Forbidden Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Venus er den kloge pige i skolen og har altid været alene hele hendes liv indtil hun møder Aria. Aria kommer fra en rig familie og har også altid følt sig alene selvom der altid har været en masse mennesker rundt om hende, hun har aldrig haft en rigtig ven. Venus og Aria er to modsætninger der mødes og bliver bedste veninder, det skal vise sig at vende om på alt i deres liv, på både godt og ondt.

0Likes
0Kommentarer
466Visninger
AA

8. Isabelle

Jeg mærkede noget på mine læber, noget blødt, dejligt og helt fantastisk. Den følelse var der kun én der kunne give mig, så jeg kyssede igen.
"Godmorgen prinsesse, sovet godt?" Jeg åbnede mine øjne og så Anders sidde på min seng med morgenmad.
"Godmorgen, ja det har jeg. Er det til mig?" Anders grinede, nikkede og gav mig et kys i panden.
Da jeg var færdig med at spise tog han en kjole frem som jeg tog på.

Vi gik ned til de andre sammen, der var ikke så mange tilbage, de fleste fra klassen var blevet kørt hjem. Turen sluttede en dag tidligere end den rigtig skulle pga vejret, men det havde jeg ikke så meget imod. Det tog kun en time så var der kun Anders, Kevin, Aria og jeg tilbage. 
"Skal i to Love Birds så tilbringe weekenden sammen?" Kevin havde bestemt ikke glemt hvad han afbrød i går. Anders tog mig hånd inden han svarede.
"Bare rolig lillebror, Venus og jeg skal hjem til mor og far." Kevin grinede, men stoppede brat da Anders fortsatte. "Jeg fortalte også du havde en kæreste, som tilfældigvis hedder Aria." Nu kunne jeg ikke lade vær med at grine.
"Har du sagt til jeres mor og far at jeg er sammen med en D'Amore?" Aria grinede lidt for sig selv.
"Ja det har jeg. Jeg syntes det vil være lidt akavet hvis det kun var mig og Isabelle som skulle igennem vores forældres forhør." Han morede sig virkelig med at gøre gengæld over sin bror.
"Okay den fortjente jeg nok også den der, det indrømmer jeg." Kevin kiggede nu på mig og henvendte sig til mig. "Er du parat Isabelle?"
"Til hvad?" Jeg var forvirret.
"Jeg skal med dig ud at shoppe, da jeg kender mine forældres stil." 
"Det har jeg ikke råd til Kevin." Troede han at jeg var rig?
"Bare rolig prinsesse, du får mit kort med og kan shoppe for alt det du vil. Imens bliver Aria her sammen med mig for at hjælpe mig med at pakke." Hans kort? Mener han det?

Kevin og jeg havde shoppet i lang tid nu, vi havde fundet noget der godt kunne gå. Det var faktisk hyggeligt, men nu skulle vi skynde os at komme tilbage.
Vi pakkede det ned i en taske og gik ind på Andres's værelse for at mødes med ham og Aria. De havde også pakket, de ventede kun på os.

"Skal vi komme af sted Isabelle?" Jeg nikkede til ham og sagde farvel til Aria og Kevin.
Anders kørte os til lufthavnen. Skulle vi flyve?
"Skal vi flyve? Jeg har ikke noget pas." Han grinede lidt og lagde så sin hånd på mit ben.
"Bare rolig jeg har styr på det"
Vi kørte ind i selve lufthavnområdet, måtte man godt det? Længere fremme stod der et lille fly og nogen folk udenfor.
"Hr. D'Amore og Frøkken King, skal jeg tage mig af jeres ting?" En mand i jakkesæt åbnede min dør. Anders nikkede til ham inden han tog min hånd og førte mig ind i flyet. Jeg blev ved med at kigge bagud som et lille nysgerrigt barn, manden i jakkesættet tog vores ting. Anders satte sig i en stor stol, klappede på den ved siden af sig og kyssede mig da jeg havde sat mig. Flyet gik i luften og alt var helt roligt.
"Jeg har en lille overraskelse til dig Isabelle." Han tog min hånd, kyssede den og kiggede op på mig. "Gå ud på badeværelset hvis du vil se den." Jeg gik ud på badeværelset, der hang den smukkeste kjole jeg havde set. 
Den var sort med nogen sten på. Den sad perfekt på min krop, lidt stram, men stadig tilpas. Der var også et par sko, sorte og med sten på der glimtede i lyset. Jeg gik ud til Anders, satte mig på skødet af ham og kyssede ham som tak.

