’’ siger jeg & rækker Maria en håndfuld hinbær, som voksede langs breden.

Hjorten vendte sit hoved mod os & hoppede elegant  over det blålige vand.

 

Det er stadigvæk mørkt, det var det også for 1 time siden.

 

‘’Maria,’’ siger jeg & klapper hende på skulderen.

Maria vender sit hoved mod mig & nikker med munden fyldt med hinbær.

‘’Jeg lovede David, at jeg ville passe på dig,’’ siger jeg & sparker til et par grankogler.

Noget koldt løber ned af min ryg, da en gren knækker.

‘’David ved alt,’’ siger en dyb mandestemme.

Maria spytter hinbærne ud & begynder med at hoste.

‘’11.00am,’’ siger jeg & vender mig om. Mit blik havner på David & Kitty, som vinker mens Signe sender os et mere alvorligt udtryk.

 

‘’Den grønne eng?’’ siger jeg & omfavner Kitty som begynder med at grine.

‘’Den hedder vist jord fra nu af,’’ siger Signe & klapper mig på hovedet.

Jeg sender hende et spørgende blik, mens jeg begynder at spiser et par hinbær.

‘’02’erne har brændt engen ned & der vil komme et hold 04 i aften klokken 18.00pm,’’ siger David & slår mig på brystet. ‘’Men radioen er brændt sammen, så vi må håbe at jeg gav dem rigtige koordinater,’’ tilføjer David.

 

‘’Vi må afsted hvis vi skal møde 04’erne,’’ siger Kitty & begynder med at gå vider langsbækken.

Jeg gør tegn til at Maria skal følge med.

‘’Hvordan fandt i os David?’’ siger jeg.

David smiler bare & går vider op til Kitty.

‘’Vi så jeres fodspore ved en lille hytte,’’ siger Signe & smiler.

 

Vi stopper 2 gange før vi når søen hvor bækken førhen.
‘’15.00pm,’’ siger jeg & sætter mig langs et egetræ.

‘’Hvorfor er det mørkt?’’ siger Kitty & sætter sig overfor Maria, som kigger forvirret rundt.

‘’Fordi alle sover når det er mørkt, altså bortset fra os,’’ siger david &  sætter sig overfor mig.

‘’Jeg tager den første vagt,’’ siger Maria.

‘’Sammen med mig,’’ siger David.

Jeg lukker øjne & høre et par sætninger før jeg falder i søvn.

 

‘’Vågn op,’’ råber David & kaster noget i hoved af mig.

‘’17.57pm,’’ siger jeg & kaster en grankogle efter ham.

‘’17.58pm,’’ gentager jeg & skynder mig op på benene.

‘’De skulle blive kastet ud her,’’ siger Signe & klapper mig på hovedet.

David gør tegn til at vi skal være stille.

‘’Et fly,’’ råber Kitty.

Nu kan jeg også høre det. En lille brummen som bliver højer & højer.

‘’Der,’’ råber Signe & pegede på en vinge som hang over træerne.

‘’18.00pm,’’ råber jeg & smiler til Maria som råber & vinker med hænderne.

Jeg savner lidt min bror Mark, jeg ved ikke helt hvad der ville blive af ham, hvis jeg ikke kom hjem.

‘’Bevæger i jer, skyder vi jer,’’ råber en dyb stemme bagved os.

Jeg gør tegn til de andre, at de skal følge ordren.

Noget koldt løber ned af min ryg.

‘’18.03pm,’’ siger jeg & smiler til Maria, som fælder et par tåre.

Hvad skulle jeg gøre? VI havde et fly i luften.Vi står som sten, bevæger vi os. Jeg lader tanken strejfe & kigger ned på mit ur.

‘’Mat,’’ siger Signe mens hun vender sig om mod manden.

‘’Er det en joke,’’ siger David & vender sig om.
Mat som i Mathew? Eller Mat som i Mat?

Jeg gør tegn til Kitty & Maria, at vi skal vende os om.

‘’Mat som i Mark Taylor,’’ hvisker jeg & falder på knæene.

Mark kaster sig over mig, da et brag lyder.

Det går op for mig at flyet sprang i luften, men hvordan? Hvorfor skete det også ved 01’erne & os 03’er?
Mark flytter sig & flyrester falder langsomt ned fra himlen.

 

 

‘’18.15pm,’’ siger jeg & sender Mark et spørgende blik.

‘’24 04're,’’ siger Mark & kigger på et af de 100.000 tusinde vragrester, som ligger foran os.

‘’Vi er omringet,’’ råber Maria.

Mark sender mig et spørgende blik & jeg ryster på hovedet.

‘’02’erne overlevede & de er ikke så venlige,’’ siger jeg & omfavner Mark.

Uden et fly er vi fortabt.

29 mod over 100 veltrænet personer, er ikke en lige kamp & vi vil ikke have muligheden for at stå imod.

Vi havde muligheden for at flygte, men den var heller ikke sikker.

‘’18.30pm,’’ siger jeg & lægger mit hoved mod Marks.

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...