"WOW du ser himmelsk ud, prinsesse." Hans hånd aede min kind. "Luk dine øjne" og det gjorde jeg.
Jeg mærkede noget koldt, det føltes som en halskæde.
"Åben dem igen." Han holdte et spejl foran mig. Spejlet viste en lille sølv kæde, i kæden hang et hjerte af en slags sten. Den var så smuk!
"WOW! Anders den er smuk."
"Du er smukkere. Det er diamant, for du er min lille diamant." Jeg kyssede ham. "Jeg ved godt du ikke kan lide at lyve for nogen, så jeg tænkte om vi ikke bare skulle lade vær med at lyve omkring vi er kærester og bare gøre det sandt?" Spurgte han lige om jeg vil være sammen med ham?
"Det lyder som en god idé, den er jeg helt med på."
Turen i flyet var ikke så lang, men vi nød hvert et minut. 

Da flyet landede holdte der en bil og ventede, den kørte os til et giga hus. Vi gik ind i huset, der stod en mand og en dame og ventede på os. 
"Anders, det er så lang tid siden vi sidst så dig." Damen var klædt i pænt tøj, det så dyrt ud.
"Mor, far, det her er Isabelle." Han tog sin arm rundt om livet på mig.
"Isabelle, det er dejlige endnelig at møde dig. Du kan kalde mig Ellen og det her er min mand, Marc." 
"Det er også dejligt at møde jer, og tak fordi jeg måtte komme." Jeg prøvede på at vise mig fra min bedste side af.
"Hvor er hun dejlig Anders. Hvorfor er der ikke kommet ring på endnu? Du skal ikke miste hende." Ellen så strengt på sin søn. "Sådan en finder man ikke til hverdag."
"Mor, det er alt for tidligt endnu og desuden jeg er lige startet på et nyt job og skal fokusere." Han bukkede sig ned til mit øre og hviskede, "den største distraktion er den sexede Venus der får mig til at miste fokus på alt andet end hende." Det fik mig til at grine, jeg hviskede bare tilbage "skal jeg være jaloux på denne Venus? Eller skal jeg bare gøre noget der er endnu mere sexet, end hende for at få din fokus på mig?" 
Han kiggede strengt på mig, men med et lille smil. Sagde til sine forældre at det var en hård flyve tur, så vi ville gå ind og lægge os lidt inden der var mad. Han tog mig op af trapperne, viste vej ind til et stort værelse, alting var så flot.
"Det her er vores værelse prinsesse." VORES? Som i at sove sammen? "Dit skab er til højre og mit er det venstre." Der var tre døre, den vi var kommet ind af, en til venstre og en til højre, vores skabe.
"Hvor er badeværelset så? Plejer der ikke være et badeværelse til hvert værelse i sådan nogen huse her?" Han grinede lidt og tog så min hånd.
"Kom med mig." Vi gik ind af døren til højre og WOW! Dette skabe var stort, der hang noget tøj og så stod mine tasker på gulvet. Var de blevet båret ind? Jeg havde ikke se nogen gå ind. For enden af skabet var der en dør, han gik direkte ind af den og igen WOW! "Det her er dit badeværelse. I det her hus så i de store og mellem værelser er der et badeværelse til hvert skab. De mindre værelser, er der et badeværelse til hvert værelse."
"WOW! det er pænt, det er holdt i den gamle antikke stil." Det var virkelig holdt i den antikke stil, badekar med løvefødder, et sminkebord, en vask og på væggene hang der selvfølgelig billeder.
"Der skulle være alt, hvad du kunne tænke dig. Hvis du alligevel mangler noget, så ligger der en mobil på bordet med alle de numre du kunne tænke dig. De numre kan du enden ringe eller skrive til så kommer personen du har brug for." Mobil så jeg kan kontakte de folk der arbejder her? "Hvis du har brug for en til at lægge make-up så hedder hun bare 'make-up' og så hendes navn. Der er alt hvad du kunne ønske dig."

Vi gik hen til natbordet, der lå en mobil, jeg kiggede den igennem. 
"Der mangler noget." Han så overrasket ud.
"Hvad mangler der Venus?" Han tog mobilen og kiggede den igennem. Jeg tog den fra ham, stillede mig helt op af ham og tog mine arme rundt om nakken af ham.
"Dit nummer, hvor er det?" Mit smil var dilsk og hans blev til et frækt smil.
Han kyssede mig og vi væltede ned i sengen. Vi lå lidt og kyssede indtil der kom tre små bank på døren.
Anders åbnede døren, jeg lå stadig på sengen og kiggede over på døren. 
"Hr. D'Amore og Frøkken King." Manden bukkede let. " Jeg skal informere jer om der er mad og 20 minutter. Jeres ting er blevet pakket ud." Så bukkede han igen og gik.
"Er vores ting blevet pakket ud? Hvordan det? Vi har da været alene, har vi ikke?" Alt det her var så forvirrende og nyt.
"Ja de har pakket ud for os. Dette hus er så gammelt at der er en masse hemmelige gange." Det smil kunne virkelig smelte mig, han kyssede mig på panden. "Jeg har valgt en kjole til dig, der hænger fremme til dig."
Jeg skyndte mig ind i mit skab, der hang en kjole. Kjolen var længere end den jeg havde på. Jeg hoppede i kjolen og kiggede mig selv i spejlet. Kjolen var sort, sad lidt løst og gik kun lige hen over mine knæ. Når jeg gik, flagrede noget af stoffet lidt omkring mig, det var så pænt. Ude på badeværelset stod der en kvinde med et bælte rundt om maven, hun havde make-up børster og alt til håret. 

Jeg gik ud til Anders der stod i et sort jakkesæt og holdte noget i hånden. 
"Dit hår er virkelig flot sat. Du er smuk og kjolen klær dig Isabelle." Han havde virkelig planlagt det hele, jeg kastede mig i hans arme og kyssede ham. 
"Du ved virkelig hvad en pige drømmer om var?" Det hele var så modsat mit gamle liv.
"Jeg har en overraskelse mere til dig." Det han havde haft i hånden viste sig at være en lille æske. Han åbnede æsken og der var et par øreringe som passede til kæden. 
"De er fantastiske, men har de ikke været mega dyre?" Hvorfor køber han så dyre ting til mig?
"Det er intet i forhold til hvor værdifuld du er." Hans ene hånd løftede min hage og kyssede mig. Der går ikke så lang tid, så er jeg smeltet helt væk hvis han bliver ved med at kysse mig på den måde.
Efter han havde sat øreringene i mine øre gik vi ned. 

Vi sad ved bordet og maden var lige kommet.
"Nå, sig mig så Isabelle, hvor mødte du så Anders for første gang?" Ellen snakkede mere end Marc, Marc var den stille type.
Spørgsmålet kom bag på mig. Jeg kan da ikke bare sige at Anders er min lære, kunne jeg?
"Isabelle og jeg mødtes hjemme ved mig, Kevin har nogen fælles venner med hende." Det var ikke helt løgn, men heller ikke helt sandt.
"Du ser også yngre ud end Anders, er du på Kevins alder?" Ellen ville vide meget.
"Ja, jeg er yngre end Anders." Det var sandt, men jeg undgik at sige min alder direkte.
"Jeg har kun hørt du hedder Isabelle, hvad for en familie stammer du fra?" Stammer fra? Spurgte Ellen som om vi var i 1800-tallet, hvor familie navnet var en rank?
"Mit efter efternavn er King." Jeg afbrød Andres for jeg kunne mærke på ham, at han var irriteret over at spørger om min rank.
"King?" Det var første gang jeg hørte Marc snakke. "Kommer du fra King familien?" Han så meget overrasket ud, var det noget stort eller hvad? For jeg syntes ikke min familie var noget at råbe hurra for.
"Ja, det er efter min mor, men jeg bor ved min far, altså når jeg ikke er ved min veninde." Jeg var næsten altid hjemme ved hende, det føltes mere hjemmeligt, jeg havde ikke det bedste forhold til min far.
Der var stille et øjeblik. Hvorfor kiggede Marc og Ellen sådan på mig? Jeg var sikker på, hvis de ikke passede på, så lå deres øjne snart nede i deres mad.
"Hvorfor kigger i sådan på mig? Har jeg gjort noget galt?"
"Isabelle, hvad ved du om din familie?" Marc var den første til at tage sig lidt sammen.
"Jeg ved min far har haft nogen problemer med bandemiljøet, men han er kommet ud af det nu, der er derfor han ikke har så mange penge." 
"Jeg mente nu mere om din mor, Isabelle." Ellen havde også taget sig sammen nu.
"Min mor forlod mig og min far for stoffer. Jeg har ikke set hende siden jeg var helt lille, så jeg kan ikke huske hende. Men hvis hun valgte mig fra for stoffer så ved jeg heller ikke om jeg har lyst til at se hende. Min far kom jo ud af bandemiljøet for min skyld." Ellen og Marc grinede lidt af det jeg sagde.
"Hør her Isabelle, du ved ikke ret meget om din familie kan jeg høre." Marc rejste sig. "Kom med mig Isabelle."
Han gik ud af en dør og jeg fulgte med ham. Anders så ikke glad ud, hvorfor smilede han ikke?
Marc viste mig vej til et værelse fyldt med bøger og en masse billeder.
"Det her er Edward Victor King, en af de modigste mænd. Lige siden har alle i King familien heddet noget med 'V' og de har altid haft tre navne." Marc viste mig et billede af en mand i rustning på en hest. 
Anders kom ind og tog sin arm rundt om mig, han var efterfulgt af Ellen.
"Vi ved du ikke kun hedder Isabelle King, du må hedde noget mellem de to navne." Ellen spurgte ikke som hun gjorde før ved bordet, denne gang var det meget sødere. Alles øjne var på mig.
"For at være ærlig så hedder jeg Venus Isabelle King." 
"Nej, alle i King familien hedder noget med 'V' som deres mellemnavn. Det må være Isabelle Venus King." Marc troede virkelig jeg hed Isabelle til fornavn?
"Isabelle søde, King er en af de mest mægtige navne i historien. Der er ikke så mange der har hørt om dem, men alle familier med de store og mægtige navne kender alt til de skjulte familie historier. Vi høre dem som godnat historie, det er de første vi lærer at læse og kunne uden af." Ellen talte til mig næsten som om vi havde kendt hinanden i evigheder. 
"Mor og far, der er noget jeg bliver nød til at sige. Hendes navn er Venus Isabelle King, jeg kender udemærket godt historien om King familien, det var den historie jeg elskede mest. Men Venus går i den klasse jeg underviser, ja vi var til Kevins fest og der skete nogen ting som de andre i klassen ikke skulle vide var hende. Hele klassen vil vide hvem pigen fra festen var, vi sagde Isabelle da det er Venus's mellemnavn. Kevin nåede at sige Isabelle til jer inden han vidste alt det." Anders havde kigget ned hele tiden mens han sagde det, nu kiggede han op på dem. "De eneste der ved Isabelle er Venus, min elev, er Aria, Kevin og nu jer." 
Han sagde det? Hvorfor det? 
"Din elev?" Ellen var overrasket, men jeg kunne godt forstå det. "Jeg troede du var mindst 20, det er du så ikke vel?" 
"Nej hun er 18. Jeg siger det her fordi jeg har også tænkt på om hun virkelig kunne være en King, men hun hedder King. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig da jeg fandt ud af hun hedder King, hendes mellemnavn stemmer ikke med resten af King familien. Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke hvad jeg skal tro, om hun er en King eller ej." Han så undskyldende på mig, jeg var ikke sur, men lettet så jeg lagde mit hovede ind til hans brystkasse.
"Isabelle, har du fået navneforandring for at få byttet om?" Ellen prøvede virkelig på at finde hovede og hale i dette.
"Nej det har jeg ikke, jeg er altid blevet kaldt Venus. Hvorfor er det så vigtigt?" De gik virkelig meget op i det her.
"Det er vigtigt da der kunne være endnu en King i live, der er ikke så mange tilbage." Marc lød meget alvorlig, da han sagde der ikke var så mange tilbage. 
Han gik hen til en bog, den var stor, tyk og gammel. Marc åbnede den og slog op på en side med en masse navne.
"Det her er de sidste King der er tilbage, af hvad vi ved. Eugenie Victoria King og Ellenora Victoria King, de er søskende. Deres mor hed Isabella Venus King. Det minder meget om dit." Marc havde ret, det mindede meget om mit navn. Vil min far lyve overfor mig? Nej! Det vil han aldrig!
"Så vidt jeg husker er Eugenie Victoria King og Ellenora Victoria King omkring de 30." Anders vidste deres alder eller var det et gæt?
"Ja Anders, Eugenie er 32 og Ellenora er 33." Marc kunne virkelig alt det der historie. "De kunne begge to være din mor, men så skulle de være meget unge." 
Nej min mor var ikke fra en berømt familie, hun var skredet fra mig og min far. Jeg rystede på hovedet, det kan ikke være rigtigt. 
Marc slog op på en anden side, der var et løst billede af en lille flok smilende mennesker.
"Isabelle, kom her hen og stil dig foran spejlet." Ellen tog fat i min ene hånd og førte mig hen til et spejl. "Kig rigtig godt på dig selv, læg mærke til alle dine træk der gør dig speciel. Har du gjort det?" 
Jeg nikkede og blev ved med at kigge på mig selv. Marc rakte mig et billede, men inden jeg nåede at se det kom Anders hen til mig og holdte rundt om mig. Anders var en god støtte. Jeg kiggede på billedet, der stod en mand med en arm rundt om en dame. Der var to piger, de lignede hinanden, det lignede de var omkring de 10. Der var en lidt ældre dreng på billedet, han stod ikke så tæt på de andre fire. Bagved ham stod en mand med hånden på hans skulder, det lignede hans far.
Ligepludselig slog det mig. Der var kun én der skilte sig ud, det var den mand der havde en arm rundt om damen. Han havde brunt hår og brune øjne. Alle de andre havde lyst langt hår, det bølgede lidt som slangekrøller. Deres øjne var dybe blå, de var allesammen tynde, men smukke. 
Jeg smilede til mit spejlbillede, det var samme smil som på billedet, det kunne have været mig på billedet. Alle mine specielle træk som var anderledes fra mange andre, som jeg aldrig havde set andre have før, de havde alle sammen de træk. 
"De to piger er Eugenie og Ellenora, damen er deres mor, Isabella, og manden er deres far. Den anden mand er Isabellas bror og hans søn." Marc kunne se jeg havde opdaget lighederne. "Det bagved er deres hus, det er gået i arv. Det er nu Eugenie og Ellenoras hus nu, men ingen har set dem i det, i lang tid nu. Der er selvfølgelig også andre huse i familien som de to har, men det er lang tid siden man har set noget til dem."
"Jeg kommer ikke fra en rig familie, jeg er vokset op i et farligt kvarter med bander og kriminelle. Da jeg var 11 havde jeg mit første job som hundepasser og babysitter, det var jeg indtil jeg blev 13. Som 13 årig arbejdede jeg som avisbud og som 15 årig tog jeg et job mere som tjener. Da jeg blev 18 sagde min far jeg skulle fokusere på uddannelse, så jeg sagde op." Jeg har altid været fattig.
"Jeg ved godt det er svært at forstå, men du må finde ud af om du før har heddet Isabelle Venus King og hvad din mor hedder." Ellen troede virkelig jeg var en rigtig King.

Anders og jeg tog hjem dagen efter, det hele var så surrealistisk. Det hele kørte rundt i hovedet på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...